search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA cercato: 'modenhedsvurderinger' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index modenhedsvurderinger:


whereas modenhedsvurderinger:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 357

 

Artikel 5

Gennemførelse af foranstaltninger

1.   Senest den 8. september 2024 udsteder Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, efter høring af Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og efter at have modtaget vejledning fra CERT-EU retningslinjer til EU-enhederne med henblik på at foretage en indledende cybersikkerhedsrevision og fastlægge en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici i henhold til artikel 6, foretage modenhedsvurderinger af cybersikkerheden i henhold til artikel 7, træffe foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici i henhold til artikel 8 og vedtage cybersikkerhedsplanen i henhold til artikel 9.

2.   Ved gennemførelsen af artikel 6-9 tager EU-enhederne hensyn til de retningslinjer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, samt relevante retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til artikel 11 og 14.

Artikel 7

modenhedsvurderinger af cybersikkerheden

1.   Senest den 8. juli 2025 og mindst hvert andet år derefter foretager hver EU-enhed en modenhedsvurdering af cybersikkerheden, der omfatter alle elementerne i dens IKT-miljø.

2.   modenhedsvurderingerne af cybersikkerheden foretages, hvor det er relevant, med bistand fra en specialiseret tredjepart.

3.   EU-enheder med ensartede strukturer kan samarbejde om at foretage modenhedsvurderinger af cybersikkerheden for deres respektive enheder.

4.   På grundlag af en anmodning fra Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, og med den pågældende EU-enheds udtrykkelige samtykke kan resultaterne af en modenhedsvurdering af cybersikkerheden drøftes i ovennævnte råd eller i den uformelle gruppe af lokale cybersikkerhedsansvarlige med henblik på at lære af erfaringerne og udveksle bedste praksis.

Artikel 9

Cybersikkerhedsplaner

1.   Efter færdiggørelsen af den modenhedsvurdering af cybersikkerheden, der er foretaget i henhold til artikel 7, og under hensyntagen til de aktiver og cybersikkerhedsrisici, der er konstateret inden for rammen og de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, der er truffet i henhold til artikel 8, godkender den øverste ledelse i hver EU-enhed en cybersikkerhedsplan uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den 8. januar 2026. Cybersikkerhedsplanen skal tage sigte på at øge EU-enhedens overordnede cybersikkerhed og derved bidrage til forbedringen af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU-enhederne. Cybersikkerhedsplanen skal som minimum omfatte de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisiciene, der er truffet i henhold til artikel 8. Cybersikkerhedsplanen revideres hvert andet år eller hyppigere, hvis det er nødvendigt, efter de modenhedsvurderinger af cybersikkerheden, der er foretaget i henhold til artikel 7, eller en eventuel betydelig revision af rammen.

2.   Cybersikkerhedsplanen skal omfatte EU-enhedens plan for cyberkrisestyring i tilfælde af større hændelser.

3.   EU-enheden forelægger den fuldstændige cybersikkerhedsplan for Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, som er oprettet i henhold til artikel 10.

KAPITEL III

DET INTERINSTITUTIONELLE RÅD FOR CYBERSIKKERHED

Artikel 11

IICB's opgaver

Når det udfører sine forpligtelser, skal IICB navnlig:

a)

yde vejledning til CERT-EU's chef

b)

effektivt overvåge og føre tilsyn med gennemførelsen af denne forordning og støtte EU-enhederne i at styrke deres cybersikkerhed, herunder, hvor det er relevant, anmode om ad hoc-rapporter fra EU-enhederne og CERT-EU

c)

efter en strategisk drøftelse vedtage en flerårig strategi for forøgelse af cybersikkerhedsniveauet i EU-enhederne, vurdere denne strategi regelmæssigt og under alle omstændigheder hvert femte år og, hvor det er nødvendigt, ændre strategien

d)

fastlægge metoden for og de organisatoriske aspekter af EU-enhedernes gennemførelse af frivillige peerevalueringer med henblik på at lære af fælles erfaringer, styrke den gensidige tillid, opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau og styrke EU-enhedernes cybersikkerhedskapacitet, idet det sikres, at sådanne peerevalueringer foretages af cybersikkerhedseksperter udpeget af en anden EU-enhed end den EU-enhed, der evalueres, og at metoden er baseret på artikel 19 i direktiv (EU) 2022/2555 og, hvor det er relevant, er tilpasset EU-enhederne

e)

godkende CERT-EU's årlige arbejdsprogram på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef og overvåge gennemførelsen heraf

f)

godkende CERT-EU's tjenestekatalog og eventuelle senere ajourføringer heraf på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef

g)

på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef godkende den årlige finansielle planlægning af indtægter og udgifter, herunder personale, i forbindelse med CERT-EU's aktiviteter

h)

godkende ordningerne for serviceleveranceaftaler på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef

i)

behandle og godkende den årsrapport, som udarbejdes af CERT-EU's chef, og som omfatter CERT-EU's aktiviteter og forvaltning af midler

j)

godkende og overvåge nøgleresultatindikatorer (KPI'er) for CERT-EU, der fastsættes på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef

k)

godkende samarbejdsaftaler, serviceleveranceaftaler eller kontrakter mellem CERT-EU og andre enheder, der indgås i medfør af artikel 18

l)

vedtage retningslinjer og henstillinger på grundlag af et forslag fra CERT-EU i overensstemmelse med artikel 14 og pålægge CERT-EU at udstede, tilbagekalde eller ændre et forslag til retningslinjer eller henstillinger eller en opfordring til tiltag

m)

nedsætte tekniske rådgivende grupper med specifikke opgaver til at bistå IICB i dets arbejde, godkende deres mandat og udpege deres respektive formænd

n)

modtage og vurdere dokumenter og rapporter, der forelægges af EU-enhederne i henhold til denne forordning, såsom modenhedsvurderinger af cybersikkerheden

o)

fremme nedsættelsen af en uformel gruppe bestående af EU-enhedernes lokale cybersikkerhedsansvarlige med støtte fra ENISA med henblik på udveksling af bedste praksis og oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning

p)

under hensyntagen til oplysningerne om de udpegede cybersikkerhedsrisici og de indhøstede erfaringer, der kommer fra CERT-EU, overvåge, om sammenkoblingsordningerne mellem EU-enhedernes IKT-miljøer er tilstrækkelige, og rådgive om mulige forbedringer

q)

fastlægge en plan for cyberkrisestyring for på operationelt plan at støtte den koordinerede håndtering af større hændelser, der påvirker EU-enheder, og bidrage til regelmæssig udveksling af relevante oplysninger, navnlig med hensyn til virkningerne og alvoren af større hændelser og de mulige metoder til at afbøde virkningerne heraf

r)

koordinere vedtagelsen af de enkelte EU-enheders cyberkrisestyringsplaner, jf. artikel 9, stk. 2

s)

vedtage henstillinger vedrørende forsyningskædesikkerhed som omhandlet i artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra m), under hensyntagen til resultaterne af sikkerhedsrisikovurderinger koordineret på EU-niveau af kritiske forsyningskæder, jf. artikel 22 i direktiv (EU) 2022/2555, for at støtte EU-enhederne i at vedtage effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici.

Artikel 14

Retningslinjer, henstillinger og opfordringer til tiltag

1.   CERT-EU støtter gennemførelsen af denne forordning ved at udstede:

a)

opfordringer til tiltag, der beskriver hastende sikkerhedsforanstaltninger, som EU-enhederne kraftigt opfordres til at træffe inden udløbet af en fastsat frist

b)

forslag til IICB om retningslinjer rettet til alle eller en delgruppe af EU-enheder

c)

forslag til IICB om henstillinger rettet til individuelle EU-enheder.

Med hensyn til første afsnit, litra a), underretter den pågældende EU-enhed uden unødigt ophold efter modtagelsen af opfordringen til tiltag CERT-EU om, hvordan de hastende sikkerhedsforanstaltninger er blevet anvendt.

2.   Retningslinjer og henstillinger kan omfatte:

a)

fælles metoder og en model for modenhedsvurdering af EU-enhedernes cybersikkerhed, herunder de tilhørende skalaer eller KPI'er, der tjener som reference til støtte for løbende forbedringer af cybersikkerheden i alle EU-enhederne og letter prioriteringen af cybersikkerhedsområder og -foranstaltninger under hensyntagen til enhedernes cybersikkerhedstilstand

b)

ordninger for eller forbedringer af styringen af cybersikkerhedsrisici og foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici

c)

ordninger for modenhedsvurderinger af cybersikkerheden og cybersikkerhedsplaner

d)

hvor det er relevant, brugen af fælles teknologi, arkitektur, open source og dertil knyttet bedste praksis med henblik på at opnå interoperabilitet og fælles standarder, herunder en koordineret tilgang til forsyningskædesikkerhed

e)

hvor det er relevant, oplysninger med henblik på at lette anvendelsen af fælles udbudsinstrumenter til indkøb af relevante cybersikkerhedstjenester og -produkter fra tredjepartsleverandører

f)

ordninger for udveksling af oplysninger i henhold til artikel 20.


whereas









keyboard_arrow_down