search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA cercato: 'interinstitutionelle' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index interinstitutionelle:

    KAPITEL I
    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    KAPITEL II
    FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU
  • 1 Art. 8 Foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici

  • KAPITEL III
    DET interinstitutionelle RÅD FOR CYBERSIKKERHED

    KAPITEL IV
    CERT-EU

    KAPITEL V
    SAMARBEJDE OG RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

    KAPITEL VI
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


whereas interinstitutionelle:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 711

 

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger, der har til formål at opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU-enhederne for så vidt angår:

a)

hver EU-enheds fastlæggelse af en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici i henhold til artikel 6

b)

risikostyring, rapportering og udveksling af oplysninger i forbindelse med cybersikkerhedsrisici

c)

organiseringen, funktionen og driften af Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, samt organiseringen, funktionen og driften af cybersikkerhedstjenesten for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (CERT-EU)

d)

overvågningen af denne forordnings gennemførelse.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på EU-enheder, på Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, og på CERT-EU.

2.   Denne forordning finder anvendelse, uden at det berører den institutionelle autonomi i henhold til traktaterne.

3.   Med undtagelse af artikel 13, stk. 8, finder denne forordning ikke anvendelse på net- og informationssystemer, der håndterer EU's klassificerede informationer (EUCI).

Artikel 4

Behandling af personoplysninger

1.   CERT-EU, Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, og EU-enhederne behandler personoplysninger i henhold til denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

2.   Når de udfører opgaver eller opfylder forpligtelser i henhold til denne forordning, behandler og udveksler CERT-EU, Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, og EU-enhederne kun personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt og udelukkende med henblik på at udføre disse opgaver eller opfylde disse forpligtelser.

3.   Behandling af særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 skal anses for at være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser i henhold til artikel 10, stk. 2, litra g), i nævnte forordning. Sådanne oplysninger må kun behandles i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, som er omhandlet i artikel 6 og 8, for CERT-EU's levering af tjenester i henhold til artikel 13, for udveksling af hændelsesspecifikke oplysninger i henhold til artikel 17, stk. 3, og artikel 18, stk. 3, for udveksling af oplysninger i henhold til artikel 20, for rapporteringsforpligtelserne i henhold til artikel 21, for koordinering af og samarbejde om reaktion på hændelser i henhold til artikel 22 og for håndtering af større hændelser i henhold til artikel 23 i nærværende forordning. Når EU-enhederne og CERT-EU fungerer som dataansvarlige, anvender de tekniske foranstaltninger for at forhindre behandling af særlige kategorier af personoplysninger til andre formål og sørger for egnede og særlige foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

KAPITEL II

FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU

Artikel 5

Gennemførelse af foranstaltninger

1.   Senest den 8. september 2024 udsteder Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, efter høring af Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og efter at have modtaget vejledning fra CERT-EU retningslinjer til EU-enhederne med henblik på at foretage en indledende cybersikkerhedsrevision og fastlægge en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici i henhold til artikel 6, foretage modenhedsvurderinger af cybersikkerheden i henhold til artikel 7, træffe foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici i henhold til artikel 8 og vedtage cybersikkerhedsplanen i henhold til artikel 9.

2.   Ved gennemførelsen af artikel 6-9 tager EU-enhederne hensyn til de retningslinjer, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, samt relevante retningslinjer og henstillinger vedtaget i henhold til artikel 11 og 14.

Artikel 6

Ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici

1.   Senest den 8. april 2025 fastlægger hver EU-enhed efter at have foretaget en indledende cybersikkerhedsgennemgang, såsom en revision, en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici (»rammen«). Fastlæggelsen af rammen overvåges af og under ansvar af EU-enhedens øverste ledelse.

2.   Rammen skal dække hele den pågældende EU-enheds uklassificerede IKT-miljø, herunder lokale IKT-miljøer, lokale driftsteknologinet, udliciterede aktiver og tjenester i cloudcomputingmiljøer eller som hostes af tredjeparter, bærbare enheder, interne netværk, forretningsnetværk, der ikke er forbundet til internettet, og andre enheder, der er forbundet til disse miljøer (»IKT-miljøet«). Rammen skal være baseret på en tilgang, der omfatter alle farer.

3.   Rammen skal sikre et højt cybersikkerhedsniveau. Rammen fastlægger interne cybersikkerhedspolitikker, herunder mål og prioriteter for sikkerheden i net- og informationssystemer og rollerne og ansvarsområderne for EU-enhedens personale, der har til opgave at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning. Rammen omfatter også mekanismer til måling af effektiviteten af gennemførelsen.

4.   Rammen revideres regelmæssigt i lyset af cybersikkerhedsrisiciene, som hele tiden ændrer sig, og mindst hvert fjerde år. Hvor det er relevant, og efter anmodning fra Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, kan en EU-enheds ramme ajourføres på grundlag af vejledning fra CERT-EU om påviste hændelser eller mulige mangler i gennemførelsen af denne forordning, som er konstateret.

5.   Den øverste ledelse i hver EU-enhed er ansvarlig for gennemførelsen af denne forordning og fører tilsyn med sin organisations overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med rammen.

6.   Hvor det er relevant, og uden at det berører dens ansvar for gennemførelsen af denne forordning, kan den øverste ledelse i hver EU-enhed uddelegere specifikke forpligtelser i henhold til denne forordning til seniormanagere som omhandlet i artikel 29, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd eller andre tjenestemænd på tilsvarende niveau i den pågældende EU-enhed. Uanset en sådan delegering kan den øverste ledelse holdes ansvarlig for den pågældende EU-enheds overtrædelser af denne forordning.

7.   Hver EU-enhed indfører effektive mekanismer til sikring af, at en passende procentdel af IKT-budgettet bruges på cybersikkerhed. Der skal tages behørigt hensyn til rammen ved fastlæggelsen af denne procentdel.

8.   Hver EU-enhed udpeger en lokal cybersikkerhedsansvarlig eller en ækvivalent funktion, der fungerer som det centrale kontaktpunkt vedrørende alle aspekter af cybersikkerhed. Den lokale cybersikkerhedsansvarlige fremmer gennemførelsen af denne forordning og aflægger regelmæssigt rapport direkte til den øverste ledelse om status for gennemførelsen. Uden at det berører den omstændighed, at den lokale cybersikkerhedsansvarlige er det centrale kontaktpunkt i hver EU-enhed, kan en EU-enhed uddelegere visse af den lokale cybersikkerhedsansvarliges opgaver i relation til gennemførelsen af denne forordning til CERT-EU på grundlag af en serviceleveranceaftale, som indgås mellem den pågældende EU-enhed og CERT-EU, eller disse opgaver kan deles af flere EU-enheder. Hvis disse opgaver uddelegeres til CERT-EU, træffer Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, afgørelse om, hvorvidt leveringen af denne tjeneste skal være en del af CERT-EU's basistjenester, under hensyntagen til den pågældende EU-enheds menneskelige og finansielle ressourcer. Hver EU-enhed underretter uden unødigt ophold CERT-EU om de udpegede lokale cybersikkerhedsansvarlige og alle senere ændringer af disse.

CERT-EU opretter en liste over udpegede lokale cybersikkerhedsansvarlige og holder den ajour.

9.   Seniormanagere som omhandlet i artikel 29, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd eller andre tjenestemænd på tilsvarende niveau i hver EU-enhed samt alle relevante medarbejdere, der har til opgave at gennemføre foranstaltningerne for styring af cybersikkerhedsrisici og at opfylde forpligtelserne fastsat i denne forordning, følger regelmæssigt specifikke kurser for at tilegne sig tilstrækkelig viden og tilstrækkelige færdigheder til at forstå og vurdere cybersikkerhedsrisici- og cybersikkerhedsstyringspraksis samt virkningen heraf for EU-enhedens drift.

Artikel 7

Modenhedsvurderinger af cybersikkerheden

1.   Senest den 8. juli 2025 og mindst hvert andet år derefter foretager hver EU-enhed en modenhedsvurdering af cybersikkerheden, der omfatter alle elementerne i dens IKT-miljø.

2.   Modenhedsvurderingerne af cybersikkerheden foretages, hvor det er relevant, med bistand fra en specialiseret tredjepart.

3.   EU-enheder med ensartede strukturer kan samarbejde om at foretage modenhedsvurderinger af cybersikkerheden for deres respektive enheder.

4.   På grundlag af en anmodning fra Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, og med den pågældende EU-enheds udtrykkelige samtykke kan resultaterne af en modenhedsvurdering af cybersikkerheden drøftes i ovennævnte råd eller i den uformelle gruppe af lokale cybersikkerhedsansvarlige med henblik på at lære af erfaringerne og udveksle bedste praksis.

Artikel 8

Foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici

1.   Uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den 8. september 2025 træffer hver EU-enhed under tilsyn af sin øverste ledelse passende og forholdsmæssige tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger for at styre de cybersikkerhedsrisici, der konstateres inden for rammen, og for at forebygge eller minimere virkningerne af hændelser. Under hensyntagen til det aktuelle teknologiske stade og i givet fald til relevante europæiske og internationale standarder skal disse foranstaltninger tilvejebringe et sikkerhedsniveau i net- og informationssystemer i hele IKT-miljøet, som står mål med de cybersikkerhedsrisici, der truer dem. Ved vurderingen af proportionaliteten af disse foranstaltninger tages der behørigt hensyn til graden af EU-enhedens eksponering for cybersikkerhedsrisici, dens størrelse og sandsynligheden for hændelser og deres alvor, herunder deres samfundsmæssige, økonomiske og interinstitutionelle indvirkning.

2.   EU-enheder tager som minimum fat på følgende områder i gennemførelsen af foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)

cybersikkerhedspolitikken, herunder foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål og prioriteter, der er omhandlet i artikel 6 og nærværende artikels stk. 3

b)

politikker for cybersikkerhedsrisikoanalyse og informationssystemsikkerhed

c)

politikmål for brugen af cloudcomputingtjenester

d)

cybersikkerhedsrevision, hvor det er relevant, som kan omfatte en cybersikkerhedsrisiko-, sårbarheds- og cybertrusselsvurdering og en penetrationstest, der udføres regelmæssigt af en betroet privat udbyder

e)

gennemførelse af henstillinger som følge af cybersikkerhedsrevisioner, jf. litra d), gennem cybersikkerheds- og politikopdateringer

f)

organisering af cybersikkerheden, herunder fastlæggelse af roller og ansvarsområder

g)

forvaltning af aktiver, herunder en liste over IKT-aktiver og en kortlægning af IKT-netværket

h)

personalesikkerhed og adgangskontrol

i)

driftssikkerhed

j)

kommunikationssikkerhed

k)

erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af systemer, herunder politikker for håndtering og offentliggørelse af sårbarheder

l)

hvor det er muligt, politikker for kildekodens gennemsigtighed

m)

forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem den enkelte EU-enhed og dens direkte leverandører eller tjenesteudbydere

n)

håndtering af hændelser og samarbejde med CERT-EU, såsom vedligeholdelse af sikkerhedsovervågning og -logning

o)

styring af driftskontinuitet, såsom backup-styring og reetablering efter en katastrofe, og krisestyring, og

p)

fremme og udvikling af uddannelse, færdigheder, bevidstgørelse, øvelses- og undervisningsprogrammer i forbindelse med cybersikkerhed.

Med henblik på første afsnit, litra m), tager EU-enheder hensyn til de sårbarheder, der er specifikke for hver direkte leverandør og tjenesteudbyder, og den samlede kvalitet af deres leverandørers og tjenesteudbyderes produkter og cybersikkerhedspraksis, herunder deres sikre udviklingsprocedurer.

3.   EU-enhederne træffer som minimum følgende foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)

tekniske konfigurationer med henblik på at muliggøre og opretholde telearbejde

b)

konkrete skridt til at bevæge sig i retning af »zero trust«-principper

c)

anvendelse af multifaktorgodkendelse som standard for alle net- og informationssystemer

d)

anvendelse af kryptografi og kryptering, navnlig end-to-end-kryptering, og sikker digital underskrift

e)

hvor det er relevant, anvendelse af sikker tale-, video- og tekstkommunikation og sikre nødkommunikationssystemer internt i EU-enheden

f)

proaktive foranstaltninger til opdagelse og fjernelse af malware og spyware

g)

etablering af forsyningskædesikkerhed for så vidt angår software ved hjælp af kriterier for sikker udvikling og evaluering af software

h)

fastlæggelse og indførelse af uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed, som svarer til de foreskrevne opgaver og den forventede kapacitet, for den øverste ledelse og medarbejdere i EU-enheden, der har til opgave at sikre den effektive gennemførelse af denne forordning

i)

regelmæssig uddannelse af medarbejdere i cybersikkerhed

j)

hvor det er relevant, deltagelse i risikoanalyser af sammenkoblingsordningerne mellem EU-enhederne

k)

forbedring af indkøbsprocedurerne med henblik på at fremme et højt fælles cybersikkerhedsniveau ved hjælp af:

i)

fjernelse af kontraktmæssige hindringer, der begrænser IKT-tjenesteudbydernes udveksling af oplysninger om cybertrusler, sårbarheder og hændelser med CERT-EU

ii)

kontraktmæssige forpligtelser til at indberette hændelser, sårbarheder og cybertrusler samt til at have passende mekanismer for reaktion på og overvågning af hændelser.

Artikel 9

Cybersikkerhedsplaner

1.   Efter færdiggørelsen af den modenhedsvurdering af cybersikkerheden, der er foretaget i henhold til artikel 7, og under hensyntagen til de aktiver og cybersikkerhedsrisici, der er konstateret inden for rammen og de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, der er truffet i henhold til artikel 8, godkender den øverste ledelse i hver EU-enhed en cybersikkerhedsplan uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den 8. januar 2026. Cybersikkerhedsplanen skal tage sigte på at øge EU-enhedens overordnede cybersikkerhed og derved bidrage til forbedringen af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU-enhederne. Cybersikkerhedsplanen skal som minimum omfatte de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisiciene, der er truffet i henhold til artikel 8. Cybersikkerhedsplanen revideres hvert andet år eller hyppigere, hvis det er nødvendigt, efter de modenhedsvurderinger af cybersikkerheden, der er foretaget i henhold til artikel 7, eller en eventuel betydelig revision af rammen.

2.   Cybersikkerhedsplanen skal omfatte EU-enhedens plan for cyberkrisestyring i tilfælde af større hændelser.

3.   EU-enheden forelægger den fuldstændige cybersikkerhedsplan for Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, som er oprettet i henhold til artikel 10.

KAPITEL III

DET interinstitutionelle RÅD FOR CYBERSIKKERHED

Artikel 10

Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed

1.   Det interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed (IICB) oprettes herved.

2.   IICB er ansvarligt for:

a)

at overvåge og støtte EU-enhedernes gennemførelse af denne forordning

b)

at føre tilsyn med CERT-EU's gennemførelse af de generelle prioriteter og mål og udstikke den strategiske retning for CERT-EU.

3.   IICB sammensættes af:

a)

én repræsentant udpeget af hver af følgende:

i)

Europa-Parlamentet

ii)

Det Europæiske Råd

iii)

Rådet for Den Europæiske Union

iv)

Kommissionen

v)

Den Europæiske Unions Domstol

vi)

Den Europæiske Centralbank

vii)

Revisionsretten

viii)

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

ix)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

x)

Regionsudvalget

xi)

Den Europæiske Investeringsbank

xii)

Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed

xiii)

ENISA

xiv)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

xv)

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

b)

tre repræsentanter udpeget af EU-agenturernes netværk (EUAN) på grundlag af et forslag fra netværkets rådgivende IKT-udvalg til at repræsentere interesserne for Unionens organer, kontorer og agenturer, der har deres eget IKT-miljø, bortset fra dem, der er omhandlet i litra a).

De EU-enheder, der er repræsenteret i IICB, tilstræber at opnå en ligelig kønsfordeling blandt de udpegede repræsentanter.

4.   Medlemmerne af IICB kan bistås af en suppleant. Formanden kan invitere andre repræsentanter for de i stk. 3 omhandlede EU-enheder eller for andre EU-enheder til at deltage i IICB's møder uden stemmeret.

5.   Chefen for CERT-EU samt formændene for samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe, der er oprettet i henhold til henholdsvis artikel 14, 15 og 16 i direktiv (EU) 2022/2555, eller deres suppleanter kan deltage i IICB's møder som observatører. I undtagelsestilfælde kan IICB i overensstemmelse med dets forretningsorden træffe en anden afgørelse.

6.   IICB vedtager sin egen forretningsorden.

7.   IICB udpeger en formand blandt medlemmerne i overensstemmelse med sin forretningsorden og for en periode på tre år. Formandens suppleant bliver fuldgyldigt medlem af IICB for samme periode.

8.   IICB mødes mindst tre gange årligt på formandens initiativ, efter anmodning fra CERT-EU, eller efter anmodning fra et af medlemmerne.

9.   Hvert medlem af IICB har én stemme. IICB's afgørelser træffes med simpelt flertal, såfremt intet andet er fastsat i denne forordning. Formanden for IICB har ikke stemmeret, undtagen i tilfælde af stemmelighed, hvor formanden kan afgive den afgørende stemme.

10.   IICB kan handle ved hjælp af en forenklet skriftlig procedure, som indledes i overensstemmelse med dets forretningsorden. I henhold til denne procedure anses den relevante afgørelse for at være godkendt inden for den tidsfrist, som formanden har fastsat, medmindre et medlem gør indsigelse.

11.   IICB's sekretariat stilles til rådighed af Kommissionen og refererer til IICB's formand.

12.   De repræsentanter, der er udpeget af EUAN, formidler IICB's afgørelser til EUAN's medlemmer. Ethvert medlem af EUAN har ret til over for disse repræsentanter eller IICB's formand at rejse ethvert spørgsmål, som medlemmet mener, IICB bør gøres opmærksom på.

13.   IICB kan nedsætte et forretningsudvalg til at bistå IICB i dets arbejde og delegere nogle af sine opgaver og beføjelser til samme. IICB fastsætter forretningsudvalgets forretningsorden, herunder dets opgaver og beføjelser, og dets medlemmers mandatperiode.

14.   Senest den 8. januar 2025 og derefter hvert år forelægger IICB en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne forordning, og som navnlig præciserer omfanget af CERT-EU's samarbejde med medlemsstatsmodparter i hver af medlemsstaterne. Rapporten udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.


whereas









keyboard_arrow_down