search


keyboard_tab Digital Governance Act 2022/0868 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2022/0868 DA cercato: 'senere' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index senere:


whereas senere:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 358

 

Artikel 7

Kompetente organer

1.   Med henblik på de i denne artikel omhandlede opgaver udpeger hver medlemsstat et eller flere kompetente organer, som kan have kompetence for bestemte sektorer, til at bistå de offentlige myndigheder, der giver eller nægter adgang til de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse. Medlemsstaterne kan enten nedsætte et eller flere nye kompetente organer eller gøre brug af eksisterende offentlige myndigheder eller interne tjenester hos de offentlige myndigheder, som opfylder betingelserne i denne forordning.

2.   De kompetente organer kan tillægges beføjelse til at give adgang til de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse i henhold til EU-ret eller national ret om en sådan adgang. Artikel 4, 5, 6 og 9 finder anvendelse på disse kompetente organer, når de giver eller nægter adgang til videreanvendelse.

3.   Det eller de kompetente organer skal have tilstrækkelige juridiske, finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre de opgaver, som de pålægges, herunder den nødvendige tekniske viden for at kunne overholde relevant EU-ret eller national ret vedrørende adgangsordninger for de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

4.   Den bistand, der er omhandlet i stk. 1, omfatter, hvor det er nødvendigt:

a)

teknisk støtte ved at tilvejebringe et sikkert databehandlingsmiljø for at give adgang til data med henblik på videreanvendelse

b)

vejledning og teknisk støtte til, hvordan man bedst strukturerer og lagrer data med henblik på at gøre disse data lettilgængelige

c)

teknisk støtte til pseudonymisering og sikring af, at databehandlingen foretages på en måde, der effektivt beskytter privatlivets fred og fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af de oplysninger, der er indeholdt i de data, som det er tilladt at videreanvende, herunder teknikker til anonymisering, generalisering, undertrykkelse og randomisering af personoplysninger eller andre avancerede metoder til beskyttelse af privatlivets fred samt sletning af kommercielt fortrolige oplysninger, herunder forretningshemmeligheder eller indhold, som er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder

d)

bistand til de offentlige myndigheder, hvor det er relevant, med henblik på at støtte videreanvendere med at anmode om samtykke til videreanvendelse fra de registrerede eller tilladelse fra dataindehavere i overensstemmelse med deres specifikke afgørelser, herunder vedrørende den jurisdiktion, hvor databehandlingen efter planen skal finde sted, og bistand til de offentlige myndigheder med henblik på at indføre tekniske mekanismer, der gør det muligt at videresende anmodninger om samtykke eller tilladelse fra videreanvendere, hvor dette er praktisk muligt

e)

bistand til offentlige myndigheder med henblik på at vurdere, om de kontraktlige forpligtelser, som en videreanvender har påtaget sig, er tilstrækkelige i henhold til artikel 5, stk. 10.

5.   Hver medlemsstat underretter senest den 24. september 2023 Kommissionen om identiteten af de kompetente organer, der er udpeget i henhold til stk. 1. Hver medlemsstat underretter også Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse kompetente organers identitet.

Artikel 13

Kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester

1.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at udføre de opgaver, der er forbundet med anmeldelsesproceduren for dataformidlingstjenester, og underretter senest den 24. september 2023 Kommissionen om identiteten på disse kompetente myndigheder. Hver medlemsstat underretter også Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse kompetente myndigheders identitet.

2.   De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester skal opfylde kravene i artikel 26.

3.   De udpegede kompetente myndigheder for dataformidlingstjenesters beføjelser berører ikke beføjelserne hos databeskyttelsesmyndighederne, de nationale konkurrencemyndigheder, myndighederne med ansvar for cybersikkerhed og andre relevante sektormyndigheder. I overensstemmelse med deres respektive kompetencer i henhold til EU-retten og national ret etablerer disse myndigheder et stærkt samarbejde og udveksler oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med dataformidlingstjenesteudbydere, og søger at opnå konsekvens i de beslutninger, der træffes ved anvendelsen af denne forordning.

Artikel 23

Kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer

1.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for dens offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, skal opfylde kravene i artikel 26.

2.   Hver medlemsstat underretter Kommissionen om identiteten af sine kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, senest den 24. september 2023. Hver medlemsstat underretter også Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse kompetente myndigheders identitet.

3.   Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer i en medlemsstat, varetager sine opgaver i samarbejde med den relevante databeskyttelsesmyndighed, hvor sådanne opgaver vedrører behandling af personoplysninger, og med relevante sektorspecifikke myndigheder i den pågældende medlemsstat.

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 13, og artikel 22, stk. 1, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 23. juni 2022.

3.   Den i artikel 5, stk. 13, og artikel 22, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 13, eller artikel 22, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 34

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forpligtelserne vedrørende overførsel af andre data end personoplysninger til tredjelande i henhold til artikel 5, stk. 14, og artikel 31, anmeldelsesforpligtelsen for dataformidlingstjenesteudbydere i henhold til artikel 11, betingelserne for udbud af dataformidlingstjenester i henhold til artikel 12 og betingelserne for registrering som en anerkendt dataaltruistisk organisation i henhold til artikel 18, 20, 21 og 22, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne tager i deres regler om sanktioner anbefalingerne fra Det Europæiske Datainnovationsråd i betragtning. Medlemsstaterne giver senest den 24. september 2023 Kommissionen meddelelse om disse regler og om disse foranstaltninger og meddeler den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

2.   Medlemsstaterne tager, hvis det er relevant, hensyn til følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier, når dataformidlingstjenesteudbydere og anerkendte dataaltruistiske organisationer pålægges sanktioner for overtrædelser af denne forordning:

a)

overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed

b)

enhver foranstaltning, som dataformidlingstjenesteudbyderen eller den anerkendte dataaltruistiske organisation har truffet for at afbøde eller råde bod på den skade, som overtrædelsen har forårsaget

c)

eventuelle tidligere overtrædelser begået af dataformidlingstjenesteudbyderen eller den anerkendte dataaltruistiske organisation

d)

dataformidlingstjenesteudbyderens eller den anerkendte dataaltruistiske organisations opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, for så vidt det er muligt at fastslå sådanne fordele og tab på pålidelig vis

e)

eventuelle andre skærpende eller formildende faktorer i lyset af sagens omstændigheder.


whereas









keyboard_arrow_down