search


keyboard_tab Digital Governance Act 2022/0868 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2022/0868 DA cercato: 'kommissionen' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index kommissionen:

    KAPITEL I
    Almindelige bestemmelser

    KAPITEL II
    Videreanvendelse af bestemte kategorier af beskyttede data i offentlige myndigheders besiddelse

    KAPITEL III
    Krav til dataformidlingstjenester

    KAPITEL IV
    Dataaltruisme

    KAPITEL V
    Kompetente myndigheder og proceduremæssige bestemmelser

    KAPITEL VI
    Det Europæiske Datainnovationsråd

    KAPITEL VII
    International adgang og overførsel

    KAPITEL VIII
    Udvalg og delegation

    KAPITEL IX
    Afsluttende bestemmelser og overgangsbestemmelser


whereas kommissionen:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 1304

 

Artikel 5

Betingelser for videreanvendelse

1.   Offentlige myndigheder, der i henhold til national ret har kompetence til at give eller nægte adgang til en eller flere af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse, offentliggør betingelserne for tilladelsen af en sådan videreanvendelse og proceduren for anmodning om videreanvendelse via det centrale informationssted, der er omhandlet i artikel 8. Når de giver eller nægter adgang til videreanvendelse, kan de bistås af de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder tilføres de nødvendige ressourcer for at overholde denne artikel.

2.   Betingelserne for videreanvendelse skal være ikkediskriminerende, gennemsigtige, stå i et rimeligt forhold til formålet og være objektivt begrundede med hensyn til kategorierne af data, formålene med videreanvendelsen og karakteren af de data, som det er tilladt at videreanvende. Disse betingelser må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen.

3.   Offentlige myndigheder sikrer i overensstemmelse med EU-retten og national ret, at dataenes beskyttede karakter bevares. De kan fastsætte følgende krav:

a)

kun at give adgang til videreanvendelse af data, hvis den offentlige myndighed eller det kompetente organ har sikret, at dataene efter anmodningen om videreanvendelse er blevet:

i)

anonymiseret i tilfælde af personoplysninger og

ii)

ændret, samlet eller behandlet efter en anden metode til kontrol med fortrolighed i tilfælde af kommercielt fortrolige oplysninger, herunder forretningshemmeligheder eller indhold, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder

b)

at data tilgås og videreanvendes via fjernadgang i et sikkert databehandlingsmiljø, der stilles til rådighed eller kontrolleres af den offentlige myndighed

c)

at data i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder tilgås og videreanvendes i de fysiske lokaler, hvor det sikre databehandlingsmiljø befinder sig, såfremt der ikke kan tillades fjernadgang uden at bringe tredjeparters rettigheder og interesser i fare.

4.   I tilfælde af tilladelse til videreanvendelse i overensstemmelse med stk. 3, litra b) og c), fastsætter de offentlige myndigheder betingelser, der bevarer integriteten af de tekniske systemers funktion i det anvendte sikre databehandlingsmiljø. Den offentlige myndighed forbeholder sig ret til at kontrollere processen, metoderne og alle resultaterne af videreanvenderens databehandling med henblik på at bevare integriteten af databeskyttelsen og forbeholder sig ret til at forbyde anvendelsen af resultater, der indeholder oplysninger, der bringer tredjeparters rettigheder og interesser i fare. Afgørelsen om forbud mod anvendelsen af resultater skal være forståelig og gennemsigtig for videreanvenderen.

5.   Medmindre national ret fastsætter specifikke beskyttelsesforanstaltninger om gældende fortrolighedsforpligtelser vedrørende videreanvendelse af data, jf. artikel 3, stk. 1, gør den offentlige myndighed videreanvendelsen af data som fastsat i nærværende artikels stk. 3 betinget af, at videreanvenderen overholder en fortrolighedsforpligtelse, der forbyder videregivelse af alle former for oplysninger, der bringer tredjeparters rettigheder og interesser i fare, og som videreanvenderen kan have indhentet på trods af de indførte beskyttelsesforanstaltninger. Videreanvendere har forbud mod at genidentificere en registreret, som dataene vedrører, og træffer tekniske og operationelle foranstaltninger med henblik på at forhindre genidentifikation og anmelde ethvert brud på datasikkerheden, der medfører genidentifikation af de berørte registrerede, til den offentlige myndighed. I tilfælde af uautoriseret videreanvendelse af andre data end personoplysninger underretter videreanvenderen straks, hvis det er relevant med bistand fra den offentlige myndighed, de juridiske personer, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt.

6.   Hvis videreanvendelse af data ikke kan tillades i overensstemmelse med forpligtelserne i denne artikels stk. 3 og 4, og der ikke er retsgrundlag for at videregive data i henhold til forordning (EU) 2016/679, bestræber den offentlige myndighed, i overensstemmelse med EU-retten og national ret, sig på at yde bistand til potentielle videreanvendere i at indhente samtykke fra de registrerede eller tilladelse fra de dataindehavere, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt af en sådan videreanvendelse, når det er muligt uden uforholdsmæssigt store byrder for den offentlige myndighed. Den offentlige myndighed kan i forbindelse med ydelsen af denne bistand bistås af de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

7.   Videreanvendelse af data er kun tilladt i overensstemmelse med intellektuelle ejendomsrettigheder. De rettigheder for en databases fremstiller, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, må ikke udøves af offentlige myndigheder for at forhindre videreanvendelsen af data eller sætte grænser for videreanvendelsen, der er mere restriktive end dem, der er fastsat i denne forordning.

8.   Hvor de data, der er anmodet om, betragtes som fortrolige i overensstemmelse med EU-retten eller national ret om kommerciel eller statistisk fortrolighed, sikrer de offentlige myndigheder, at de fortrolige data ikke videregives som følge af en tilladelse til videreanvendelse, medmindre en sådan videreanvendelse er tilladt i overensstemmelse med stk. 6.

9.   Hvis en videreanvender har til hensigt at overføre andre data end personoplysninger, der er beskyttet på grundlag af artikel 3, stk. 1, til et tredjeland, oplyser denne den offentlige myndighed om sin hensigt om at overføre sådanne data og om formålet med en sådan overførsel på tidspunktet for anmodningen om videreanvendelse. I tilfælde af videreanvendelse af sådanne data i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 6 oplyser videreanvenderen, hvis det er relevant med bistand fra den offentlige myndighed, den juridiske person, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt, om denne hensigt, dette formål og de passende beskyttelsesforanstaltninger. Den offentlige myndighed må ikke tillade videreanvendelsen, medmindre den juridiske person giver tilladelse til overførslen.

10.   Offentlige myndigheder må kun videregive fortrolige data, der ikke er personoplysninger, eller data, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, til en videreanvender, som har til hensigt at overføre de pågældende data til et andet tredjeland end et land, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 12, hvis videreanvenderen kontraktligt forpligter sig til:

a)

at overholde de forpligtelser, der er pålagt i henhold til stk. 7 og 8, også efter at oplysningerne er overført til tredjelandet, og

b)

at anerkende domstolenes eller retternes kompetence i den medlemsstat, hvor den videregivende offentlige myndighed er beliggende for så vidt angår enhver tvist vedrørende overholdelsen af stk. 7 og 8.

11.   Offentlige myndigheder yder, hvis det er relevant og inden for rammerne af deres kapacitet, vejledning og bistand til videreanvendere med henblik på overholdelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 10.

For at yde bistand til offentlige myndigheder og videreanvendere kan kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger standardkontraktbestemmelser for overholdelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 10. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 3.

12.   Hvor det er begrundet på grund af det betydelige antal anmodninger i hele Unionen om videreanvendelse af andre data end personoplysninger i specifikke tredjelande, kan kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, hvori det attesteres, at tredjelandes retlige, tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer:

a)

sikrer beskyttelse af intellektuel ejendomsret og forretningshemmeligheder på en måde, som i det væsentlige svarer til den beskyttelse, der sikres i henhold til EU-retten

b)

anvendes og håndhæves effektivt og

c)

omfatter effektive retsmidler.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 3.

13.   I specifikke lovgivningsmæssige EU-retsakter kan visse kategorier af andre data end personoplysninger, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, anses for at være meget følsomme med henblik på denne artikel, hvis overførslen heraf til tredjelande kan true Unionens offentlige politiske mål, f.eks. sikkerhed og folkesundhed, eller kan føre til en risiko for genidentifikation af anonymiserede data, der ikke er personoplysninger. Når en sådan retsakt vedtages, vedtager kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32, der supplerer denne forordning ved at fastsætte særlige betingelser for overførsler af sådanne data til tredjelande.

Disse særlige betingelser skal baseres på karakteren af de kategorier af data, der ikke er personoplysninger, og som er fastlagt i den specifikke lovgivningsmæssige EU-retsakt, og på grundene til, at disse kategorier anses for at være meget følsomme, under hensyntagen til risikoen for genidentifikation af anonymiserede data, der ikke er personoplysninger. De skal være ikkediskriminerende og begrænsede til, hvad der er nødvendigt for at nå Unionens offentlige politiske mål, der er fastlagt i den pågældende retsakt, i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

Hvis dette i henhold til specifikke lovgivningsmæssige EU-retsakter som omhandlet i første afsnit er et krav, kan sådanne særlige betingelser omfatte vilkårene for overførsler eller tekniske ordninger i den henseende, begrænsninger for videreanvendelsen af data i tredjelande eller for, hvilke kategorier af personer der har ret til at overføre sådanne oplysninger til tredjelande, eller i særlige tilfælde begrænsninger i forbindelse med overførsler til tredjelande.

14.   Den fysiske eller juridiske person, der har fået tildelt ret til at videreanvende andre data end personoplysninger, må kun overføre oplysningerne til de tredjelande, der opfylder kravene i stk. 10, 12 og 13.

Artikel 7

Kompetente organer

1.   Med henblik på de i denne artikel omhandlede opgaver udpeger hver medlemsstat et eller flere kompetente organer, som kan have kompetence for bestemte sektorer, til at bistå de offentlige myndigheder, der giver eller nægter adgang til de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse. Medlemsstaterne kan enten nedsætte et eller flere nye kompetente organer eller gøre brug af eksisterende offentlige myndigheder eller interne tjenester hos de offentlige myndigheder, som opfylder betingelserne i denne forordning.

2.   De kompetente organer kan tillægges beføjelse til at give adgang til de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse i henhold til EU-ret eller national ret om en sådan adgang. Artikel 4, 5, 6 og 9 finder anvendelse på disse kompetente organer, når de giver eller nægter adgang til videreanvendelse.

3.   Det eller de kompetente organer skal have tilstrækkelige juridiske, finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre de opgaver, som de pålægges, herunder den nødvendige tekniske viden for at kunne overholde relevant EU-ret eller national ret vedrørende adgangsordninger for de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

4.   Den bistand, der er omhandlet i stk. 1, omfatter, hvor det er nødvendigt:

a)

teknisk støtte ved at tilvejebringe et sikkert databehandlingsmiljø for at give adgang til data med henblik på videreanvendelse

b)

vejledning og teknisk støtte til, hvordan man bedst strukturerer og lagrer data med henblik på at gøre disse data lettilgængelige

c)

teknisk støtte til pseudonymisering og sikring af, at databehandlingen foretages på en måde, der effektivt beskytter privatlivets fred og fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af de oplysninger, der er indeholdt i de data, som det er tilladt at videreanvende, herunder teknikker til anonymisering, generalisering, undertrykkelse og randomisering af personoplysninger eller andre avancerede metoder til beskyttelse af privatlivets fred samt sletning af kommercielt fortrolige oplysninger, herunder forretningshemmeligheder eller indhold, som er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder

d)

bistand til de offentlige myndigheder, hvor det er relevant, med henblik på at støtte videreanvendere med at anmode om samtykke til videreanvendelse fra de registrerede eller tilladelse fra dataindehavere i overensstemmelse med deres specifikke afgørelser, herunder vedrørende den jurisdiktion, hvor databehandlingen efter planen skal finde sted, og bistand til de offentlige myndigheder med henblik på at indføre tekniske mekanismer, der gør det muligt at videresende anmodninger om samtykke eller tilladelse fra videreanvendere, hvor dette er praktisk muligt

e)

bistand til offentlige myndigheder med henblik på at vurdere, om de kontraktlige forpligtelser, som en videreanvender har påtaget sig, er tilstrækkelige i henhold til artikel 5, stk. 10.

5.   Hver medlemsstat underretter senest den 24. september 2023 kommissionen om identiteten af de kompetente organer, der er udpeget i henhold til stk. 1. Hver medlemsstat underretter også kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse kompetente organers identitet.

Artikel 8

Centrale informationssteder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger om anvendelsen af artikel 5 og 6 er tilgængelige og let kan tilgås via et centralt informationssted. Medlemsstaterne opretter enten et nyt organ eller udpeger et eksisterende organ eller en eksisterende struktur som det centrale informationssted. Det centrale informationssted kan være forbundet med sektorspecifikke, regionale eller lokale informationssteder. Det centrale informationssteds funktioner kan automatiseres, såfremt den offentlige myndighed sikrer tilstrækkelig støtte.

2.   Det centrale informationssted er kompetent til at modtage forespørgsler eller anmodninger om videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og videregiver dem automatisk, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt, til de kompetente offentlige myndigheder eller til de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, hvis det er relevant. Det centrale informationssted stiller en elektronisk søgbar liste med en oversigt over alle tilgængelige dataressourcer til rådighed, herunder, hvis det er relevant, de dataressourcer, der er tilgængelige på sektorspecifikke, regionale eller lokale informationssteder, med relevante oplysninger, der beskriver de tilgængelige data, herunder som minimum dataformatet og -størrelsen samt betingelserne for deres videreanvendelse.

3.   Det centrale informationssted kan oprette en særskilt, forenklet og veldokumenteret informationskanal for SMV'er og nyetablerede virksomheder, der tilgodeser deres behov og kapacitet med hensyn til at anmode om tilladelse til at videreanvende de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

4.   kommissionen opretter et centralt europæisk adgangspunkt med et søgbart elektronisk register over tilgængelige data på de nationale centrale informationssteder og yderligere oplysninger om, hvordan man anmoder om data via disse nationale centrale informationssteder.

Artikel 11

Anmeldelse indgivet af dataformidlingstjenesteudbydere

1.   Enhver dataformidlingstjenesteudbyder, der har til hensigt at udbyde de dataformidlingstjenester, der er omhandlet i artikel 10, skal indgive en anmeldelse til den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester.

2.   Med henblik på denne forordning anses en dataformidlingstjenesteudbyder, der er etableret i mere end én medlemsstat, for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den har sit hovedsæde, uden at det berører EU-retten vedrørende grænseoverskridende erstatningssager og sagsanlæg i forbindelse hermed.

3.   En dataformidlingstjenesteudbyder, der ikke er etableret i Unionen, men udbyder de dataformidlingstjenester, der er omhandlet i artikel 10, i Unionen, udpeger en retlig repræsentant i en af de medlemsstater, hvor disse tjenester udbydes.

Med henblik på at sikre overholdelsen af denne forordning bemyndiges den retlige repræsentant af dataformidlingstjenesteudbyderen til at modtage henvendelser ud over eller i stedet for denne fra kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester eller registrerede og dataindehavere, i alle spørgsmål vedrørende de udbudte dataformidlingstjenester. Den retlige repræsentant samarbejder med og dokumenterer udførligt efter anmodning over for de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester, hvilke foranstaltninger der er truffet, og hvilke foranstaltninger dataformidlingstjenesteudbyderen har truffet for at sikre, at denne forordning overholdes.

Dataformidlingstjenesteudbyderen anses for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den retlige repræsentant befinder sig. Dataformidlingstjenesteudbyderens udpegelse af en retlig repræsentant berører ikke eventuelle retlige skridt, som måtte blive taget mod dataformidlingstjenesteudbyderen.

4.   Efter at have indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med stk. 1 kan dataformidlingstjenesteudbyderen påbegynde aktiviteten på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

5.   Anmeldelsen omhandlet i stk. 1 giver dataformidlingstjenesteudbyderen ret til at udbyde dataformidlingstjenester i alle medlemsstater.

6.   Anmeldelsen omhandlet i stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

a)

navnet på dataformidlingstjenesteudbyderen

b)

dataformidlingstjenesteudbyderens retlige status, retlige form, ejerskabsstruktur, relevante datterselskaber og, hvis dataformidlingstjenesteudbyderen er optaget i et handelsregister eller et andet lignende offentligt nationalt register, registreringsnummer

c)

adressen på dataformidlingstjenesteudbyderens hovedsæde i Unionen, hvis et sådant findes, og, hvis det er relevant, på eventuelle filialer i en anden medlemsstat eller på den retlige repræsentant

d)

et offentligt websted med fuldstændige og ajourførte oplysninger om dataformidlingstjenesteudbyderen og aktiviteterne, herunder som minimum de oplysninger, der er omhandlet i litra a), b), c) og f)

e)

dataformidlingstjenesteudbyderens kontaktpersoner og kontaktoplysninger

f)

en beskrivelse af den dataformidlingstjeneste, som dataformidlingstjenesteudbyderen har til hensigt at udbyde, og en angivelse af, under hvilke af kategorierne anført i artikel 10 en sådan dataformidlingstjeneste hører

g)

den forventede dato for påbegyndelse af aktiviteten, hvis denne er forskellig fra datoen for anmeldelsen.

7.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester sikrer, at anmeldelsesproceduren er ikkediskriminerende og ikkekonkurrenceforvridende.

8.   Efter anmodning fra dataformidlingstjenesteudbyderen udsteder den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester inden for en uge efter en behørigt udfyldt anmeldelse en standardiseret erklæring, der bekræfter, at dataformidlingstjenesteudbyderen har indgivet den i stk. 1 omhandlede anmeldelse, og at anmeldelsen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6.

9.   Efter anmodning fra dataformidlingstjenesteudbyderen bekræfter den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester, at dataformidlingstjenesteudbyderen overholder denne artikel og artikel 12. Efter modtagelse af en sådan bekræftelse kan den pågældende dataformidlingstjenesteudbyder i sin skriftlige og mundtlige kommunikation benytte betegnelsen »dataformidlingstjenesteudbyder, der er anerkendt i Unionen«, samt et fælles logo.

For at sikre, at dataformidlingstjenesteudbydere, der er anerkendt i Unionen, let kan identificeres i hele Unionen, fastlægger kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et design for det fælles logo. Dataformidlingstjenesteudbydere, der er anerkendt i Unionen, skal tydeligt vise det fælles logo på alle online- og offlinepublikationer, der vedrører deres dataformidlingsaktiviteter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

10.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester underretter uden ophold elektronisk kommissionen om hver ny anmeldelse. kommissionen fører og ajourfører regelmæssigt et offentligt register over alle dataformidlingstjenesteudbydere, der udbyder deres tjenester i Unionen. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 6, litra a), b), c), d), f) og g), offentliggøres i det offentlige register.

11.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester kan opkræve gebyrer for anmeldelsen i overensstemmelse med national ret. Sådanne gebyrer skal stå i et rimeligt forhold til formålet, være objektive og være baseret på de administrative omkostninger, der er forbundet med den kompetente myndighed for dataformidlingstjenesters overvågning af overholdelsen af reglerne og andre markedskontrolaktiviteter i forbindelse med anmeldelser af dataformidlingstjenesteudbydere. I tilfælde af SMV'er og nyetablerede virksomheder kan den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester opkræve et nedsat gebyr eller fritage for gebyret.

12.   Dataformidlingstjenesteudbydere underretter den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester om enhver ændring af de oplysninger, der er indgivet i henhold til stk. 6, senest 14 dage efter datoen for ændringen.

13.   Hvis en dataformidlingstjenesteudbyder indstiller sine aktiviteter, underretter den inden for 15 dage den relevante kompetente myndighed for dataformidlingstjenester, der er fastlagt i henhold til stk. 1, 2 og 3.

14.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester underretter uden ophold elektronisk kommissionen om hver underretning omhandlet i stk. 12 og 13. kommissionen ajourfører det offentlige register over dataformidlingstjenesteudbydere i Unionen i overensstemmelse hermed.

Artikel 13

Kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester

1.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at udføre de opgaver, der er forbundet med anmeldelsesproceduren for dataformidlingstjenester, og underretter senest den 24. september 2023 kommissionen om identiteten på disse kompetente myndigheder. Hver medlemsstat underretter også kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse kompetente myndigheders identitet.

2.   De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester skal opfylde kravene i artikel 26.

3.   De udpegede kompetente myndigheder for dataformidlingstjenesters beføjelser berører ikke beføjelserne hos databeskyttelsesmyndighederne, de nationale konkurrencemyndigheder, myndighederne med ansvar for cybersikkerhed og andre relevante sektormyndigheder. I overensstemmelse med deres respektive kompetencer i henhold til EU-retten og national ret etablerer disse myndigheder et stærkt samarbejde og udveksler oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i forbindelse med dataformidlingstjenesteudbydere, og søger at opnå konsekvens i de beslutninger, der træffes ved anvendelsen af denne forordning.

Artikel 14

Overvågning af overholdelse

1.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester overvåger og fører tilsyn med, at dataformidlingstjenesteudbydere opfylder kravene i dette kapitel. De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester kan også overvåge og føre tilsyn med, at sådanne dataformidlingstjenesteudbydere opfylder kravene, efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person.

2.   De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester har beføjelse til at anmode dataformidlingstjenesteudbydere eller deres retlige repræsentant om alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at kravene i dette kapitel opfyldes. Enhver anmodning om oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvad opgaven kræver, og være begrundet.

3.   Hvis den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester konstaterer, at en dataformidlingstjenesteudbyder ikke opfylder et eller flere af kravene i dette kapitel, underretter den dataformidlingstjenesteudbyderen herom og giver denne mulighed for at fremføre sine synspunkter inden for 30 dage efter modtagelsen af anmeldelsen.

4.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester har beføjelse til at kræve, at overtrædelsen, jf. stk. 3, ophører inden for en rimelig frist eller omgående i tilfælde af en alvorlig overtrædelse, og træffer passende foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at kravene opfyldes. I den forbindelse skal den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester, hvis det er relevant, have beføjelse til følgende:

a)

at pålægge afskrækkende økonomiske sanktioner gennem administrative procedurer, herunder periodiske sanktioner og sanktioner med tilbagevirkende kraft, at indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder eller begge dele

b)

at kræve, at igangsættelsen af udbuddet af dataformidlingstjenesten udsættes, eller udbuddet suspenderes, indtil enhver ændring af betingelserne, som den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester har krævet, er foretaget, eller

c)

at kræve, at udbuddet af dataformidlingstjenesten ophører, hvis alvorlige eller gentagne overtrædelser ikke er blevet afhjulpet på trods af forudgående underretning i henhold til stk. 3.

Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester anmoder kommissionen om at fjerne dataformidlingstjenesteudbyderen fra registret over dataformidlingstjenesteudbydere, når den har beordret, at udbuddet af dataformidlingstjenesten skal ophøre i overensstemmelse med første afsnit, litra c).

Hvis en dataformidlingstjenesteudbyder afhjælper overtrædelserne, underretter dataformidlingstjenesteudbyderen på ny den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester. Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester underretter kommissionen om hver ny anmeldelse.

5.   Hvis en dataformidlingstjenesteudbyder, der ikke er etableret i Unionen, undlader at udpege en retlig repræsentant, eller hvis den retlige repræsentant ikke leverer de nødvendige oplysninger, som den kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester anmoder om, og som udførligt dokumenterer efterlevelsen af denne forordning, har den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester beføjelse til at udsætte igangsættelsen eller suspendere udbuddet af dataformidlingstjenesten, indtil den retlige repræsentant er udpeget, eller de nødvendige oplysninger er leveret.

6.   De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester underretter uden ophold den pågældende dataformidlingstjenesteudbyder om de foranstaltninger, der er indført i henhold til stk. 4 og 5, og begrundelserne herfor samt de nødvendige skridt, der skal tages for at afhjælpe de relevante mangler, og fastsætter en rimelig frist, som ikke må være længere end 30 dage, inden for hvilken dataformidlingstjenesteudbyderen skal overholde disse foranstaltninger.

7.   Hvis en dataformidlingstjenesteudbyders hovedsæde eller retlige repræsentant befinder sig i en medlemsstat, men den udbyder tjenester i andre medlemsstater, samarbejder den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester i den medlemsstat, hvor hovedsædet eller den retlige repræsentant befinder sig, og de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester i de andre medlemsstater og bistår hinanden. En sådan bistand og et sådant samarbejde kan omfatte udveksling af oplysninger mellem de berørte kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester i forbindelse med deres opgaver i henhold til denne forordning og begrundede anmodninger om at gennemføre de foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikel.

Hvis en kompetent myndighed for dataformidlingstjenester i én medlemsstat anmoder om bistand fra en kompetent myndighed for dataformidlingstjenester i en anden medlemsstat, indsender den en begrundet anmodning. Den således anmodede kompetente myndighed for dataformidlingstjenester afgiver svar på en sådan anmodning uden ophold og inden for en frist, der står i rimeligt forhold til anmodningens hastende karakter.

Alle oplysninger, der udveksles i forbindelse med bistand, som der anmodes om og ydes i henhold til dette stykke, må kun anvendes i forbindelse med den sag, hvortil der blev anmodet om oplysningerne.

Artikel 16

Nationale ordninger for dataaltruisme

Medlemsstaterne kan have organisatoriske eller tekniske ordninger, eller begge, til fremme af dataaltruisme. Til støtte herfor kan medlemsstaterne fastlægge nationale politikker for dataaltruisme. Disse nationale politikker kan navnlig bistå registrerede med at gøre personoplysninger vedrørende dem, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, frivilligt tilgængelige til dataaltruisme og fastsætte de nødvendige oplysninger, der skal gives til registrerede om videreanvendelse af deres oplysninger i almenhedens interesse.

Hvis en medlemsstat udarbejder sådanne nationale politikker, underretter den kommissionen herom.

Artikel 17

Offentlige registre over anerkendte dataaltruistiske organisationer

1.   Hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, fører og ajourfører løbende et offentligt nationalt register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

2.   kommissionen fører til orientering et offentligt EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer. Forudsat at en enhed er opført i det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer i overensstemmelse med artikel 18, kan den i sin skriftlige og mundtlige kommunikation anvende betegnelsen »dataaltruistisk organisation, der er anerkendt i Unionen« samt et fælles logo.

For at sikre, at anerkendte dataaltruistiske organisationer er lette at identificere i hele Unionen, fastlægger kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et design for det fælles logo. Anerkendte dataaltruistiske organisationer skal tydeligt vise det fælles logo på alle online- og offlinepublikationer, der vedrører deres dataaltruistiske aktiviteter. Det fælles logo ledsages af en QR-kode med et link til det offentlige EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

Artikel 19

Registrering af anerkendte dataaltruistiske organisationer

1.   En enhed, der opfylder kravene i artikel 18, kan indgive en ansøgning om registrering i det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer i den medlemsstat, hvor den er etableret.

2.   En enhed, der opfylder kravene i artikel 18 og er etableret i mere end én medlemsstat, kan indgive en ansøgning om registrering i det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer i den medlemsstat, hvor den har sit hovedsæde.

3.   En enhed, der opfylder kravene i artikel 18, men som ikke er etableret i Unionen, udpeger en retlig repræsentant i en af de medlemsstater, hvor dataaltruismetjenesterne udbydes.

Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning bemyndiges den retlige repræsentant af enheden til i tillæg til eller i stedet for denne at modtage henvendelser fra kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, eller registrerede og dataindehavere om ethvert forhold vedrørende denne enhed. Den retlige repræsentant samarbejder med og dokumenterer udførligt på anmodning over for de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, hvilke tiltag der er taget, og hvilke foranstaltninger enheden har indført for at sikre, at denne forordning overholdes.

Enheden anses for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den retlige repræsentant befinder sig. En sådan enhed kan indlevere en ansøgning om registrering i det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer i den pågældende medlemsstat. Enhedens udpegelse af en retlig repræsentant berører ikke eventuelle retlige skridt, som måtte blive taget over for enheden.

4.   Ansøgninger om registrering, jf. stk. 1, 2 og 3, skal indeholde følgende oplysninger:

a)

enhedens navn

b)

enhedens retlige status, retlige form og, hvis enheden er opført i et offentligt nationalt register, registreringsnummer

c)

enhedens vedtægter, hvis det er relevant

d)

enhedens indtægtskilder

e)

adressen på enhedens hovedsæde i Unionen, hvis et sådant findes, og, hvis det er relevant, på eventuelle filialer i en anden medlemsstat eller på den retlige repræsentant

f)

et offentligt websted med fuldstændige og ajourførte oplysninger om enheden og aktiviteterne, herunder som minimum de oplysninger, der er omhandlet i litra a), b), d), e) og h)

g)

enhedens kontaktpersoner og kontaktoplysninger

h)

de almennyttige formål, som den agter at fremme i forbindelse med indsamlingen af data

i)

arten af de data, som enheden har til hensigt at kontrollere eller behandle og, i tilfælde af personoplysninger, en angivelse af kategorierne af personoplysninger

j)

alle andre dokumenter, der dokumenterer, at kravene i artikel 18 er opfyldt.

5.   Hvis enheden har indsendt alle nødvendige oplysninger i henhold til stk. 4, og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, efterfølgende har vurderet ansøgningen om registrering og fundet, at enheden opfylder kravene i artikel 18, optager den kompetente myndighed senest 12 uger efter modtagelsen af ansøgningen om registrering enheden i det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer. Registreringen er gyldig i alle medlemsstater.

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, underretter kommissionen om alle registreringer. kommissionen skal optage denne registrering i det offentlige EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

6.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, litra a), b), f), g) og h), offentliggøres i det relevante offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

7.   En enhed, der er opført i et offentligt nationalt register over anerkendte dataaltruistiske organisationer, underretter den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, om enhver ændring af de oplysninger, der er indgivet i henhold til stk. 4, senest 14 dage efter datoen for ændringen.

Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, underretter elektronisk uden ophold kommissionen om enhver sådan underretning. På grundlag af en sådan underretning ajourfører kommissionen uden ophold det offentlige EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

Artikel 22

Regelsæt

1.   kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af et regelsæt, der fastsætter:

a)

passende oplysningskrav for at sikre, at registrerede og dataindehavere, inden der gives samtykke eller tilladelse til dataaltruisme, får tilstrækkeligt detaljerede, klare og gennemsigtige oplysninger om anvendelsen af data, værktøjerne til meddelelse og tilbagetrækning af samtykke eller tilladelse og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå misbrug af de data, der deles med den dataaltruistiske organisation

b)

passende tekniske og sikkerhedsmæssige krav til at sikre et passende sikkerhedsniveau for lagring og behandling af data samt for værktøjerne til meddelelse og tilbagetrækning af samtykke eller tilladelse

c)

kommunikationskøreplaner med en tværfaglig tilgang for at øge bevidstheden om dataaltruisme, om udpegningen som en »dataaltruistisk organisation, der er anerkendt i Unionen«, og om regelsættet blandt relevante interessenter, navnlig dataindehavere og registrerede, som potentielt vil dele deres data

d)

anbefalinger vedrørende relevante interoperabilitetsstandarder.

2.   Det regelsæt, der er omhandlet i stk. 1, udarbejdes i tæt samarbejde med dataaltruistiske organisationer og relevante interessenter.

Artikel 23

Kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer

1.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for dens offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, skal opfylde kravene i artikel 26.

2.   Hver medlemsstat underretter kommissionen om identiteten af sine kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, senest den 24. september 2023. Hver medlemsstat underretter også kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse kompetente myndigheders identitet.

3.   Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer i en medlemsstat, varetager sine opgaver i samarbejde med den relevante databeskyttelsesmyndighed, hvor sådanne opgaver vedrører behandling af personoplysninger, og med relevante sektorspecifikke myndigheder i den pågældende medlemsstat.

Artikel 25

Europæisk samtykkeformular for dataaltruisme

1.   For at lette indsamlingen af data baseret på dataaltruisme vedtager kommissionen efter høring af Det Europæiske Databeskyttelsesråd og under hensyntagen til rådgivning fra Det Europæiske Datainnovationsråd og efter behørig inddragelse af relevante interessenter gennemførelsesretsakter om indførelse og udarbejdelse af en europæisk samtykkeformular for dataaltruisme. Formularen skal gøre det muligt at indhente samtykke eller tilladelse på tværs af medlemsstaterne i et ensartet format. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

2.   Den europæiske samtykkeformular for dataaltruisme skal følge en modulær tilgang, der gør det muligt at tilpasse den til specifikke sektorer og forskellige formål.

3.   Hvis der anvendes personoplysninger, skal den europæiske samtykkeformular for dataaltruisme sikre, at de registrerede i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2016/679 kan give samtykke til en bestemt databehandlingsaktivitet og trække deres samtykke tilbage.

4.   Formularen skal foreligge i et format, der kan trykkes på papir og er letforståeligt, samt i elektronisk, maskinlæsbar form.

KAPITEL V

Kompetente myndigheder og proceduremæssige bestemmelser

Artikel 26

Krav til kompetente myndigheder

1.   De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, skal være juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængige af enhver dataformidlingstjenesteudbyder eller anerkendt dataaltruistisk organisation. Opgaverne for de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, kan udføres af den samme myndighed. Medlemsstaterne kan enten etablere en eller flere nye myndigheder med henblik herpå eller gøre brug af eksisterende myndigheder.

2.   De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, udfører deres opgaver upartisk, gennemsigtigt, konsekvent, pålideligt og rettidigt. De sikrer under udførelsen af deres opgaver fair konkurrence og ikkediskriminering.

3.   Den øverste ledelse og det personale, der er ansvarligt for at udføre de relevante opgaver for de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, må ikke være designer, producent, leverandør, installatør, køber, ejer, bruger eller reparatør af de tjenester, som de vurderer, eller bemyndiget repræsentant for nogen af disse parter. Dette udelukker ikke, at de anvender evaluerede tjenester, der er nødvendige for aktiviteterne hos den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, eller anvender sådanne tjenester til personlige formål.

4.   Den øverste ledelse og personalet hos de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres uafhængige dømmekraft og integritet i forbindelse med de evalueringsaktiviteter, som de har fået pålagt.

5.   De kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, skal råde over tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre de opgaver, som de pålægges, herunder den nødvendige tekniske viden og de nødvendige ressourcer.

6.   En medlemsstats kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, giver efter begrundet anmodning og uden ophold kommissionen og andre medlemsstaters kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, de oplysninger, der er nødvendige for, at disse kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Hvis en kompetent myndighed for dataformidlingstjenester eller en kompetent myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, anser de oplysninger, der anmodes om, for at være fortrolige i overensstemmelse med EU-retten og national ret om forretningshemmeligheder og tavshedspligt, sikrer kommissionen og alle andre berørte kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester eller kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, en sådan fortrolighed.

Artikel 29

Det Europæiske Datainnovationsråd

1.   kommissionen nedsætter et råd, Det Europæiske Datainnovationsråd, i form af en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, i alle medlemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, ENISA, kommissionen, EU's SMV-repræsentant eller en repræsentant, der er udpeget af SMV-repræsentantnetværket, og andre repræsentanter for relevante organer i specifikke sektorer samt organer med særlig ekspertise. Ved udpegelsen af individuelle eksperter tilstræber kommissionen kønsmæssig og geografisk balance mellem ekspertgruppens medlemmer.

2.   Det Europæiske Datainnovationsråd består af mindst følgende tre undergrupper:

a)

en undergruppe bestående af de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, med henblik på at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 30, litra a), c), j) og k)

b)

en undergruppe med henblik på tekniske drøftelser om standardisering, portabilitet og interoperabilitet i henhold til artikel 30, litra f) og g)

c)

en undergruppe til inddragelse af interessenter bestående af relevante repræsentanter for industrien, forskning, den akademiske verden, civilsamfundet, standardiseringsorganisationer, relevante fælles europæiske dataområder og andre relevante interessenter og tredjeparter, der rådgiver Det Europæiske Datainnovationsråd om opgaverne i henhold til artikel 30, litra d), e), f), g) og h).

3.   kommissionen leder Det Europæiske Datainnovationsråds møder.

4.   Det Europæiske Datainnovationsråd bistås af et sekretariat, som varetages af kommissionen.

Artikel 30

Det Europæiske Datainnovationsråds opgaver

Det Europæiske Datainnovationsråd har til opgave at:

a)

rådgive og bistå kommissionen med hensyn til udviklingen af en fast praksis hos offentlige myndigheder og kompetente organer, jf. artikel 7, stk. 1, i behandlingen af anmodninger om videreanvendelse af de datakategorier, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1

b)

rådgive og bistå kommissionen med hensyn til udviklingen af en fast praksis for dataaltruisme i hele Unionen

c)

rådgive og bistå kommissionen med hensyn til udviklingen af en fast praksis hos de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, i forbindelse med anvendelsen af de krav, der gælder for henholdsvis dataformidlingstjenesteudbydere og anerkendte dataaltruistiske organisationer

d)

rådgive og bistå kommissionen med hensyn til udarbejdelsen af faste retningslinjer for en metode til inden for rammerne af denne forordning bedst at beskytte kommercielt følsomme data, der ikke er personoplysninger, navnlig forretningshemmeligheder, men også andre data end personoplysninger, der udgør indhold, som er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, mod ulovlig adgang, som indebærer risiko for tyveri af intellektuel ejendom eller industrispionage

e)

rådgive og bistå kommissionen med hensyn til udarbejdelsen af faste retningslinjer for cybersikkerhedskrav i forbindelse med udveksling og lagring af data

f)

rådgive kommissionen, idet der navnlig tages hensyn til input fra standardiseringsorganer, i forbindelse med prioriteringen af de tværsektorielle standarder, der skal anvendes og udvikles med henblik på dataanvendelse og tværsektoriel datadeling mellem nye fælles europæiske dataområder, tværsektoriel sammenligning og udveksling af bedste praksis med hensyn til sektorspecifikke krav til sikkerhed og adgangsprocedurer, under hensyntagen til sektorspecifikke standardiseringsaktiviteter, navnlig med hensyn til at præcisere og skelne imellem, hvilke standarder og praksisser der er tværsektorielle, og hvilke der er sektorspecifikke

g)

bistå kommissionen, idet der navnlig tages hensyn til input fra standardiseringsorganer, med at tackle fragmentering af det indre marked og af dataøkonomien i det indre marked ved at forbedre grænseoverskridende og tværsektoriel datainteroperabilitet samt datadelingstjenester mellem forskellige sektorer og områder på grundlag af eksisterende europæiske, internationale eller nationale standarder, bl.a. med det mål at tilskynde til oprettelse af fælles europæiske dataområder

h)

foreslå retningslinjer for fælles europæiske dataområder — dvs. formåls- eller sektorspecifikke eller tværsektorielle interoperable rammer for fælles standarder og praksis med hensyn til deling eller fælles behandling af data til eksempelvis udvikling af nye produkter og tjenester, videnskabelig forskning eller civilsamfundsinitiativer, idet sådanne fælles standarder og praksistager hensyn til eksisterende standarder, overholder konkurrencereglerne og sikrer ikkediskriminerende adgang for alle deltagere med henblik på at lette dataudvekslingen i Unionen og udnytte potentialet ved eksisterende og fremtidige dataområder — der bl.a. omfatter:

i)

tværsektorielle standarder, der skal anvendes og udvikles med henblik på dataanvendelse, tværsektoriel datadeling, tværsektoriel sammenligning og udveksling af bedste praksis med hensyn til sektorspecifikke krav til sikkerhed og adgangsprocedurer, samtidig med at der tages hensyn til sektorspecifikke standardiseringsaktiviteter, navnlig med hensyn til at præcisere og skelne imellem, hvilke standarder og praksisser der er tværsektorielle, og hvilke der er sektorspecifikke

ii)

krav til at imødegå hindringer for markedsadgang og undgå lock in-effekter med det formål at sikre fair konkurrence og interoperabilitet

iii)

tilstrækkelig beskyttelse af lovlige dataoverførsler til tredjelande, herunder beskyttelsesforanstaltninger mod enhver form for overførsel, der er forbudt i henhold til EU-retten

iv)

passende og ikkediskriminerende repræsentation af relevante interessenter i forvaltningen af fælles europæiske dataområder

v)

overholdelse af cybersikkerhedskrav i overensstemmelse med EU-retten

i)

lette samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til at fastsætte harmoniserede vilkår for videreanvendelse af kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, på hele det indre marked

j)

lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, gennem kapacitetsopbygning og udveksling af oplysninger, navnlig ved at fastlægge metoder til effektiv udveksling af oplysninger vedrørende anmeldelsesproceduren for dataformidlingstjenesteudbydere og registrering og overvågning af anerkendte dataaltruistiske organisationer, herunder koordinering med hensyn til at fastsætte gebyrer eller sanktioner samt lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, med hensyn til international adgang til og overførsel af data

k)

rådgive og bistå kommissionen med hensyn til at vurdere, om der skal vedtages gennemførelsesretsakter, jf. artikel 5, stk. 11 og 12

l)

rådgive og bistå kommissionen med hensyn til at udvikle den europæiske samtykkeformular for dataaltruisme i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1

m)

rådgive kommissionen om forbedring af de internationale lovgivningsmæssige rammer for andre data end personoplysninger, herunder standardisering.

KAPITEL VII

International adgang og overførsel

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 13, og artikel 22, stk. 1, tillægges kommissionen for en ubegrænset periode fra den 23. juni 2022.

3.   Den i artikel 5, stk. 13, og artikel 22, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 13, eller artikel 22, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 33

Udvalgsprocedure

1.   kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL IX

Afsluttende bestemmelser og overgangsbestemmelser

Artikel 34

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af forpligtelserne vedrørende overførsel af andre data end personoplysninger til tredjelande i henhold til artikel 5, stk. 14, og artikel 31, anmeldelsesforpligtelsen for dataformidlingstjenesteudbydere i henhold til artikel 11, betingelserne for udbud af dataformidlingstjenester i henhold til artikel 12 og betingelserne for registrering som en anerkendt dataaltruistisk organisation i henhold til artikel 18, 20, 21 og 22, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne tager i deres regler om sanktioner anbefalingerne fra Det Europæiske Datainnovationsråd i betragtning. Medlemsstaterne giver senest den 24. september 2023 kommissionen meddelelse om disse regler og om disse foranstaltninger og meddeler den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

2.   Medlemsstaterne tager, hvis det er relevant, hensyn til følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier, når dataformidlingstjenesteudbydere og anerkendte dataaltruistiske organisationer pålægges sanktioner for overtrædelser af denne forordning:

a)

overtrædelsens art, grovhed, omfang og varighed

b)

enhver foranstaltning, som dataformidlingstjenesteudbyderen eller den anerkendte dataaltruistiske organisation har truffet for at afbøde eller råde bod på den skade, som overtrædelsen har forårsaget

c)

eventuelle tidligere overtrædelser begået af dataformidlingstjenesteudbyderen eller den anerkendte dataaltruistiske organisation

d)

dataformidlingstjenesteudbyderens eller den anerkendte dataaltruistiske organisations opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af overtrædelsen, for så vidt det er muligt at fastslå sådanne fordele og tab på pålidelig vis

e)

eventuelle andre skærpende eller formildende faktorer i lyset af sagens omstændigheder.

Artikel 35

Evaluering og revision

Senest den 24. september 2025 evaluerer kommissionen denne forordning og fremlægger en rapport om de vigtigste resultater af evalueringen for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.

I rapporten vurderes navnlig følgende:

a)

anvendelsen og funktionen af de regler om sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 34

b)

i hvilken grad de retlige repræsentanter for dataformidlingstjenesteudbydere og anerkendte dataaltruistiske organisationer, der ikke er etableret i Unionen, efterlever denne forordning, og i hvilken grad sanktioner pålagt disse udbydere og organisationer håndhæves

c)

typen af dataaltruistiske organisationer registreret i henhold til kapitel IV og en oversigt over de almennyttige formål, hvortil dataene deles, med henblik på at fastlægge klare kriterier herfor.

Medlemsstaterne forelægger kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport.

Artikel 38

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 24. september 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2022.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

B. LE MAIRE

Formand


(1)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 38.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 6.4.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.5.2022.

(3)  kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 af 20. juni 2019 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og om ophævelse af direktiv 2010/65/EU (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 64).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 59).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(25)  kommissionens forordning (EU) nr. 557/2013 af 17. juni 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål og om ophævelse af kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 (EUT L 164 af 18.6.2013, s. 16).

(26)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(30)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).



whereas









keyboard_arrow_down