keyboard_tab Digital Governance Act 2022/0868 DA

1.   Dette kapitel finder anvendelse på data, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, og som er beskyttet af hensyn til:

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

3.   Dette kapitel berører ikke:

1.   Offentlige myndigheder, der i henhold til national ret har kompetence til at give eller nægte adgang til en eller flere af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse, offentliggør betingelserne for tilladelsen af en sådan videreanvendelse og proceduren for anmodning om videreanvendelse via det centrale informationssted, der er omhandlet i artikel 8. Når de giver eller nægter adgang til videreanvendelse, kan de bistås af de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder tilføres de nødvendige ressourcer for at overholde denne artikel.

2.   Betingelserne for videreanvendelse skal være ikkediskriminerende, gennemsigtige, stå i et rimeligt forhold til formålet og være objektivt begrundede med hensyn til kategorierne af data, formålene med videreanvendelsen og karakteren af de data, som det er tilladt at videreanvende. Disse betingelser må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen.

3.   Offentlige myndigheder sikrer i overensstemmelse med EU-retten og national ret, at dataenes beskyttede karakter bevares. De kan fastsætte følgende krav:

4.   I tilfælde af tilladelse til videreanvendelse i overensstemmelse med stk. 3, litra b) og c), fastsætter de offentlige myndigheder betingelser, der bevarer integriteten af de tekniske systemers funktion i det anvendte sikre databehandlingsmiljø. Den offentlige myndighed forbeholder sig ret til at kontrollere processen, metoderne og alle resultaterne af videreanvenderens databehandling med henblik på at bevare integriteten af databeskyttelsen og forbeholder sig ret til at forbyde anvendelsen af resultater, der indeholder oplysninger, der bringer tredjeparters rettigheder og interesser i fare. Afgørelsen om forbud mod anvendelsen af resultater skal være forståelig og gennemsigtig for videreanvenderen.

5.   Medmindre national ret fastsætter specifikke beskyttelsesforanstaltninger om gældende fortrolighedsforpligtelser vedrørende videreanvendelse af data, jf. artikel 3, stk. 1, gør den offentlige myndighed videreanvendelsen af data som fastsat i nærværende artikels stk. 3 betinget af, at videreanvenderen overholder en fortrolighedsforpligtelse, der forbyder videregivelse af alle former for oplysninger, der bringer tredjeparters rettigheder og interesser i fare, og som videreanvenderen kan have indhentet på trods af de indførte beskyttelsesforanstaltninger. Videreanvendere har forbud mod at genidentificere en registreret, som dataene vedrører, og træffer tekniske og operationelle foranstaltninger med henblik på at forhindre genidentifikation og anmelde ethvert brud på datasikkerheden, der medfører genidentifikation af de berørte registrerede, til den offentlige myndighed. I tilfælde af uautoriseret videreanvendelse af andre data end personoplysninger underretter videreanvenderen straks, hvis det er relevant med bistand fra den offentlige myndighed, de juridiske personer, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt.

6.   Hvis videreanvendelse af data ikke kan tillades i overensstemmelse med forpligtelserne i denne artikels stk. 3 og 4, og der ikke er retsgrundlag for at videregive data i henhold til forordning (EU) 2016/679, bestræber den offentlige myndighed, i overensstemmelse med EU-retten og national ret, sig på at yde bistand til potentielle videreanvendere i at indhente samtykke fra de registrerede eller tilladelse fra de dataindehavere, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt af en sådan videreanvendelse, når det er muligt uden uforholdsmæssigt store byrder for den offentlige myndighed. Den offentlige myndighed kan i forbindelse med ydelsen af denne bistand bistås af de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1.

7.   Videreanvendelse af data er kun tilladt i overensstemmelse med intellektuelle ejendomsrettigheder. De rettigheder for en databases fremstiller, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF, må ikke udøves af offentlige myndigheder for at forhindre videreanvendelsen af data eller sætte grænser for videreanvendelsen, der er mere restriktive end dem, der er fastsat i denne forordning.

8.   Hvor de data, der er anmodet om, betragtes som fortrolige i overensstemmelse med EU-retten eller national ret om kommerciel eller statistisk fortrolighed, sikrer de offentlige myndigheder, at de fortrolige data ikke videregives som følge af en tilladelse til videreanvendelse, medmindre en sådan videreanvendelse er tilladt i overensstemmelse med stk. 6.

9.   Hvis en videreanvender har til hensigt at overføre andre data end personoplysninger, der er beskyttet på grundlag af artikel 3, stk. 1, til et tredjeland, oplyser denne den offentlige myndighed om sin hensigt om at overføre sådanne data og om formålet med en sådan overførsel på tidspunktet for anmodningen om videreanvendelse. I tilfælde af videreanvendelse af sådanne data i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 6 oplyser videreanvenderen, hvis det er relevant med bistand fra den offentlige myndighed, den juridiske person, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt, om denne hensigt, dette formål og de passende beskyttelsesforanstaltninger. Den offentlige myndighed må ikke tillade videreanvendelsen, medmindre den juridiske person giver tilladelse til overførslen.

10.   Offentlige myndigheder må kun videregive fortrolige data, der ikke er personoplysninger, eller data, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder, til en videreanvender, som har til hensigt at overføre de pågældende data til et andet tredjeland end et land, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 12, hvis videreanvenderen kontraktligt forpligter sig til:

11.   Offentlige myndigheder yder, hvis det er relevant og inden for rammerne af deres kapacitet, vejledning og bistand til videreanvendere med henblik på overholdelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 10.

For at yde bistand til offentlige myndigheder og videreanvendere kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger standardkontraktbestemmelser for overholdelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 10. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 3.

12.   Hvor det er begrundet på grund af det betydelige antal anmodninger i hele Unionen om videreanvendelse af andre data end personoplysninger i specifikke tredjelande, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, hvori det attesteres, at tredjelandes retlige, tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 3.

13.   I specifikke lovgivningsmæssige EU-retsakter kan visse kategorier af andre data end personoplysninger, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, anses for at være meget følsomme med henblik på denne artikel, hvis overførslen heraf til tredjelande kan true Unionens offentlige politiske mål, f.eks. sikkerhed og folkesundhed, eller kan føre til en risiko for genidentifikation af anonymiserede data, der ikke er personoplysninger. Når en sådan retsakt vedtages, vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32, der supplerer denne forordning ved at fastsætte særlige betingelser for overførsler af sådanne data til tredjelande.

Disse særlige betingelser skal baseres på karakteren af de kategorier af data, der ikke er personoplysninger, og som er fastlagt i den specifikke lovgivningsmæssige EU-retsakt, og på grundene til, at disse kategorier anses for at være meget følsomme, under hensyntagen til risikoen for genidentifikation af anonymiserede data, der ikke er personoplysninger. De skal være ikkediskriminerende og begrænsede til, hvad der er nødvendigt for at nå Unionens offentlige politiske mål, der er fastlagt i den pågældende retsakt, i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

Hvis dette i henhold til specifikke lovgivningsmæssige EU-retsakter som omhandlet i første afsnit er et krav, kan sådanne særlige betingelser omfatte vilkårene for overførsler eller tekniske ordninger i den henseende, begrænsninger for videreanvendelsen af data i tredjelande eller for, hvilke kategorier af personer der har ret til at overføre sådanne oplysninger til tredjelande, eller i særlige tilfælde begrænsninger i forbindelse med overførsler til tredjelande.

14.   Den fysiske eller juridiske person, der har fået tildelt ret til at videreanvende andre data end personoplysninger, må kun overføre oplysningerne til de tredjelande, der opfylder kravene i stk. 10, 12 og 13.

1.   Medmindre der er fastsat kortere frister i overensstemmelse med national ret, træffer de kompetente offentlige myndigheder eller de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, afgørelse om anmodninger om videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, inden for to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

I tilfælde af usædvanligt omfattende og komplekse anmodninger om videreanvendelse kan denne frist forlænges med højst 30 dage. I sådanne tilfælde underretter de kompetente offentlige myndigheder eller de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, ansøgeren hurtigst muligt om, at der er behov for mere tid til at gennemføre proceduren samt om årsagerne til forsinkelsen.

2.   Enhver fysisk eller juridisk person, der er direkte berørt af en afgørelse, jf. stk. 1, skal have en effektiv klageadgang i den medlemsstat, hvor det relevante organ er beliggende. En sådan klageadgang fastsættes i national ret og omfatter muligheden for prøvelse ved et uvildigt organ med den nødvendige ekspertise såsom den nationale konkurrencemyndighed, den relevante myndighed for aktindsigt, tilsynsmyndigheden oprettet i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller en national judiciel myndighed, hvis afgørelser er bindende for den pågældende offentlige myndighed eller det pågældende kompetente organ.

1.   Enhver dataformidlingstjenesteudbyder, der har til hensigt at udbyde de dataformidlingstjenester, der er omhandlet i artikel 10, skal indgive en anmeldelse til den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester.

2.   Med henblik på denne forordning anses en dataformidlingstjenesteudbyder, der er etableret i mere end én medlemsstat, for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den har sit hovedsæde, uden at det berører EU-retten vedrørende grænseoverskridende erstatningssager og sagsanlæg i forbindelse hermed.

3.   En dataformidlingstjenesteudbyder, der ikke er etableret i Unionen, men udbyder de dataformidlingstjenester, der er omhandlet i artikel 10, i Unionen, udpeger en retlig repræsentant i en af de medlemsstater, hvor disse tjenester udbydes.

Med henblik på at sikre overholdelsen af denne forordning bemyndiges den retlige repræsentant af dataformidlingstjenesteudbyderen til at modtage henvendelser ud over eller i stedet for denne fra kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester eller registrerede og dataindehavere, i alle spørgsmål vedrørende de udbudte dataformidlingstjenester. Den retlige repræsentant samarbejder med og dokumenterer udførligt efter anmodning over for de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester, hvilke foranstaltninger der er truffet, og hvilke foranstaltninger dataformidlingstjenesteudbyderen har truffet for at sikre, at denne forordning overholdes.

Dataformidlingstjenesteudbyderen anses for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den retlige repræsentant befinder sig. Dataformidlingstjenesteudbyderens udpegelse af en retlig repræsentant berører ikke eventuelle retlige skridt, som måtte blive taget mod dataformidlingstjenesteudbyderen.

4.   Efter at have indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med stk. 1 kan dataformidlingstjenesteudbyderen påbegynde aktiviteten på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

5.   Anmeldelsen omhandlet i stk. 1 giver dataformidlingstjenesteudbyderen ret til at udbyde dataformidlingstjenester i alle medlemsstater.

6.   Anmeldelsen omhandlet i stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

7.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester sikrer, at anmeldelsesproceduren er ikkediskriminerende og ikkekonkurrenceforvridende.

8.   Efter anmodning fra dataformidlingstjenesteudbyderen udsteder den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester inden for en uge efter en behørigt udfyldt anmeldelse en standardiseret erklæring, der bekræfter, at dataformidlingstjenesteudbyderen har indgivet den i stk. 1 omhandlede anmeldelse, og at anmeldelsen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6.

9.   Efter anmodning fra dataformidlingstjenesteudbyderen bekræfter den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester, at dataformidlingstjenesteudbyderen overholder denne artikel og artikel 12. Efter modtagelse af en sådan bekræftelse kan den pågældende dataformidlingstjenesteudbyder i sin skriftlige og mundtlige kommunikation benytte betegnelsen »dataformidlingstjenesteudbyder, der er anerkendt i Unionen«, samt et fælles logo.

For at sikre, at dataformidlingstjenesteudbydere, der er anerkendt i Unionen, let kan identificeres i hele Unionen, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et design for det fælles logo. Dataformidlingstjenesteudbydere, der er anerkendt i Unionen, skal tydeligt vise det fælles logo på alle online- og offlinepublikationer, der vedrører deres dataformidlingsaktiviteter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

10.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester underretter uden ophold elektronisk Kommissionen om hver ny anmeldelse. Kommissionen fører og ajourfører regelmæssigt et offentligt register over alle dataformidlingstjenesteudbydere, der udbyder deres tjenester i Unionen. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 6, litra a), b), c), d), f) og g), offentliggøres i det offentlige register.

11.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester kan opkræve gebyrer for anmeldelsen i overensstemmelse med national ret. Sådanne gebyrer skal stå i et rimeligt forhold til formålet, være objektive og være baseret på de administrative omkostninger, der er forbundet med den kompetente myndighed for dataformidlingstjenesters overvågning af overholdelsen af reglerne og andre markedskontrolaktiviteter i forbindelse med anmeldelser af dataformidlingstjenesteudbydere. I tilfælde af SMV'er og nyetablerede virksomheder kan den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester opkræve et nedsat gebyr eller fritage for gebyret.

12.   Dataformidlingstjenesteudbydere underretter den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester om enhver ændring af de oplysninger, der er indgivet i henhold til stk. 6, senest 14 dage efter datoen for ændringen.

13.   Hvis en dataformidlingstjenesteudbyder indstiller sine aktiviteter, underretter den inden for 15 dage den relevante kompetente myndighed for dataformidlingstjenester, der er fastlagt i henhold til stk. 1, 2 og 3.

14.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester underretter uden ophold elektronisk Kommissionen om hver underretning omhandlet i stk. 12 og 13. Kommissionen ajourfører det offentlige register over dataformidlingstjenesteudbydere i Unionen i overensstemmelse hermed.