search


keyboard_tab Digital Governance Act 2022/0868 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2022/0868 DA cercato: 'tillader' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index tillader:


whereas tillader:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 228

 

Artikel 6

Gebyrer

1.   Offentlige myndigheder, der tillader videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, kan opkræve gebyrer for tilladelsen til at videreanvende disse data.

2.   Eventuelle gebyrer, der opkræves i henhold til stk. 1, skal være gennemsigtige, ikkediskriminerende, stå i et rimeligt forhold til formålet og være objektivt begrundede, og de må ikke begrænse konkurrencen.

3.   De offentlige myndigheder sikrer, at eventuelle gebyrer også kan betales online via bredt tilgængelige grænseoverskridende betalingstjenester uden forskelsbehandling på grundlag af, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, hvor betalingsinstrumentet er udstedt, eller hvor betalingskontoen er placeret i Unionen.

4.   Når offentlige myndigheder opkræver gebyrer, træffer de foranstaltninger til at tilskynde til videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, til ikkekommercielle formål som f.eks. videnskabelige forskningsformål og af SMV'er og nyetablerede virksomheder i overensstemmelse med statsstøttereglerne. I den forbindelse kan offentlige myndigheder også stille dataene til rådighed for et nedsat gebyr eller gratis, navnlig for SMV'er og nyetablerede virksomheder, civilsamfundsorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Offentlige myndigheder kan med henblik herpå udarbejde en liste over kategorier af videreanvendere, for hvilke data til videreanvendelse stilles til rådighed for et nedsat gebyr eller gratis. Denne liste offentliggøres sammen med de anvendte kriterier for udarbejdelsen heraf.

5.   Ethvert gebyr beregnes på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af proceduren for anmodninger om videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og begrænses til de nødvendige omkostninger i forbindelse med:

a)

reproduktion, levering og formidling af data

b)

clearing af rettigheder

c)

anonymisering eller andre former for forberedelse af personoplysninger og kommercielt fortrolige data, jf. artikel 5, stk. 3

d)

opretholdelse af et sikkert databehandlingsmiljø

e)

erhvervelse af retten til at tillade videreanvendelse i overensstemmelse med dette kapitel for tredjeparter uden for den offentlige sektor, og

f)

bistand til videreanvendere med at indhente samtykke fra de registrerede og tilladelse fra de dataindehavere, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt af en sådan videreanvendelse.

6.   Kriterierne og metoden til beregning af gebyrer fastsættes af medlemsstaterne og offentliggøres. Den offentlige myndighed offentliggør en beskrivelse af de vigtigste omkostningskategorier og de regler, der anvendes til fordeling af omkostningerne.

Artikel 21

Særlige krav til beskyttelse af registreredes og dataindehaveres rettigheder og interesser for så vidt angår deres data

1.   Anerkendte dataaltruistiske organisationer, oplyser de registrerede eller dataindehaverne på en klar og letforståelig måde forud for enhver behandling af deres data om:

a)

de almennyttige formål og, hvis det er relevant, det specifikke, eksplicitte og legitime formål, hvortil personoplysninger skal behandles, og til hvilke den tillader, at en databruger behandler deres data,

b)

beliggenheden og de almennyttige formål, hvortil den tillader eventuel behandling foretaget i et tredjeland, hvis behandlingen foretages af den anerkendte dataaltruistiske organisation.

2.   Den anerkendte dataaltruistiske organisation anvender ikke dataene til andre formål end de almennyttige formål, til hvilke den registrerede eller dataindehaveren tillader behandlingen. Den anerkendte dataaltruistiske organisation anvender ikke vildledende markedsføringspraksis til at opfordre til at levere data.

3.   Den anerkendte dataaltruistiske organisation skal sørge for værktøjer til indhentning af samtykke fra registrerede eller tilladelser til at behandle data, der stilles til rådighed af dataindehavere. Den anerkendte dataaltruistiske organisation skal også sørge for værktøjer, der gør det let at trække et sådant samtykke eller en sådan tilladelse tilbage.

4.   Den anerkendte dataaltruistiske organisation træffer foranstaltninger til at sikre et passende sikkerhedsniveau for lagring og behandling af andre data end personoplysninger, som den har indsamlet baseret på dataaltruisme.

5.   Den anerkendte dataaltruistiske organisation oplyser uden ophold dataindehaverne i tilfælde af enhver uautoriseret videregivelse, adgang eller brug af de andre data end personoplysninger, som denne har delt.

6.   Hvis den anerkendte dataaltruistiske organisation fremmer tredjeparters databehandling herunder ved at sørge for værktøjer til indhentning af samtykke fra registrerede eller af tilladelser til at behandle data, der stilles til rådighed af dataindehavere, angiver enheden, hvis det er relevant, tredjelandsjurisdiktionen, hvor dataanvendelsen efter planen skal finde sted.


whereas









keyboard_arrow_down