search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA cercato: 'unionens' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index unionens:

    KAPITEL I
    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    KAPITEL II
    FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU

    KAPITEL III
    DET INTERINSTITUTIONELLE RÅD FOR CYBERSIKKERHED

    KAPITEL IV
    CERT-EU

    KAPITEL V
    SAMARBEJDE OG RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

    KAPITEL VI
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


whereas unionens:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 630

 

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger, der har til formål at opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU-enhederne for så vidt angår:

a)

hver EU-enheds fastlæggelse af en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici i henhold til artikel 6

b)

risikostyring, rapportering og udveksling af oplysninger i forbindelse med cybersikkerhedsrisici

c)

organiseringen, funktionen og driften af Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, samt organiseringen, funktionen og driften af cybersikkerhedstjenesten for unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (CERT-EU)

d)

overvågningen af denne forordnings gennemførelse.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»EU-enheder«: unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller i medfør af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

2)

»net- og informationssystem«: et net- og informationssystem som defineret i artikel 6, nr. 1), i direktiv (EU) 2022/2555

3)

»sikkerhed i net- og informationssystemer«: sikkerhed i net- og informationssystemer som defineret i artikel 6, nr. 2), i direktiv (EU) 2022/2555

4)

»cybersikkerhed«: cybersikkerhed som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2019/881

5)

»øverste ledelse«: en leder, et ledelsesorgan eller et koordinerings- eller tilsynsorgan, der er ansvarlig for en EU-enheds funktionsdygtighed, på højeste administrative niveau med et mandat til at træffe eller godkende beslutninger på linje med ledelsesordningerne på højt niveau i den pågældende EU-enhed, uden at dette berører det formelle ansvar for overholdelse og cybersikkerhedsrisikostyring på andre ledelsesniveauer inden for deres respektive ansvarsområder

6)

»nærvedhændelse«: en nærvedhændelse som defineret i artikel 6, nr. 5), i direktiv (EU) 2022/2555

7)

»hændelse«: en hændelse som defineret i artikel 6, nr. 6), i direktiv (EU) 2022/2555

8)

»større hændelse«: en hændelse, der forårsager en forstyrrelse på et niveau, som overstiger en EU-enheds og CERT-EU's kapacitet til at reagere på den, eller som har en betydelig virkning for mindst to EU-enheder

9)

»omfattende cybersikkerhedshændelse«: en omfattende cybersikkerhedshændelse som defineret i artikel 6, nr. 7), i direktiv (EU) 2022/2555

10)

»håndtering af hændelser«: håndtering af hændelser som defineret i artikel 6, nr. 8), i direktiv (EU) 2022/2555

11)

»cybertrussel«: en cybertrussel som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2019/881

12)

»væsentlig cybertrussel«: en væsentlig cybertrussel som defineret i artikel 6, nr. 11), i direktiv (EU) 2022/2555

13)

»sårbarhed«: en sårbarhed som defineret i artikel 6, nr. 15), i direktiv (EU) 2022/2555

14)

»cybersikkerhedsrisiko«: en risiko som defineret i artikel 6, nr. 9), i direktiv (EU) 2022/2555

15)

»cloudcomputingtjeneste«: en cloudcomputingtjeneste som defineret i artikel 6, nr. 30), i direktiv (EU) 2022/2555.

Artikel 10

Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed

1.   Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed (IICB) oprettes herved.

2.   IICB er ansvarligt for:

a)

at overvåge og støtte EU-enhedernes gennemførelse af denne forordning

b)

at føre tilsyn med CERT-EU's gennemførelse af de generelle prioriteter og mål og udstikke den strategiske retning for CERT-EU.

3.   IICB sammensættes af:

a)

én repræsentant udpeget af hver af følgende:

i)

Europa-Parlamentet

ii)

Det Europæiske Råd

iii)

Rådet for Den Europæiske Union

iv)

Kommissionen

v)

Den Europæiske Unions Domstol

vi)

Den Europæiske Centralbank

vii)

Revisionsretten

viii)

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

ix)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

x)

Regionsudvalget

xi)

Den Europæiske Investeringsbank

xii)

Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed

xiii)

ENISA

xiv)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

xv)

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

b)

tre repræsentanter udpeget af EU-agenturernes netværk (EUAN) på grundlag af et forslag fra netværkets rådgivende IKT-udvalg til at repræsentere interesserne for unionens organer, kontorer og agenturer, der har deres eget IKT-miljø, bortset fra dem, der er omhandlet i litra a).

De EU-enheder, der er repræsenteret i IICB, tilstræber at opnå en ligelig kønsfordeling blandt de udpegede repræsentanter.

4.   Medlemmerne af IICB kan bistås af en suppleant. Formanden kan invitere andre repræsentanter for de i stk. 3 omhandlede EU-enheder eller for andre EU-enheder til at deltage i IICB's møder uden stemmeret.

5.   Chefen for CERT-EU samt formændene for samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe, der er oprettet i henhold til henholdsvis artikel 14, 15 og 16 i direktiv (EU) 2022/2555, eller deres suppleanter kan deltage i IICB's møder som observatører. I undtagelsestilfælde kan IICB i overensstemmelse med dets forretningsorden træffe en anden afgørelse.

6.   IICB vedtager sin egen forretningsorden.

7.   IICB udpeger en formand blandt medlemmerne i overensstemmelse med sin forretningsorden og for en periode på tre år. Formandens suppleant bliver fuldgyldigt medlem af IICB for samme periode.

8.   IICB mødes mindst tre gange årligt på formandens initiativ, efter anmodning fra CERT-EU, eller efter anmodning fra et af medlemmerne.

9.   Hvert medlem af IICB har én stemme. IICB's afgørelser træffes med simpelt flertal, såfremt intet andet er fastsat i denne forordning. Formanden for IICB har ikke stemmeret, undtagen i tilfælde af stemmelighed, hvor formanden kan afgive den afgørende stemme.

10.   IICB kan handle ved hjælp af en forenklet skriftlig procedure, som indledes i overensstemmelse med dets forretningsorden. I henhold til denne procedure anses den relevante afgørelse for at være godkendt inden for den tidsfrist, som formanden har fastsat, medmindre et medlem gør indsigelse.

11.   IICB's sekretariat stilles til rådighed af Kommissionen og refererer til IICB's formand.

12.   De repræsentanter, der er udpeget af EUAN, formidler IICB's afgørelser til EUAN's medlemmer. Ethvert medlem af EUAN har ret til over for disse repræsentanter eller IICB's formand at rejse ethvert spørgsmål, som medlemmet mener, IICB bør gøres opmærksom på.

13.   IICB kan nedsætte et forretningsudvalg til at bistå IICB i dets arbejde og delegere nogle af sine opgaver og beføjelser til samme. IICB fastsætter forretningsudvalgets forretningsorden, herunder dets opgaver og beføjelser, og dets medlemmers mandatperiode.

14.   Senest den 8. januar 2025 og derefter hvert år forelægger IICB en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne forordning, og som navnlig præciserer omfanget af CERT-EU's samarbejde med medlemsstatsmodparter i hver af medlemsstaterne. Rapporten udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.

Artikel 13

CERT-EU's mission og opgaver

1.   CERT-EU's mission er at bidrage til det uklassificerede IKT-miljøs sikkerhed i alle EU-enheder ved at rådgive dem om cybersikkerhed, hjælpe dem med at forebygge, opdage, håndtere, afbøde, reagere på og reetablere sig efter hændelser og fungere som deres knudepunkt for udveksling af oplysninger vedrørende cybersikkerhed og for koordinering af reaktionen på hændelser.

2.   CERT-EU indsamler, forvalter, analyserer og deler oplysninger med EU-enhederne om cybertrusler, sårbarheder og hændelser i uklassificeret IKT-infrastruktur. Det koordinerer beredskabet i forbindelse med hændelser på interinstitutionelt niveau og på EU-enhedsniveau, herunder ved at yde eller koordinere ydelsen af specialiseret operationel bistand.

3.   CERT-EU udfører følgende opgaver for at bistå EU-enhederne:

a)

støtter dem i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning og bidrager til koordineringen af gennemførelsen af denne forordning ved hjælp af de foranstaltninger, der er opført i artikel 14, stk. 1, eller ved hjælp af ad hoc-rapporter, som IICB har anmodet om

b)

tilbyder standardiserede CSIRT-tjenester til EU-enheder i form af en pakke af cybersikkerhedstjenester beskrevet i dets tjenestekatalog (»basistjenester«)

c)

vedligeholder et netværk af ligestillede og partnere til støtte for tjenesterne, jf. artikel 17 og 18

d)

gør IICB opmærksom på problemer, der vedrører gennemførelsen af denne forordning samt gennemførelsen af retningslinjer, henstillinger og opfordringer til tiltag

e)

bidrager på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, til unionens cybersituationsbevidsthed i tæt samarbejde med ENISA

f)

koordinerer håndteringen af større hændelser

g)

agerer på vegne af EU-enhederne som ækvivalent med den koordinator, der er udpeget med henblik på koordineret offentliggørelse af sårbarheder, jf. artikel 12, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2555

h)

sørger efter anmodning fra en EU-enhed for en proaktiv, ikkeindgribende scanning af den pågældende EU-enheds offentligt tilgængelige net- og informationssystemer.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra e), deles med IICB, CSIRT-netværket og Den Europæiske Unions Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN), hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, og under overholdelse af passende fortrolighedsbetingelser.

4.   CERT-EU kan i overensstemmelse med artikel 17 eller 18, alt efter hvad der er relevant, samarbejde med relevante cybersikkerhedsfællesskaber i Unionen og dens medlemsstater, herunder på følgende områder:

a)

beredskab, koordinering i forbindelse med hændelser, udveksling af oplysninger og reaktion på kriser på teknisk plan i forbindelse med sager, der har tilknytning til EU-enhederne

b)

operationelt samarbejde i forbindelse med CSIRT-netværket, herunder med hensyn til gensidig bistand

c)

efterretninger om cybertrusler, herunder situationsbevidsthed

d)

et hvilket som helst andet område, hvor CERT-EU's tekniske cybersikkerhedsekspertise er påkrævet.

5.   CERT-EU indgår inden for sin kompetence i et struktureret samarbejde med ENISA om kapacitetsopbygning, operationelt samarbejde og langsigtede strategiske analyser af cybertrusler i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/881. CERT-EU kan samarbejde og udveksle oplysninger med Europols Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet.

6.   CERT-EU kan levere følgende tjenester, der ikke er beskrevet i dets tjenestekatalog (betalingspligtige tjenester):

a)

tjenester til støtte for cybersikkerheden i relation til EU-enhedernes IKT-miljø ud over dem, der er omhandlet i stk. 3, i henhold til serviceleveranceaftaler og under forudsætning af, at der er ressourcer til rådighed, navnlig bredspektret overvågning af netværk, herunder 24/7-frontlinjeovervågning af meget alvorlige cybertrusler

b)

tjenester til støtte for EU-enhedernes cybersikkerhedsoperationer eller -projekter ud over dem, der beskytter deres IKT-miljø, i henhold til skriftlige aftaler og under forudsætning af forudgående godkendelse fra IICB

c)

efter anmodning en proaktiv scanning af den pågældende EU-enheds net- og informationssystemer for at opdage sårbarheder med en potentiel væsentlig virkning

d)

tjenester til støtte for IKT-miljøers sikkerhed i andre organisationer end EU-enhederne, som arbejder tæt sammen med EU-enhederne, f.eks. fordi de er tildelt opgaver eller ansvarsområder i henhold til EU-retten, i henhold til skriftlige aftaler og under forudsætning af forudgående godkendelse fra IICB.

For så vidt angår første afsnit, litra d), kan CERT-EU undtagelsesvis indgå serviceleveranceaftaler med andre enheder end EU-enheder med forudgående godkendelse fra IICB.

7.   CERT-EU arrangerer og kan deltage i cybersikkerhedsøvelser eller opfordre til deltagelse i eksisterende øvelser, hvor det er relevant i tæt samarbejde med ENISA, med henblik på at teste cybersikkerhedsniveauet i EU-enhederne.

8.   CERT-EU kan yde bistand til EU-enhederne vedrørende hændelser i net- og informationssystemer, der håndterer EUCI, hvis de pågældende EU-enheder udtrykkeligt anmoder herom i overensstemmelse med deres respektive procedurer. CERT-EU's ydelse af bistand i henhold til dette stykke berører ikke gældende regler om beskyttelse af klassificerede informationer.

9.   CERT-EU underretter EU-enhederne om sine procedurer og processer for håndtering af hændelser.

10.   CERT-EU bidrager med en høj grad af fortrolighed og pålidelighed via de behørige samarbejdsmekanismer og rapporteringsveje til relevante og anonymiserede oplysninger om større hændelser og måden, hvorpå de blev håndteret. Disse oplysninger medtages i den rapport, der er omhandlet i artikel 10, stk. 14.

11.   CERT-EU støtter i samarbejde med EDPS de pågældende EU-enheder, når de håndterer hændelser, der medfører brud på persondatasikkerheden, uden at dette berører EDPS' kompetencer og opgaver som tilsynsmyndighed i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

12.   CERT-EU kan, hvis EU-enhedernes politiske afdelinger udtrykkeligt anmoder herom, yde teknisk rådgivning eller input om relevante politiske spørgsmål.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 21. november 2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8. december 2023.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

(4)  Aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og Den Europæiske Investeringsbank om organisation og drift af en IT-beredskabsenhed for unionens institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) (EUT C 12 af 13.1.2018, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(6)  Kommissionens henstilling (EU) 2017/1584 af 13. september 2017 om en koordineret reaktion på væsentlige cybersikkerhedshændelser og -kriser (EUT L 239 af 19.9.2017, s. 36).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(8)   EUT C 258 af 5.7.2022, s. 10.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)



whereas









keyboard_arrow_down