search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA cercato: 'teuf' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index teuf:

    KAPITEL I
    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    KAPITEL II
    FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU

    KAPITEL III
    DET INTERINSTITUTIONELLE RÅD FOR CYBERSIKKERHED

    KAPITEL IV
    CERT-EU

    KAPITEL V
    SAMARBEJDE OG RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

    KAPITEL VI
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


whereas teuf:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 251

 

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»EU-enheder«: Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller i medfør af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (teuf) eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

2)

»net- og informationssystem«: et net- og informationssystem som defineret i artikel 6, nr. 1), i direktiv (EU) 2022/2555

3)

»sikkerhed i net- og informationssystemer«: sikkerhed i net- og informationssystemer som defineret i artikel 6, nr. 2), i direktiv (EU) 2022/2555

4)

»cybersikkerhed«: cybersikkerhed som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2019/881

5)

»øverste ledelse«: en leder, et ledelsesorgan eller et koordinerings- eller tilsynsorgan, der er ansvarlig for en EU-enheds funktionsdygtighed, på højeste administrative niveau med et mandat til at træffe eller godkende beslutninger på linje med ledelsesordningerne på højt niveau i den pågældende EU-enhed, uden at dette berører det formelle ansvar for overholdelse og cybersikkerhedsrisikostyring på andre ledelsesniveauer inden for deres respektive ansvarsområder

6)

»nærvedhændelse«: en nærvedhændelse som defineret i artikel 6, nr. 5), i direktiv (EU) 2022/2555

7)

»hændelse«: en hændelse som defineret i artikel 6, nr. 6), i direktiv (EU) 2022/2555

8)

»større hændelse«: en hændelse, der forårsager en forstyrrelse på et niveau, som overstiger en EU-enheds og CERT-EU's kapacitet til at reagere på den, eller som har en betydelig virkning for mindst to EU-enheder

9)

»omfattende cybersikkerhedshændelse«: en omfattende cybersikkerhedshændelse som defineret i artikel 6, nr. 7), i direktiv (EU) 2022/2555

10)

»håndtering af hændelser«: håndtering af hændelser som defineret i artikel 6, nr. 8), i direktiv (EU) 2022/2555

11)

»cybertrussel«: en cybertrussel som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2019/881

12)

»væsentlig cybertrussel«: en væsentlig cybertrussel som defineret i artikel 6, nr. 11), i direktiv (EU) 2022/2555

13)

»sårbarhed«: en sårbarhed som defineret i artikel 6, nr. 15), i direktiv (EU) 2022/2555

14)

»cybersikkerhedsrisiko«: en risiko som defineret i artikel 6, nr. 9), i direktiv (EU) 2022/2555

15)

»cloudcomputingtjeneste«: en cloudcomputingtjeneste som defineret i artikel 6, nr. 30), i direktiv (EU) 2022/2555.

Artikel 16

Finansielle og personalemæssige spørgsmål

1.   CERT-EU integreres i den administrative struktur i et generaldirektorat i Kommissionen for at drage fordel af Kommissionens strukturer for administrativ, finansiel og regnskabsmæssig støtte, samtidig med at CERT-EU bevarer sin status som en uafhængig interinstitutionel tjenesteyder for alle EU-enheder. Kommissionen underretter IICB om CERT-EU's administrative placering og alle ændringer heraf. Kommissionen gennemgår de administrative ordninger vedrørende CERT-EU regelmæssigt og under alle omstændigheder inden fastlæggelsen af en flerårig finansiel ramme i henhold til artikel 312 i teuf for at gøre det muligt at træffe passende tiltag. Gennemgangen skal omfatte muligheden for at oprette CERT-EU som et EU-kontor.

2.   Med hensyn til anvendelsen af de administrative og finansielle procedurer handler CERT-EU's chef med referat til Kommissionen og under IICB's tilsyn.

3.   CERT-EU's opgaver og aktiviteter, herunder tjenester, som CERT-EU yder i henhold til artikel 13, stk. 3, 4, 5 og 7, og artikel 14, stk. 1, til EU-enheder, og som finansieres under det udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme, der vedrører europæisk offentlig forvaltning, finansieres over en særlig budgetpost på Kommissionens budget. De stillinger, der er øremærket til CERT-EU, beskrives nærmere i en fodnote til Kommissionens stillingsfortegnelse.

4.   Andre EU-enheder end dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, yder et årligt finansielt bidrag til CERT-EU til dækning af de tjenester, som CERT-EU yder i henhold til nævnte stykke. Bidragene baseres på retningslinjer, der er udstedt af IICB og aftalt mellem hver enkelt EU-enhed og CERT-EU i serviceleveranceaftaler. Bidragene afspejler en fair og forholdsmæssig andel af de samlede omkostninger ved de tjenester, der er ydet. De opføres på den særlige budgetpost, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, som formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

5.   Omkostningerne ved de tjenester, der er fastsat i artikel 13, stk. 6, opkræves fra de EU-enheder, der har gjort brug af CERT-EU's tjenester. Indtægterne opføres på de budgetposter, der vedrører omkostningerne.

Artikel 19

Håndtering af oplysninger

1.   EU-enhederne og CERT-EU overholder tavshedspligten i overensstemmelse med artikel 339 i teuf eller tilsvarende gældende rammer.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (10) finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt i dokumenter, som CERT-EU er i besiddelse af, herunder forpligtelsen i nævnte forordning til at rådføre sig med andre EU-enheder eller, hvor det er relevant, medlemsstater, når en anmodning vedrører deres dokumenter.

3.   EU-enhedernes og CERT-EU's håndtering af oplysninger sker i overensstemmelse med de gældende regler om informationssikkerhed.


whereas









keyboard_arrow_down