search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA cercato: 'rådet' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index rådet:

    KAPITEL I
    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    KAPITEL II
    FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU

    KAPITEL III
    DET INTERINSTITUTIONELLE RÅD FOR CYBERSIKKERHED

    KAPITEL IV
    CERT-EU

    KAPITEL V
    SAMARBEJDE OG RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER

    KAPITEL VI
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


whereas rådet:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 591

 

Artikel 10

Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed

1.   Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed (IICB) oprettes herved.

2.   IICB er ansvarligt for:

a)

at overvåge og støtte EU-enhedernes gennemførelse af denne forordning

b)

at føre tilsyn med CERT-EU's gennemførelse af de generelle prioriteter og mål og udstikke den strategiske retning for CERT-EU.

3.   IICB sammensættes af:

a)

én repræsentant udpeget af hver af følgende:

i)

Europa-Parlamentet

ii)

Det Europæiske Råd

iii)

rådet for Den Europæiske Union

iv)

Kommissionen

v)

Den Europæiske Unions Domstol

vi)

Den Europæiske Centralbank

vii)

Revisionsretten

viii)

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

ix)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

x)

Regionsudvalget

xi)

Den Europæiske Investeringsbank

xii)

Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed

xiii)

ENISA

xiv)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

xv)

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

b)

tre repræsentanter udpeget af EU-agenturernes netværk (EUAN) på grundlag af et forslag fra netværkets rådgivende IKT-udvalg til at repræsentere interesserne for Unionens organer, kontorer og agenturer, der har deres eget IKT-miljø, bortset fra dem, der er omhandlet i litra a).

De EU-enheder, der er repræsenteret i IICB, tilstræber at opnå en ligelig kønsfordeling blandt de udpegede repræsentanter.

4.   Medlemmerne af IICB kan bistås af en suppleant. Formanden kan invitere andre repræsentanter for de i stk. 3 omhandlede EU-enheder eller for andre EU-enheder til at deltage i IICB's møder uden stemmeret.

5.   Chefen for CERT-EU samt formændene for samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe, der er oprettet i henhold til henholdsvis artikel 14, 15 og 16 i direktiv (EU) 2022/2555, eller deres suppleanter kan deltage i IICB's møder som observatører. I undtagelsestilfælde kan IICB i overensstemmelse med dets forretningsorden træffe en anden afgørelse.

6.   IICB vedtager sin egen forretningsorden.

7.   IICB udpeger en formand blandt medlemmerne i overensstemmelse med sin forretningsorden og for en periode på tre år. Formandens suppleant bliver fuldgyldigt medlem af IICB for samme periode.

8.   IICB mødes mindst tre gange årligt på formandens initiativ, efter anmodning fra CERT-EU, eller efter anmodning fra et af medlemmerne.

9.   Hvert medlem af IICB har én stemme. IICB's afgørelser træffes med simpelt flertal, såfremt intet andet er fastsat i denne forordning. Formanden for IICB har ikke stemmeret, undtagen i tilfælde af stemmelighed, hvor formanden kan afgive den afgørende stemme.

10.   IICB kan handle ved hjælp af en forenklet skriftlig procedure, som indledes i overensstemmelse med dets forretningsorden. I henhold til denne procedure anses den relevante afgørelse for at være godkendt inden for den tidsfrist, som formanden har fastsat, medmindre et medlem gør indsigelse.

11.   IICB's sekretariat stilles til rådighed af Kommissionen og refererer til IICB's formand.

12.   De repræsentanter, der er udpeget af EUAN, formidler IICB's afgørelser til EUAN's medlemmer. Ethvert medlem af EUAN har ret til over for disse repræsentanter eller IICB's formand at rejse ethvert spørgsmål, som medlemmet mener, IICB bør gøres opmærksom på.

13.   IICB kan nedsætte et forretningsudvalg til at bistå IICB i dets arbejde og delegere nogle af sine opgaver og beføjelser til samme. IICB fastsætter forretningsudvalgets forretningsorden, herunder dets opgaver og beføjelser, og dets medlemmers mandatperiode.

14.   Senest den 8. januar 2025 og derefter hvert år forelægger IICB en rapport for Europa-Parlamentet og rådet, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne forordning, og som navnlig præciserer omfanget af CERT-EU's samarbejde med medlemsstatsmodparter i hver af medlemsstaterne. Rapporten udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.

Artikel 15

Chefen for CERT-EU

1.   Kommissionen udnævner chefen for CERT-EU efter at have indhentet godkendelse fra to tredjedele af IICB's medlemmer. IICB høres i alle udvælgelsesprocedurens faser, navnlig i forbindelse med udarbejdelse af stillingsopslag, behandling af ansøgninger og udpegelse af udvælgelseskomitéer i forbindelse med denne stilling. Udvælgelsesproceduren, herunder den endelige liste over kandidater, blandt hvilke CERT-EU's chef skal udnævnes, skal sikre en retfærdig repræsentation af hvert køn under hensyntagen til de indgivne ansøgninger.

2.   Chefen for CERT-EU er ansvarlig for, at CERT-EU fungerer korrekt, og handler inden for rammerne af sin rolle og under ledelse af IICB. Chefen for CERT-EU aflægger regelmæssigt rapport til formanden for IICB og forelægger ad hoc-rapporter for IICB på anmodning herfra.

3.   Chefen for CERT-EU bistår den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede med udarbejdelsen af årsberetningen med oplysninger om de finansielle og forvaltningsmæssige forhold, herunder kontrolresultater, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 74, stk. 9, i Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9), og aflægger regelmæssigt rapport til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede om gennemførelsen af foranstaltninger, i forbindelse med hvilke der er videredelegeret beføjelser til chefen for CERT-EU.

4.   Chefen for CERT-EU udarbejder årligt en finansiel planlægning af de administrative indtægter og udgifter i forbindelse med CERT-EU's aktiviteter, et forslag til det årlige arbejdsprogram, et forslag til CERT-EU's tjenestekatalog, foreslåede ændringer af tjenestekataloget, et forslag til ordninger for serviceleveranceaftaler og foreslåede KPI'er for CERT-EU, som IICB skal godkende i overensstemmelse med artikel 11. Ved revision af listen over tjenester i CERT-EU's tjenestekatalog tager CERT-EU's chef hensyn til de ressourcer, som CERT-EU har fået tildelt.

5.   Chefen for CERT-EU forelægger mindst en gang om året IICB og formanden for IICB rapporter om CERT-EU's aktiviteter og resultater i referenceperioden, herunder om gennemførelsen af budgettet, serviceleveranceaftaler og indgåede skriftlige aftaler, samarbejde med modparter og partnere og tjenesterejser, som personalet har foretaget, herunder de rapporter, der er omhandlet i artikel 11. Disse rapporter skal indeholde et arbejdsprogram for den efterfølgende periode, finansiel planlægning af indtægter og udgifter, herunder personale, planlagte ajourføringer af CERT-EU's tjenestekatalog og en vurdering af den forventede virkning, som sådanne ajourføringer kan have med hensyn til finansielle og menneskelige ressourcer.

Artikel 19

Håndtering af oplysninger

1.   EU-enhederne og CERT-EU overholder tavshedspligten i overensstemmelse med artikel 339 i TEUF eller tilsvarende gældende rammer.

2.   Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (10) finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt i dokumenter, som CERT-EU er i besiddelse af, herunder forpligtelsen i nævnte forordning til at rådføre sig med andre EU-enheder eller, hvor det er relevant, medlemsstater, når en anmodning vedrører deres dokumenter.

3.   EU-enhedernes og CERT-EU's håndtering af oplysninger sker i overensstemmelse med de gældende regler om informationssikkerhed.

Artikel 20

Ordninger for udveksling af cybersikkerhedsoplysninger

1.   EU-enheder kan på frivillig basis underrette CERT-EU og give det oplysninger om hændelser, cybertrusler, nærvedhændelser og sårbarheder, der berører dem. CERT-EU sikrer, at der er adgang til effektive kommunikationsmidler med en høj grad af sporbarhed, fortrolighed og pålidelighed med henblik på at fremme udveksling af oplysninger med EU-enhederne. CERT-EU kan ved behandlingen af underretninger prioritere behandlingen af obligatoriske underretninger fremfor frivillige underretninger. Med forbehold af artikel 12 må frivillig underretning ikke medføre, at den rapporterende EU-enhed pålægges nogen yderligere forpligtelser, som den ikke ville være omfattet af, hvis den ikke havde indgivet underretningen.

2.   CERT-EU kan med henblik på at udføre sin mission og sine opgaver som omhandlet i artikel 13 anmode EU-enhederne om oplysninger fra deres respektive IKT-systemfortegnelser, herunder oplysninger vedrørende cybertrusler, nærvedhændelser, sårbarheder, kompromitteringsindikatorer, cybersikkerhedsadvarsler og henstillinger vedrørende konfiguration af cybersikkerhedsværktøjer til opdagelse af cyberhændelser. En EU-enhed, der modtager en sådan anmodning, overfører de oplysninger, der anmodes om, samt eventuelle efterfølgende ajourføringer heraf uden unødigt ophold.

3.   CERT-EU må udveksle hændelsesspecifikke oplysninger med EU-enheder, der afslører identiteten på den EU-enhed, der er berørt af hændelsen, forudsat at den berørte EU-enhed giver sit samtykke. Hvis en EU-enhed nægter at give samtykke, giver den CERT-EU en begrundelse, der underbygger denne afgørelse.

4.   EU-enheder udveksler på anmodning oplysninger med Europa-Parlamentet og rådet om færdiggørelsen af cybersikkerhedsplanerne.

5.   IICB eller CERT-EU, alt efter hvad der er relevant, deler på anmodning retningslinjer, henstillinger og opfordringer til tiltag med Europa-Parlamentet og rådet.

6.   De deleforpligtelser, der er fastsat i denne artikel, omfatter ikke:

a)

EUCI

b)

oplysninger, hvis videre udbredelse er blevet udelukket ved hjælp af en synlig mærkning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt at dele dem med CERT-EU.

Artikel 25

Evaluering

1.   Senest den 8. januar 2025 og derefter hvert år rapporterer IICB med bistand fra CERT-EU til Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning. IICB kan henstille til Kommissionen at evaluere denne forordning.

2.   Senest den 8. januar 2027 og derefter hvert andet år foretager Kommissionen en vurdering og rapporterer til Europa-Parlamentet og rådet om gennemførelsen af denne forordning og om de indhøstede erfaringer på strategisk og operationelt plan.

Den rapport, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, indeholder gennemgangen, jf. artikel 16, stk. 1, af muligheden for at oprette CERT-EU som et EU-kontor.

3.   Senest den 8. januar 2029 evaluerer Kommissionen denne forordnings funktion og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet, rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Kommissionen vurderer også, om det er hensigtsmæssigt at medtage net- og informationssystemer, der håndterer EUCI, i denne forordnings anvendelsesområde, under hensyntagen til andre EU-retsakter, der finder anvendelse på disse systemer. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 21. november 2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og rådets afgørelse af 8. december 2023.

(2)  Europa-Parlamentets og rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).

(3)  Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

(4)  Aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og Den Europæiske Investeringsbank om organisation og drift af en IT-beredskabsenhed for Unionens institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) (EUT C 12 af 13.1.2018, s. 1).

(5)  rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(6)  Kommissionens henstilling (EU) 2017/1584 af 13. september 2017 om en koordineret reaktion på væsentlige cybersikkerhedshændelser og -kriser (EUT L 239 af 19.9.2017, s. 36).

(7)  Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(8)   EUT C 258 af 5.7.2022, s. 10.

(9)  Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)



whereas









keyboard_arrow_down