keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

1.   Uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den 8. september 2025 træffer hver EU-enhed under tilsyn af sin øverste ledelse passende og forholdsmæssige tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger for at styre de cybersikkerhedsrisici, der konstateres inden for rammen, og for at forebygge eller minimere virkningerne af hændelser. Under hensyntagen til det aktuelle teknologiske stade og i givet fald til relevante europæiske og internationale standarder skal disse foranstaltninger tilvejebringe et sikkerhedsniveau i net- og informationssystemer i hele IKT-miljøet, som står mål med de cybersikkerhedsrisici, der truer dem. Ved vurderingen af proportionaliteten af disse foranstaltninger tages der behørigt hensyn til graden af EU-enhedens eksponering for cybersikkerhedsrisici, dens størrelse og sandsynligheden for hændelser og deres alvor, herunder deres samfundsmæssige, økonomiske og interinstitutionelle indvirkning.

2.   EU-enheder tager som minimum fat på følgende områder i gennemførelsen af foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)	cybersikkerhedspolitikken, herunder foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål og prioriteter, der er omhandlet i artikel 6 og nærværende artikels stk. 3

b)	politikker for cybersikkerhedsrisikoanalyse og informationssystemsikkerhed

c)	politikmål for brugen af cloudcomputingtjenester

d)	cybersikkerhedsrevision, hvor det er relevant, som kan omfatte en cybersikkerhedsrisiko-, sårbarheds- og cybertrusselsvurdering og en penetrationstest, der udføres regelmæssigt af en betroet privat udbyder

e)	gennemførelse af henstillinger som følge af cybersikkerhedsrevisioner, jf. litra d), gennem cybersikkerheds- og politikopdateringer

f)	organisering af cybersikkerheden, herunder fastlæggelse af roller og ansvarsområder

g)	forvaltning af aktiver, herunder en liste over IKT-aktiver og en kortlægning af IKT-netværket

h)	personalesikkerhed og adgangskontrol

i)	driftssikkerhed

j)	kommunikationssikkerhed

k)	erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af systemer, herunder politikker for håndtering og offentliggørelse af sårbarheder

l)	hvor det er muligt, politikker for kildekodens gennemsigtighed

m)	forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem den enkelte EU-enhed og dens direkte leverandører eller tjenesteudbydere

n)	håndtering af hændelser og samarbejde med CERT-EU, såsom vedligeholdelse af sikkerhedsovervågning og -logning

o)	styring af driftskontinuitet, såsom backup-styring og reetablering efter en katastrofe, og krisestyring, og

p)	fremme og udvikling af uddannelse, færdigheder, bevidstgørelse, øvelses- og undervisningsprogrammer i forbindelse med cybersikkerhed.

Med henblik på første afsnit, litra m), tager EU-enheder hensyn til de sårbarheder, der er specifikke for hver direkte leverandør og tjenesteudbyder, og den samlede kvalitet af deres leverandørers og tjenesteudbyderes produkter og cybersikkerhedspraksis, herunder deres sikre udviklingsprocedurer.

3.   EU-enhederne træffer som minimum følgende foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)	tekniske konfigurationer med henblik på at muliggøre og opretholde telearbejde

b)	konkrete skridt til at bevæge sig i retning af »zero trust«-principper

c)	anvendelse af multifaktorgodkendelse som standard for alle net- og informationssystemer

d)	anvendelse af kryptografi og kryptering, navnlig end-to-end-kryptering, og sikker digital underskrift

e)	hvor det er relevant, anvendelse af sikker tale-, video- og tekstkommunikation og sikre nødkommunikationssystemer internt i EU-enheden

f)	proaktive foranstaltninger til opdagelse og fjernelse af malware og spyware

g)	etablering af forsyningskædesikkerhed for så vidt angår software ved hjælp af kriterier for sikker udvikling og evaluering af software

h)	fastlæggelse og indførelse af uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed, som svarer til de foreskrevne opgaver og den forventede kapacitet, for den øverste ledelse og medarbejdere i EU-enheden, der har til opgave at sikre den effektive gennemførelse af denne forordning

i)	regelmæssig uddannelse af medarbejdere i cybersikkerhed

j)	hvor det er relevant, deltagelse i risikoanalyser af sammenkoblingsordningerne mellem EU-enhederne

k)

forbedring af indkøbsprocedurerne med henblik på at fremme et højt fælles cybersikkerhedsniveau ved hjælp af: i) fjernelse af kontraktmæssige hindringer, der begrænser IKT-tjenesteudbydernes udveksling af oplysninger om cybertrusler, sårbarheder og hændelser med CERT-EU ii) kontraktmæssige forpligtelser til at indberette hændelser, sårbarheder og cybertrusler samt til at have passende mekanismer for reaktion på og overvågning af hændelser.

1.   Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed (IICB) oprettes herved.

2.   IICB er ansvarligt for:

a)	at overvåge og støtte EU-enhedernes gennemførelse af denne forordning

b)	at føre tilsyn med CERT-EU's gennemførelse af de generelle prioriteter og mål og udstikke den strategiske retning for CERT-EU.

3.   IICB sammensættes af:

a)

én repræsentant udpeget af hver af følgende: i) Europa-Parlamentet ii) Det Europæiske Råd iii) Rådet for Den Europæiske Union iv) Kommissionen v) Den Europæiske Unions Domstol vi) Den Europæiske Centralbank vii) Revisionsretten viii) Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ix) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg x) Regionsudvalget xi) Den Europæiske Investeringsbank xii) Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed xiii) ENISA xiv) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) xv) Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

b)	tre repræsentanter udpeget af EU-agenturernes netværk (EUAN) på grundlag af et forslag fra netværkets rådgivende IKT-udvalg til at repræsentere interesserne for Unionens organer, kontorer og agenturer, der har deres eget IKT-miljø, bortset fra dem, der er omhandlet i litra a).

De EU-enheder, der er repræsenteret i IICB, tilstræber at opnå en ligelig kønsfordeling blandt de udpegede repræsentanter.

4.   Medlemmerne af IICB kan bistås af en suppleant. Formanden kan invitere andre repræsentanter for de i stk. 3 omhandlede EU-enheder eller for andre EU-enheder til at deltage i IICB's møder uden stemmeret.

5.   Chefen for CERT-EU samt formændene for samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe, der er oprettet i henhold til henholdsvis artikel 14, 15 og 16 i direktiv (EU) 2022/2555, eller deres suppleanter kan deltage i IICB's møder som observatører. I undtagelsestilfælde kan IICB i overensstemmelse med dets forretningsorden træffe en anden afgørelse.

6.   IICB vedtager sin egen forretningsorden.

7.   IICB udpeger en formand blandt medlemmerne i overensstemmelse med sin forretningsorden og for en periode på tre år. Formandens suppleant bliver fuldgyldigt medlem af IICB for samme periode.

8.   IICB mødes mindst tre gange årligt på formandens initiativ, efter anmodning fra CERT-EU, eller efter anmodning fra et af medlemmerne.

9.   Hvert medlem af IICB har én stemme. IICB's afgørelser træffes med simpelt flertal, såfremt intet andet er fastsat i denne forordning. Formanden for IICB har ikke stemmeret, undtagen i tilfælde af stemmelighed, hvor formanden kan afgive den afgørende stemme.

10.   IICB kan handle ved hjælp af en forenklet skriftlig procedure, som indledes i overensstemmelse med dets forretningsorden. I henhold til denne procedure anses den relevante afgørelse for at være godkendt inden for den tidsfrist, som formanden har fastsat, medmindre et medlem gør indsigelse.

11.   IICB's sekretariat stilles til rådighed af Kommissionen og refererer til IICB's formand.

12.   De repræsentanter, der er udpeget af EUAN, formidler IICB's afgørelser til EUAN's medlemmer. Ethvert medlem af EUAN har ret til over for disse repræsentanter eller IICB's formand at rejse ethvert spørgsmål, som medlemmet mener, IICB bør gøres opmærksom på.

13.   IICB kan nedsætte et forretningsudvalg til at bistå IICB i dets arbejde og delegere nogle af sine opgaver og beføjelser til samme. IICB fastsætter forretningsudvalgets forretningsorden, herunder dets opgaver og beføjelser, og dets medlemmers mandatperiode.

14.   Senest den 8. januar 2025 og derefter hvert år forelægger IICB en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne forordning, og som navnlig præciserer omfanget af CERT-EU's samarbejde med medlemsstatsmodparter i hver af medlemsstaterne. Rapporten udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.

1.   CERT-EU støtter gennemførelsen af denne forordning ved at udstede:

a)	opfordringer til tiltag, der beskriver hastende sikkerhedsforanstaltninger, som EU-enhederne kraftigt opfordres til at træffe inden udløbet af en fastsat frist

b)	forslag til IICB om retningslinjer rettet til alle eller en delgruppe af EU-enheder

c)	forslag til IICB om henstillinger rettet til individuelle EU-enheder.

Med hensyn til første afsnit, litra a), underretter den pågældende EU-enhed uden unødigt ophold efter modtagelsen af opfordringen til tiltag CERT-EU om, hvordan de hastende sikkerhedsforanstaltninger er blevet anvendt.

2.   Retningslinjer og henstillinger kan omfatte:

a)

fælles metoder og en model for modenhedsvurdering af EU-enhedernes cybersikkerhed, herunder de tilhørende skalaer eller KPI'er, der tjener som reference til støtte for løbende forbedringer af cybersikkerheden i alle EU-enhederne og letter prioriteringen af cybersikkerhedsområder og -foranstaltninger under hensyntagen til enhedernes cybersikkerhedstilstand

b)	ordninger for eller forbedringer af styringen af cybersikkerhedsrisici og foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici

c)	ordninger for modenhedsvurderinger af cybersikkerheden og cybersikkerhedsplaner

d)	hvor det er relevant, brugen af fælles teknologi, arkitektur, open source og dertil knyttet bedste praksis med henblik på at opnå interoperabilitet og fælles standarder, herunder en koordineret tilgang til forsyningskædesikkerhed

e)	hvor det er relevant, oplysninger med henblik på at lette anvendelsen af fælles udbudsinstrumenter til indkøb af relevante cybersikkerhedstjenester og -produkter fra tredjepartsleverandører

f)	ordninger for udveksling af oplysninger i henhold til artikel 20.

1.   Kommissionen udnævner chefen for CERT-EU efter at have indhentet godkendelse fra to tredjedele af IICB's medlemmer. IICB høres i alle udvælgelsesprocedurens faser, navnlig i forbindelse med udarbejdelse af stillingsopslag, behandling af ansøgninger og udpegelse af udvælgelseskomitéer i forbindelse med denne stilling. Udvælgelsesproceduren, herunder den endelige liste over kandidater, blandt hvilke CERT-EU's chef skal udnævnes, skal sikre en retfærdig repræsentation af hvert køn under hensyntagen til de indgivne ansøgninger.

2.   Chefen for CERT-EU er ansvarlig for, at CERT-EU fungerer korrekt, og handler inden for rammerne af sin rolle og under ledelse af IICB. Chefen for CERT-EU aflægger regelmæssigt rapport til formanden for IICB og forelægger ad hoc-rapporter for IICB på anmodning herfra.

3.   Chefen for CERT-EU bistår den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede med udarbejdelsen af årsberetningen med oplysninger om de finansielle og forvaltningsmæssige forhold, herunder kontrolresultater, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 74, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9), og aflægger regelmæssigt rapport til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede om gennemførelsen af foranstaltninger, i forbindelse med hvilke der er videredelegeret beføjelser til chefen for CERT-EU.

4.   Chefen for CERT-EU udarbejder årligt en finansiel planlægning af de administrative indtægter og udgifter i forbindelse med CERT-EU's aktiviteter, et forslag til det årlige arbejdsprogram, et forslag til CERT-EU's tjenestekatalog, foreslåede ændringer af tjenestekataloget, et forslag til ordninger for serviceleveranceaftaler og foreslåede KPI'er for CERT-EU, som IICB skal godkende i overensstemmelse med artikel 11. Ved revision af listen over tjenester i CERT-EU's tjenestekatalog tager CERT-EU's chef hensyn til de ressourcer, som CERT-EU har fået tildelt.

5.   Chefen for CERT-EU forelægger mindst en gang om året IICB og formanden for IICB rapporter om CERT-EU's aktiviteter og resultater i referenceperioden, herunder om gennemførelsen af budgettet, serviceleveranceaftaler og indgåede skriftlige aftaler, samarbejde med modparter og partnere og tjenesterejser, som personalet har foretaget, herunder de rapporter, der er omhandlet i artikel 11. Disse rapporter skal indeholde et arbejdsprogram for den efterfølgende periode, finansiel planlægning af indtægter og udgifter, herunder personale, planlagte ajourføringer af CERT-EU's tjenestekatalog og en vurdering af den forventede virkning, som sådanne ajourføringer kan have med hensyn til finansielle og menneskelige ressourcer.

1.   CERT-EU integreres i den administrative struktur i et generaldirektorat i Kommissionen for at drage fordel af Kommissionens strukturer for administrativ, finansiel og regnskabsmæssig støtte, samtidig med at CERT-EU bevarer sin status som en uafhængig interinstitutionel tjenesteyder for alle EU-enheder. Kommissionen underretter IICB om CERT-EU's administrative placering og alle ændringer heraf. Kommissionen gennemgår de administrative ordninger vedrørende CERT-EU regelmæssigt og under alle omstændigheder inden fastlæggelsen af en flerårig finansiel ramme i henhold til artikel 312 i TEUF for at gøre det muligt at træffe passende tiltag. Gennemgangen skal omfatte muligheden for at oprette CERT-EU som et EU-kontor.

2.   Med hensyn til anvendelsen af de administrative og finansielle procedurer handler CERT-EU's chef med referat til Kommissionen og under IICB's tilsyn.

3.   CERT-EU's opgaver og aktiviteter, herunder tjenester, som CERT-EU yder i henhold til artikel 13, stk. 3, 4, 5 og 7, og artikel 14, stk. 1, til EU-enheder, og som finansieres under det udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme, der vedrører europæisk offentlig forvaltning, finansieres over en særlig budgetpost på Kommissionens budget. De stillinger, der er øremærket til CERT-EU, beskrives nærmere i en fodnote til Kommissionens stillingsfortegnelse.

4.   Andre EU-enheder end dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, yder et årligt finansielt bidrag til CERT-EU til dækning af de tjenester, som CERT-EU yder i henhold til nævnte stykke. Bidragene baseres på retningslinjer, der er udstedt af IICB og aftalt mellem hver enkelt EU-enhed og CERT-EU i serviceleveranceaftaler. Bidragene afspejler en fair og forholdsmæssig andel af de samlede omkostninger ved de tjenester, der er ydet. De opføres på den særlige budgetpost, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, som formålsbestemte indtægter, jf. artikel 21, stk. 3, litra c), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

5.   Omkostningerne ved de tjenester, der er fastsat i artikel 13, stk. 6, opkræves fra de EU-enheder, der har gjort brug af CERT-EU's tjenester. Indtægterne opføres på de budgetposter, der vedrører omkostningerne.

1.   EU-enheder kan på frivillig basis underrette CERT-EU og give det oplysninger om hændelser, cybertrusler, nærvedhændelser og sårbarheder, der berører dem. CERT-EU sikrer, at der er adgang til effektive kommunikationsmidler med en høj grad af sporbarhed, fortrolighed og pålidelighed med henblik på at fremme udveksling af oplysninger med EU-enhederne. CERT-EU kan ved behandlingen af underretninger prioritere behandlingen af obligatoriske underretninger fremfor frivillige underretninger. Med forbehold af artikel 12 må frivillig underretning ikke medføre, at den rapporterende EU-enhed pålægges nogen yderligere forpligtelser, som den ikke ville være omfattet af, hvis den ikke havde indgivet underretningen.

2.   CERT-EU kan med henblik på at udføre sin mission og sine opgaver som omhandlet i artikel 13 anmode EU-enhederne om oplysninger fra deres respektive IKT-systemfortegnelser, herunder oplysninger vedrørende cybertrusler, nærvedhændelser, sårbarheder, kompromitteringsindikatorer, cybersikkerhedsadvarsler og henstillinger vedrørende konfiguration af cybersikkerhedsværktøjer til opdagelse af cyberhændelser. En EU-enhed, der modtager en sådan anmodning, overfører de oplysninger, der anmodes om, samt eventuelle efterfølgende ajourføringer heraf uden unødigt ophold.

3.   CERT-EU må udveksle hændelsesspecifikke oplysninger med EU-enheder, der afslører identiteten på den EU-enhed, der er berørt af hændelsen, forudsat at den berørte EU-enhed giver sit samtykke. Hvis en EU-enhed nægter at give samtykke, giver den CERT-EU en begrundelse, der underbygger denne afgørelse.

4.   EU-enheder udveksler på anmodning oplysninger med Europa-Parlamentet og Rådet om færdiggørelsen af cybersikkerhedsplanerne.

5.   IICB eller CERT-EU, alt efter hvad der er relevant, deler på anmodning retningslinjer, henstillinger og opfordringer til tiltag med Europa-Parlamentet og Rådet.

6.   De deleforpligtelser, der er fastsat i denne artikel, omfatter ikke:

a)

EUCI

b)	oplysninger, hvis videre udbredelse er blevet udelukket ved hjælp af en synlig mærkning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt at dele dem med CERT-EU.

1.   En hændelse anses for at være væsentlig, hvis:

a)	den har forårsaget eller er i stand til at forårsage alvorlige driftsmæssige forstyrrelser i den pågældende EU-enheds funktionsdygtighed eller økonomiske tab for denne

b)	den har påvirket eller er i stand til at påvirke andre fysiske eller juridiske personer ved at forårsage betydelig materiel eller immateriel skade.

2.   EU-enhederne fremsender til CERT-EU:

a)

uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 24 timer efter at have fået kendskab til den væsentlige hændelse et tidligt varsel, som i givet fald skal angive, at den væsentlige hændelse mistænkes for at være forårsaget af ulovlige eller ondsindede handlinger eller kunne have en virkning på tværs af enheder eller en grænseoverskridende virkning

b)

uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 72 timer efter at have fået kendskab til den væsentlige hændelse, en hændelsesunderretning, som i givet fald skal ajourføre de i litra a) omhandlede oplysninger og give en indledende vurdering af den væsentlige hændelse, herunder dens alvor og virkning samt kompromitteringsindikatorerne, hvor sådanne foreligger

c)	på CERT-EU's anmodning en foreløbig rapport om relevante statusopdateringer

d)

en endelig rapport senest en måned efter forelæggelsen af den i litra b) omhandlede hændelsesunderretning, som skal omfatte følgende: i) en detaljeret beskrivelse af hændelsen, herunder dens alvor og virkning ii) den type trussel eller grundlæggende årsag, der sandsynligvis har udløst hændelsen iii) anvendte og igangværende afbødende foranstaltninger iv) hvor det er relevant, virkninger på tværs af enheder eller grænseoverskridende virkninger af hændelsen

e)	hvis en hændelse stadig pågår på tidspunktet for indgivelsen af den i litra d) omhandlede endelige rapport, en statusrapport på dette tidspunkt og en endelig rapport senest en måned efter deres håndtering af hændelsen.

3.   En EU-enhed underretter uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 24 timer efter at have fået kendskab til en væsentlig hændelse alle relevante medlemsstatsmodparter, jf. artikel 17, stk. 1, i den medlemsstat, hvor den befinder sig, om, at der er indtruffet en væsentlig hændelse.

4.   EU-enhederne meddeler bl.a. alle oplysninger, der gør det muligt for CERT-EU at fastslå eventuelle virkninger på tværs af enheder, virkninger for værtsmedlemsstaten eller grænseoverskridende virkninger efter en væsentlig hændelse. Med forbehold af artikel 12 medfører underretningen i sig selv ikke øget ansvar for den underrettende EU-enhed.

5.   Hvor det er relevant, kommunikerer EU-enhederne uden unødigt ophold med brugerne af de påvirkede net- og informationssystemer eller af andre komponenter i IKT-miljøet, som potentielt kan blive påvirket af en væsentlig hændelse eller en væsentlig cybertrussel, og som, hvor det er relevant, er nødt til at træffe afbødende foranstaltninger, om alle foranstaltninger eller modforholdsregler, de kan træffe som reaktion på den pågældende hændelse eller trussel. Hvor det er relevant, informerer EU-enhederne disse brugere om selve den væsentlige cybertrussel.

6.   Hvis en væsentlig hændelse eller en væsentlig cybertrussel påvirker et net- og informationssystem eller en komponent i en EU-enheds IKT-miljø, som man ved er forbundet med en anden EU-enheds IKT-miljø, udsteder CERT-EU en relevant cybersikkerhedsadvarsel.

7.   EU-enhederne giver på CERT-EU's anmodning og uden unødigt ophold CERT-EU digitale oplysninger, der er skabt ved brug af elektroniske enheder, som har været involveret i deres respektive hændelser. CERT-EU kan præcisere yderligere, hvilken type digitale oplysninger det har brug for med henblik på situationsbevidsthed og reaktion på hændelser.

8.   CERT-EU forelægger hver tredje måned IICB, ENISA, EU INTCEN og CSIRT-netværket en sammenfattende rapport, herunder anonymiserede og aggregerede data om væsentlige hændelser, hændelser, cybertrusler, nærvedhændelser og sårbarheder i henhold til artikel 20 og væsentlige hændelser, der er indberettet i henhold til nærværende artikels stk. 2. Den sammenfattende rapport udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.

9.   IICB udsteder senest den 8. juli 2024 retningslinjer eller henstillinger med en nærmere præcisering af ordningen og formatet for samt indholdet af rapporteringen i henhold til denne artikel. Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer eller henstillinger tager IICB hensyn til eventuelle gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 11, i direktiv (EU) 2022/2555, der præciserer typen af oplysninger, formatet og proceduren for underretninger. CERT-EU formidler de relevante tekniske detaljer om cybertrusler for at gøre det muligt for EU-enhederne at foretage proaktiv opdagelse, reagere på hændelser eller træffe afhjælpende foranstaltninger.

10.   Rapporteringsforpligtelserne, der er fastsat i denne artikel, gælder ikke:

a)

EUCI

b)	oplysninger, hvis videre udbredelse er blevet udelukket ved en synlig mærkning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt at dele dem med CERT-EU.

1.   I sin funktion som knudepunkt for udveksling af oplysninger vedrørende cybersikkerhed og for koordinering af reaktionen på hændelser fremmer CERT-EU udvekslingen af oplysninger om hændelser, cybertrusler, sårbarheder og nærvedhændelser mellem:

a)	EU-enheder

b)	de i artikel 17 og 18 omhandlede modparter.

2.   CERT-EU fremmer, hvor det er relevant i tæt samarbejde med ENISA, koordineringen mellem EU-enheder af reaktioner på hændelser, herunder:

a)	bidrag til konsekvent ekstern kommunikation

b)	gensidig støtte såsom udveksling af oplysninger, der er relevante for EU-enheder, eller ydelse af bistand direkte på stedet, hvor det er relevant

c)	optimal udnyttelse af operationelle ressourcer

d)	koordineringen med andre krisereaktionsmekanismer på EU-plan.

3.   CERT-EU støtter, i tæt samarbejde med ENISA, EU-enhederne i relation til situationsbevidsthed i forbindelse med hændelser, cybertrusler, sårbarheder og nærvedhændelser og deler oplysninger om den seneste udvikling inden for cybersikkerhed.

4.   IICB vedtager senest den 8. januar 2025 på grundlag af et forslag fra CERT-EU retningslinjer eller henstillinger om koordinering af reaktionen på hændelser og samarbejde om væsentlige hændelser. Hvis hændelsen mistænkes for at være af strafferetlig karakter, rådgiver CERT-EU også om, hvordan de retshåndhævende myndigheder underrettes om hændelsen, uden unødigt ophold.

5.   Efter en specifik anmodning fra en medlemsstat og med de berørte EU-enheders godkendelse kan CERT-EU indkalde eksperter fra den liste, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4, med henblik på at bidrage til reaktionen på en større hændelse, som har en virkning i den pågældende medlemsstat, eller en omfattende cybersikkerhedshændelse i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra g), i direktiv (EU) 2022/2555. Specifikke regler for adgangen til og brugen af tekniske eksperter fra EU-enheder skal godkendes af IICB på grundlag af et forslag fra CERT-EU.

1.   Senest den 8. januar 2025 og derefter hvert år rapporterer IICB med bistand fra CERT-EU til Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning. IICB kan henstille til Kommissionen at evaluere denne forordning.

2.   Senest den 8. januar 2027 og derefter hvert andet år foretager Kommissionen en vurdering og rapporterer til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning og om de indhøstede erfaringer på strategisk og operationelt plan.

Den rapport, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, indeholder gennemgangen, jf. artikel 16, stk. 1, af muligheden for at oprette CERT-EU som et EU-kontor.

3.   Senest den 8. januar 2029 evaluerer Kommissionen denne forordnings funktion og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Kommissionen vurderer også, om det er hensigtsmæssigt at medtage net- og informationssystemer, der håndterer EUCI, i denne forordnings anvendelsesområde, under hensyntagen til andre EU-retsakter, der finder anvendelse på disse systemer. Rapporten ledsages om nødvendigt af et lovgivningsmæssigt forslag.