keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

1.   Senest den 8. april 2025 fastlægger hver EU-enhed efter at have foretaget en indledende cybersikkerhedsgennemgang, såsom en revision, en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici (»rammen«). Fastlæggelsen af rammen overvåges af og under ansvar af EU-enhedens øverste ledelse.

2.   Rammen skal dække hele den pågældende EU-enheds uklassificerede IKT-miljø, herunder lokale IKT-miljøer, lokale driftsteknologinet, udliciterede aktiver og tjenester i cloudcomputingmiljøer eller som hostes af tredjeparter, bærbare enheder, interne netværk, forretningsnetværk, der ikke er forbundet til internettet, og andre enheder, der er forbundet til disse miljøer (»IKT-miljøet«). Rammen skal være baseret på en tilgang, der omfatter alle farer.

3.   Rammen skal sikre et højt cybersikkerhedsniveau. Rammen fastlægger interne cybersikkerhedspolitikker, herunder mål og prioriteter for sikkerheden i net- og informationssystemer og rollerne og ansvarsområderne for EU-enhedens personale, der har til opgave at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning. Rammen omfatter også mekanismer til måling af effektiviteten af gennemførelsen.

4.   Rammen revideres regelmæssigt i lyset af cybersikkerhedsrisiciene, som hele tiden ændrer sig, og mindst hvert fjerde år. Hvor det er relevant, og efter anmodning fra Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, kan en EU-enheds ramme ajourføres på grundlag af vejledning fra CERT-EU om påviste hændelser eller mulige mangler i gennemførelsen af denne forordning, som er konstateret.

5.   Den øverste ledelse i hver EU-enhed er ansvarlig for gennemførelsen af denne forordning og fører tilsyn med sin organisations overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med rammen.

6.   Hvor det er relevant, og uden at det berører dens ansvar for gennemførelsen af denne forordning, kan den øverste ledelse i hver EU-enhed uddelegere specifikke forpligtelser i henhold til denne forordning til seniormanagere som omhandlet i artikel 29, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd eller andre tjenestemænd på tilsvarende niveau i den pågældende EU-enhed. Uanset en sådan delegering kan den øverste ledelse holdes ansvarlig for den pågældende EU-enheds overtrædelser af denne forordning.

7.   Hver EU-enhed indfører effektive mekanismer til sikring af, at en passende procentdel af IKT-budgettet bruges på cybersikkerhed. Der skal tages behørigt hensyn til rammen ved fastlæggelsen af denne procentdel.

8.   Hver EU-enhed udpeger en lokal cybersikkerhedsansvarlig eller en ækvivalent funktion, der fungerer som det centrale kontaktpunkt vedrørende alle aspekter af cybersikkerhed. Den lokale cybersikkerhedsansvarlige fremmer gennemførelsen af denne forordning og aflægger regelmæssigt rapport direkte til den øverste ledelse om status for gennemførelsen. Uden at det berører den omstændighed, at den lokale cybersikkerhedsansvarlige er det centrale kontaktpunkt i hver EU-enhed, kan en EU-enhed uddelegere visse af den lokale cybersikkerhedsansvarliges opgaver i relation til gennemførelsen af denne forordning til CERT-EU på grundlag af en serviceleveranceaftale, som indgås mellem den pågældende EU-enhed og CERT-EU, eller disse opgaver kan deles af flere EU-enheder. Hvis disse opgaver uddelegeres til CERT-EU, træffer Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, afgørelse om, hvorvidt leveringen af denne tjeneste skal være en del af CERT-EU's basistjenester, under hensyntagen til den pågældende EU-enheds menneskelige og finansielle ressourcer. Hver EU-enhed underretter uden unødigt ophold CERT-EU om de udpegede lokale cybersikkerhedsansvarlige og alle senere ændringer af disse.

CERT-EU opretter en liste over udpegede lokale cybersikkerhedsansvarlige og holder den ajour.

9.   Seniormanagere som omhandlet i artikel 29, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd eller andre tjenestemænd på tilsvarende niveau i hver EU-enhed samt alle relevante medarbejdere, der har til opgave at gennemføre foranstaltningerne for styring af cybersikkerhedsrisici og at opfylde forpligtelserne fastsat i denne forordning, følger regelmæssigt specifikke kurser for at tilegne sig tilstrækkelig viden og tilstrækkelige færdigheder til at forstå og vurdere cybersikkerhedsrisici- og cybersikkerhedsstyringspraksis samt virkningen heraf for EU-enhedens drift.

1.   Uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den 8. september 2025 træffer hver EU-enhed under tilsyn af sin øverste ledelse passende og forholdsmæssige tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger for at styre de cybersikkerhedsrisici, der konstateres inden for rammen, og for at forebygge eller minimere virkningerne af hændelser. Under hensyntagen til det aktuelle teknologiske stade og i givet fald til relevante europæiske og internationale standarder skal disse foranstaltninger tilvejebringe et sikkerhedsniveau i net- og informationssystemer i hele IKT-miljøet, som står mål med de cybersikkerhedsrisici, der truer dem. Ved vurderingen af proportionaliteten af disse foranstaltninger tages der behørigt hensyn til graden af EU-enhedens eksponering for cybersikkerhedsrisici, dens størrelse og sandsynligheden for hændelser og deres alvor, herunder deres samfundsmæssige, økonomiske og interinstitutionelle indvirkning.

2.   EU-enheder tager som minimum fat på følgende områder i gennemførelsen af foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)	cybersikkerhedspolitikken, herunder foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål og prioriteter, der er omhandlet i artikel 6 og nærværende artikels stk. 3

b)	politikker for cybersikkerhedsrisikoanalyse og informationssystemsikkerhed

c)	politikmål for brugen af cloudcomputingtjenester

d)	cybersikkerhedsrevision, hvor det er relevant, som kan omfatte en cybersikkerhedsrisiko-, sårbarheds- og cybertrusselsvurdering og en penetrationstest, der udføres regelmæssigt af en betroet privat udbyder

e)	gennemførelse af henstillinger som følge af cybersikkerhedsrevisioner, jf. litra d), gennem cybersikkerheds- og politikopdateringer

f)	organisering af cybersikkerheden, herunder fastlæggelse af roller og ansvarsområder

g)	forvaltning af aktiver, herunder en liste over IKT-aktiver og en kortlægning af IKT-netværket

h)	personalesikkerhed og adgangskontrol

i)	driftssikkerhed

j)	kommunikationssikkerhed

k)	erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af systemer, herunder politikker for håndtering og offentliggørelse af sårbarheder

l)	hvor det er muligt, politikker for kildekodens gennemsigtighed

m)	forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem den enkelte EU-enhed og dens direkte leverandører eller tjenesteudbydere

n)	håndtering af hændelser og samarbejde med CERT-EU, såsom vedligeholdelse af sikkerhedsovervågning og -logning

o)	styring af driftskontinuitet, såsom backup-styring og reetablering efter en katastrofe, og krisestyring, og

p)	fremme og udvikling af uddannelse, færdigheder, bevidstgørelse, øvelses- og undervisningsprogrammer i forbindelse med cybersikkerhed.

Med henblik på første afsnit, litra m), tager EU-enheder hensyn til de sårbarheder, der er specifikke for hver direkte leverandør og tjenesteudbyder, og den samlede kvalitet af deres leverandørers og tjenesteudbyderes produkter og cybersikkerhedspraksis, herunder deres sikre udviklingsprocedurer.

3.   EU-enhederne træffer som minimum følgende foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)	tekniske konfigurationer med henblik på at muliggøre og opretholde telearbejde

b)	konkrete skridt til at bevæge sig i retning af »zero trust«-principper

c)	anvendelse af multifaktorgodkendelse som standard for alle net- og informationssystemer

d)	anvendelse af kryptografi og kryptering, navnlig end-to-end-kryptering, og sikker digital underskrift

e)	hvor det er relevant, anvendelse af sikker tale-, video- og tekstkommunikation og sikre nødkommunikationssystemer internt i EU-enheden

f)	proaktive foranstaltninger til opdagelse og fjernelse af malware og spyware

g)	etablering af forsyningskædesikkerhed for så vidt angår software ved hjælp af kriterier for sikker udvikling og evaluering af software

h)	fastlæggelse og indførelse af uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed, som svarer til de foreskrevne opgaver og den forventede kapacitet, for den øverste ledelse og medarbejdere i EU-enheden, der har til opgave at sikre den effektive gennemførelse af denne forordning

i)	regelmæssig uddannelse af medarbejdere i cybersikkerhed

j)	hvor det er relevant, deltagelse i risikoanalyser af sammenkoblingsordningerne mellem EU-enhederne

k)

forbedring af indkøbsprocedurerne med henblik på at fremme et højt fælles cybersikkerhedsniveau ved hjælp af: i) fjernelse af kontraktmæssige hindringer, der begrænser IKT-tjenesteudbydernes udveksling af oplysninger om cybertrusler, sårbarheder og hændelser med CERT-EU ii) kontraktmæssige forpligtelser til at indberette hændelser, sårbarheder og cybertrusler samt til at have passende mekanismer for reaktion på og overvågning af hændelser.

1.   CERT-EU må samarbejde med andre modparter i Unionen end dem, der er omhandlet i artikel 17, som er underlagt EU-cybersikkerhedskrav, herunder branchespecifikke modparter, om værktøjer og metoder såsom teknikker, taktikker, procedurer og bedste praksis samt om cybertrusler og sårbarheder. CERT-EU indhenter med henblik på alt samarbejde med sådanne modparter forudgående godkendelse fra IICB i hvert enkelt tilfælde. Hvis CERT-EU etablerer et samarbejde med sådanne modparter, underretter den alle relevante medlemsstatsmodparter, jf. artikel 17, stk. 1, i den medlemsstat, hvor modparten befinder sig. Hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, fastlægges et sådant samarbejde og betingelserne herfor, herunder vedrørende cybersikkerhed, databeskyttelse og håndtering af oplysninger, i særlige aftaler om fortrolighed, såsom kontrakter eller administrative ordninger. Aftalerne om fortrolighed kræver ikke forudgående godkendelse fra IICB, men IICB's formand skal underrettes. I tilfælde af et presserende og nært forestående behov for at udveksle cybersikkerhedsoplysninger i EU-enhedernes eller en anden parts interesse kan CERT-EU gøre dette med en enhed, hvis specifikke kompetence, kapacitet og ekspertise med god grund er nødvendig for at bistå med et sådant presserende og nært forestående behov, selv om CERT-EU ikke har indgået en aftale om fortrolighed med den pågældende enhed. I sådanne tilfælde underretter CERT-EU straks IICB's formand og aflægger rapport til IICB gennem regelmæssige rapporter eller møder.

2.   CERT-EU må samarbejde med andre partnere såsom kommercielle enheder, herunder branche- og sektorspecifikke enheder, internationale organisationer, nationale ikke-EU-enheder eller individuelle eksperter med henblik på at indsamle oplysninger om generelle og specifikke cybertrusler, nærvedhændelser, sårbarheder og mulige modforanstaltninger. CERT-EU indhenter med henblik på at indlede et bredere samarbejde med sådanne partnere forudgående godkendelse fra IICB i hvert enkelt tilfælde.

3.   CERT-EU må med samtykke fra den EU-enhed, der er berørt af en hændelse, og forudsat at der er indgået en aftale eller kontrakt om fortrolighed med den relevante modpart eller partner, give oplysninger om den specifikke hændelse til modparter eller partnere, der er omhandlet i stk. 1 og 2, udelukkende med henblik på at bidrage til analysen heraf.

1.   EU-enheder kan på frivillig basis underrette CERT-EU og give det oplysninger om hændelser, cybertrusler, nærvedhændelser og sårbarheder, der berører dem. CERT-EU sikrer, at der er adgang til effektive kommunikationsmidler med en høj grad af sporbarhed, fortrolighed og pålidelighed med henblik på at fremme udveksling af oplysninger med EU-enhederne. CERT-EU kan ved behandlingen af underretninger prioritere behandlingen af obligatoriske underretninger fremfor frivillige underretninger. Med forbehold af artikel 12 må frivillig underretning ikke medføre, at den rapporterende EU-enhed pålægges nogen yderligere forpligtelser, som den ikke ville være omfattet af, hvis den ikke havde indgivet underretningen.

2.   CERT-EU kan med henblik på at udføre sin mission og sine opgaver som omhandlet i artikel 13 anmode EU-enhederne om oplysninger fra deres respektive IKT-systemfortegnelser, herunder oplysninger vedrørende cybertrusler, nærvedhændelser, sårbarheder, kompromitteringsindikatorer, cybersikkerhedsadvarsler og henstillinger vedrørende konfiguration af cybersikkerhedsværktøjer til opdagelse af cyberhændelser. En EU-enhed, der modtager en sådan anmodning, overfører de oplysninger, der anmodes om, samt eventuelle efterfølgende ajourføringer heraf uden unødigt ophold.

3.   CERT-EU må udveksle hændelsesspecifikke oplysninger med EU-enheder, der afslører identiteten på den EU-enhed, der er berørt af hændelsen, forudsat at den berørte EU-enhed giver sit samtykke. Hvis en EU-enhed nægter at give samtykke, giver den CERT-EU en begrundelse, der underbygger denne afgørelse.

4.   EU-enheder udveksler på anmodning oplysninger med Europa-Parlamentet og Rådet om færdiggørelsen af cybersikkerhedsplanerne.

5.   IICB eller CERT-EU, alt efter hvad der er relevant, deler på anmodning retningslinjer, henstillinger og opfordringer til tiltag med Europa-Parlamentet og Rådet.

6.   De deleforpligtelser, der er fastsat i denne artikel, omfatter ikke:

a)

EUCI

b)	oplysninger, hvis videre udbredelse er blevet udelukket ved hjælp af en synlig mærkning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt at dele dem med CERT-EU.

1.   En hændelse anses for at være væsentlig, hvis:

a)	den har forårsaget eller er i stand til at forårsage alvorlige driftsmæssige forstyrrelser i den pågældende EU-enheds funktionsdygtighed eller økonomiske tab for denne

b)	den har påvirket eller er i stand til at påvirke andre fysiske eller juridiske personer ved at forårsage betydelig materiel eller immateriel skade.

2.   EU-enhederne fremsender til CERT-EU:

a)

uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 24 timer efter at have fået kendskab til den væsentlige hændelse et tidligt varsel, som i givet fald skal angive, at den væsentlige hændelse mistænkes for at være forårsaget af ulovlige eller ondsindede handlinger eller kunne have en virkning på tværs af enheder eller en grænseoverskridende virkning

b)

uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 72 timer efter at have fået kendskab til den væsentlige hændelse, en hændelsesunderretning, som i givet fald skal ajourføre de i litra a) omhandlede oplysninger og give en indledende vurdering af den væsentlige hændelse, herunder dens alvor og virkning samt kompromitteringsindikatorerne, hvor sådanne foreligger

c)	på CERT-EU's anmodning en foreløbig rapport om relevante statusopdateringer

d)

en endelig rapport senest en måned efter forelæggelsen af den i litra b) omhandlede hændelsesunderretning, som skal omfatte følgende: i) en detaljeret beskrivelse af hændelsen, herunder dens alvor og virkning ii) den type trussel eller grundlæggende årsag, der sandsynligvis har udløst hændelsen iii) anvendte og igangværende afbødende foranstaltninger iv) hvor det er relevant, virkninger på tværs af enheder eller grænseoverskridende virkninger af hændelsen

e)	hvis en hændelse stadig pågår på tidspunktet for indgivelsen af den i litra d) omhandlede endelige rapport, en statusrapport på dette tidspunkt og en endelig rapport senest en måned efter deres håndtering af hændelsen.

3.   En EU-enhed underretter uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 24 timer efter at have fået kendskab til en væsentlig hændelse alle relevante medlemsstatsmodparter, jf. artikel 17, stk. 1, i den medlemsstat, hvor den befinder sig, om, at der er indtruffet en væsentlig hændelse.

4.   EU-enhederne meddeler bl.a. alle oplysninger, der gør det muligt for CERT-EU at fastslå eventuelle virkninger på tværs af enheder, virkninger for værtsmedlemsstaten eller grænseoverskridende virkninger efter en væsentlig hændelse. Med forbehold af artikel 12 medfører underretningen i sig selv ikke øget ansvar for den underrettende EU-enhed.

5.   Hvor det er relevant, kommunikerer EU-enhederne uden unødigt ophold med brugerne af de påvirkede net- og informationssystemer eller af andre komponenter i IKT-miljøet, som potentielt kan blive påvirket af en væsentlig hændelse eller en væsentlig cybertrussel, og som, hvor det er relevant, er nødt til at træffe afbødende foranstaltninger, om alle foranstaltninger eller modforholdsregler, de kan træffe som reaktion på den pågældende hændelse eller trussel. Hvor det er relevant, informerer EU-enhederne disse brugere om selve den væsentlige cybertrussel.

6.   Hvis en væsentlig hændelse eller en væsentlig cybertrussel påvirker et net- og informationssystem eller en komponent i en EU-enheds IKT-miljø, som man ved er forbundet med en anden EU-enheds IKT-miljø, udsteder CERT-EU en relevant cybersikkerhedsadvarsel.

7.   EU-enhederne giver på CERT-EU's anmodning og uden unødigt ophold CERT-EU digitale oplysninger, der er skabt ved brug af elektroniske enheder, som har været involveret i deres respektive hændelser. CERT-EU kan præcisere yderligere, hvilken type digitale oplysninger det har brug for med henblik på situationsbevidsthed og reaktion på hændelser.

8.   CERT-EU forelægger hver tredje måned IICB, ENISA, EU INTCEN og CSIRT-netværket en sammenfattende rapport, herunder anonymiserede og aggregerede data om væsentlige hændelser, hændelser, cybertrusler, nærvedhændelser og sårbarheder i henhold til artikel 20 og væsentlige hændelser, der er indberettet i henhold til nærværende artikels stk. 2. Den sammenfattende rapport udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.

9.   IICB udsteder senest den 8. juli 2024 retningslinjer eller henstillinger med en nærmere præcisering af ordningen og formatet for samt indholdet af rapporteringen i henhold til denne artikel. Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer eller henstillinger tager IICB hensyn til eventuelle gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 11, i direktiv (EU) 2022/2555, der præciserer typen af oplysninger, formatet og proceduren for underretninger. CERT-EU formidler de relevante tekniske detaljer om cybertrusler for at gøre det muligt for EU-enhederne at foretage proaktiv opdagelse, reagere på hændelser eller træffe afhjælpende foranstaltninger.

10.   Rapporteringsforpligtelserne, der er fastsat i denne artikel, gælder ikke:

a)

EUCI

b)	oplysninger, hvis videre udbredelse er blevet udelukket ved en synlig mærkning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt at dele dem med CERT-EU.