search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA cercato: 'cybersikkerhedshændelse' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index cybersikkerhedshændelse:


whereas cybersikkerhedshændelse:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 412

 

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»EU-enheder«: Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller i medfør af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eller traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab

2)

»net- og informationssystem«: et net- og informationssystem som defineret i artikel 6, nr. 1), i direktiv (EU) 2022/2555

3)

»sikkerhed i net- og informationssystemer«: sikkerhed i net- og informationssystemer som defineret i artikel 6, nr. 2), i direktiv (EU) 2022/2555

4)

»cybersikkerhed«: cybersikkerhed som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) 2019/881

5)

»øverste ledelse«: en leder, et ledelsesorgan eller et koordinerings- eller tilsynsorgan, der er ansvarlig for en EU-enheds funktionsdygtighed, på højeste administrative niveau med et mandat til at træffe eller godkende beslutninger på linje med ledelsesordningerne på højt niveau i den pågældende EU-enhed, uden at dette berører det formelle ansvar for overholdelse og cybersikkerhedsrisikostyring på andre ledelsesniveauer inden for deres respektive ansvarsområder

6)

»nærvedhændelse«: en nærvedhændelse som defineret i artikel 6, nr. 5), i direktiv (EU) 2022/2555

7)

»hændelse«: en hændelse som defineret i artikel 6, nr. 6), i direktiv (EU) 2022/2555

8)

»større hændelse«: en hændelse, der forårsager en forstyrrelse på et niveau, som overstiger en EU-enheds og CERT-EU's kapacitet til at reagere på den, eller som har en betydelig virkning for mindst to EU-enheder

9)

»omfattende cybersikkerhedshændelse«: en omfattende cybersikkerhedshændelse som defineret i artikel 6, nr. 7), i direktiv (EU) 2022/2555

10)

»håndtering af hændelser«: håndtering af hændelser som defineret i artikel 6, nr. 8), i direktiv (EU) 2022/2555

11)

»cybertrussel«: en cybertrussel som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EU) 2019/881

12)

»væsentlig cybertrussel«: en væsentlig cybertrussel som defineret i artikel 6, nr. 11), i direktiv (EU) 2022/2555

13)

»sårbarhed«: en sårbarhed som defineret i artikel 6, nr. 15), i direktiv (EU) 2022/2555

14)

»cybersikkerhedsrisiko«: en risiko som defineret i artikel 6, nr. 9), i direktiv (EU) 2022/2555

15)

»cloudcomputingtjeneste«: en cloudcomputingtjeneste som defineret i artikel 6, nr. 30), i direktiv (EU) 2022/2555.

Artikel 17

CERT-EU's samarbejde med medlemsstatsmodparter

1.   CERT-EU samarbejder og udveksler oplysninger uden unødigt ophold med modparter i medlemsstaterne, navnlig de CSIRT'er, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 10 i direktiv (EU) 2022/2555, eller, hvor det er relevant, de kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 8 i nævnte direktiv, om hændelser, cybertrusler, sårbarheder, nærvedhændelser, eventuelle modforanstaltninger samt bedste praksis og om alle spørgsmål, der er relevante for at forbedre beskyttelsen af EU-enhedernes IKT-miljøer, herunder ved hjælp af det CSIRT-netværk, der er oprettet i henhold til artikel 15 i direktiv (EU) 2022/2555. CERT-EU støtter Kommissionen i EU-CyCLONe, som er oprettet i henhold til artikel 16 i direktiv (EU) 2022/2555 om koordineret forvaltning af omfattende cybersikkerhedshændelser og kriser.

2.   Hvis CERT-EU bliver opmærksomt på en væsentlig hændelse, der indtræffer på en medlemsstats område, underretter det straks alle relevante medlemsstatsmodparter i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Forudsat at personoplysninger er beskyttet i overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesret, udveksler CERT-EU uden unødigt ophold relevante hændelsesspecifikke oplysninger med medlemsstatsmodparter for at lette opdagelsen af lignende cybertrusler eller -hændelser eller for at bidrage til analysen af en hændelse uden tilladelse fra den berørte EU-enhed. CERT-EU udveksler kun hændelsesspecifikke oplysninger, der afslører identiteten på målet for hændelsen, i tilfælde af et af følgende:

a)

den berørte EU-enhed giver samtykke

b)

den berørte EU-enhed ikke giver samtykke som fastsat i litra a), men offentliggørelsen af den berørte EU-enheds identitet vil øge sandsynligheden for, at hændelser andre steder vil blive undgået eller afbødet

c)

den berørte EU-enhed allerede har offentliggjort, at den var berørt.

Afgørelser om udveksling af hændelsesspecifikke oplysninger, der afslører identiteten af målet for hændelsen i henhold til første afsnit, litra b), skal godkendes af CERT-EU's chef. Inden offentliggørelsen af en sådan afgørelse, kontakter CERT-EU skriftligt den berørte EU-enhed og forklarer tydeligt, hvordan offentliggørelsen af dens identitet vil bidrage til at undgå eller afbøde hændelser andre steder. CERT-EU's chef giver denne forklaring og anmoder udtrykkeligt EU-enheden om at meddele, hvorvidt den giver samtykke, inden for en fastsat frist. CERT-EU's chef oplyser også EU-enheden om, at han eller hun i lyset af den fremlagte forklaring forbeholder sig ret til at videregive oplysningerne, selv om der ikke gives samtykke. Den berørte EU-enhed underrettes, inden oplysningerne videregives.

Artikel 22

Koordinering af og samarbejde om reaktionen på hændelser

1.   I sin funktion som knudepunkt for udveksling af oplysninger vedrørende cybersikkerhed og for koordinering af reaktionen på hændelser fremmer CERT-EU udvekslingen af oplysninger om hændelser, cybertrusler, sårbarheder og nærvedhændelser mellem:

a)

EU-enheder

b)

de i artikel 17 og 18 omhandlede modparter.

2.   CERT-EU fremmer, hvor det er relevant i tæt samarbejde med ENISA, koordineringen mellem EU-enheder af reaktioner på hændelser, herunder:

a)

bidrag til konsekvent ekstern kommunikation

b)

gensidig støtte såsom udveksling af oplysninger, der er relevante for EU-enheder, eller ydelse af bistand direkte på stedet, hvor det er relevant

c)

optimal udnyttelse af operationelle ressourcer

d)

koordineringen med andre krisereaktionsmekanismer på EU-plan.

3.   CERT-EU støtter, i tæt samarbejde med ENISA, EU-enhederne i relation til situationsbevidsthed i forbindelse med hændelser, cybertrusler, sårbarheder og nærvedhændelser og deler oplysninger om den seneste udvikling inden for cybersikkerhed.

4.   IICB vedtager senest den 8. januar 2025 på grundlag af et forslag fra CERT-EU retningslinjer eller henstillinger om koordinering af reaktionen på hændelser og samarbejde om væsentlige hændelser. Hvis hændelsen mistænkes for at være af strafferetlig karakter, rådgiver CERT-EU også om, hvordan de retshåndhævende myndigheder underrettes om hændelsen, uden unødigt ophold.

5.   Efter en specifik anmodning fra en medlemsstat og med de berørte EU-enheders godkendelse kan CERT-EU indkalde eksperter fra den liste, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4, med henblik på at bidrage til reaktionen på en større hændelse, som har en virkning i den pågældende medlemsstat, eller en omfattende cybersikkerhedshændelse i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, litra g), i direktiv (EU) 2022/2555. Specifikke regler for adgangen til og brugen af tekniske eksperter fra EU-enheder skal godkendes af IICB på grundlag af et forslag fra CERT-EU.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 21. november 2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8. december 2023.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

(4)  Aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og Den Europæiske Investeringsbank om organisation og drift af en IT-beredskabsenhed for Unionens institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) (EUT C 12 af 13.1.2018, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(6)  Kommissionens henstilling (EU) 2017/1584 af 13. september 2017 om en koordineret reaktion på væsentlige cybersikkerhedshændelser og -kriser (EUT L 239 af 19.9.2017, s. 36).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(8)   EUT C 258 af 5.7.2022, s. 10.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)



whereas









keyboard_arrow_down