keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA
BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf
- 1 Art. 9 Cybersikkerhedsplaner
- 2 Art. 11 IICB's opgaver
- 2 Art. 23 Håndtering af større hændelser
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
KAPITEL II
FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU
KAPITEL III
DET INTERINSTITUTIONELLE RÅD FOR CYBERSIKKERHED
KAPITEL IV
CERT-EU
KAPITEL V
SAMARBEJDE OG RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
- cert-eu 19
- artikel 17
- hændelser 11
- større 11
- eu-enhederne 9
- godkende 8
- henhold 8
- forslag 7
- chef 7
- stk 6
- denne 6
- eller 6
- grundlag 6
- skal 6
- iicb 6
- mellem 5
- støtte 5
- eu-enhedernes 5
- plan 5
- deres 5
- fælles 5
- under 5
- cybersikkerhedsrisici 4
- cybersikkerhed 4
- vedtage 4
- håndtering 4
- oplysninger 4
- overvåge 4
- udveksling 4
- eu-enheder 3
- hvor 3
- cybersikkerheden 3
- relevante 3
- styrke 3
- heraf 3
- operationelt 3
- aktiviteter 3
- forbindelse 3
- gennemførelsen 3
- over 3
- forordning 3
- henstillinger 3
- direktiv 3
- eu / 3
- hensyntagen 3
- styring 3
- foranstaltninger 3
- bidrage 3
- eu-enhed 3
- henblik 3
Artikel 9
Cybersikkerhedsplaner
1. Efter færdiggørelsen af den modenhedsvurdering af cybersikkerheden, der er foretaget i henhold til artikel 7, og under hensyntagen til de aktiver og cybersikkerhedsrisici, der er konstateret inden for rammen og de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, der er truffet i henhold til artikel 8, godkender den øverste ledelse i hver EU-enhed en cybersikkerhedsplan uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den 8. januar 2026. Cybersikkerhedsplanen skal tage sigte på at øge EU-enhedens overordnede cybersikkerhed og derved bidrage til forbedringen af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU-enhederne. Cybersikkerhedsplanen skal som minimum omfatte de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisiciene, der er truffet i henhold til artikel 8. Cybersikkerhedsplanen revideres hvert andet år eller hyppigere, hvis det er nødvendigt, efter de modenhedsvurderinger af cybersikkerheden, der er foretaget i henhold til artikel 7, eller en eventuel betydelig revision af rammen.
2. Cybersikkerhedsplanen skal omfatte EU-enhedens plan for cyberkrisestyring i tilfælde af større hændelser.
3. EU-enheden forelægger den fuldstændige cybersikkerhedsplan for Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, som er oprettet i henhold til artikel 10.
KAPITEL III
DET INTERINSTITUTIONELLE RÅD FOR CYBERSIKKERHED
Artikel 11
IICB's opgaver
Når det udfører sine forpligtelser, skal IICB navnlig:
a) | yde vejledning til CERT-EU's chef |
b) | effektivt overvåge og føre tilsyn med gennemførelsen af denne forordning og støtte EU-enhederne i at styrke deres cybersikkerhed, herunder, hvor det er relevant, anmode om ad hoc-rapporter fra EU-enhederne og CERT-EU |
c) | efter en strategisk drøftelse vedtage en flerårig strategi for forøgelse af cybersikkerhedsniveauet i EU-enhederne, vurdere denne strategi regelmæssigt og under alle omstændigheder hvert femte år og, hvor det er nødvendigt, ændre strategien |
d) | fastlægge metoden for og de organisatoriske aspekter af EU-enhedernes gennemførelse af frivillige peerevalueringer med henblik på at lære af fælles erfaringer, styrke den gensidige tillid, opnå et højt fælles cybersikkerhedsniveau og styrke EU-enhedernes cybersikkerhedskapacitet, idet det sikres, at sådanne peerevalueringer foretages af cybersikkerhedseksperter udpeget af en anden EU-enhed end den EU-enhed, der evalueres, og at metoden er baseret på artikel 19 i direktiv (EU) 2022/2555 og, hvor det er relevant, er tilpasset EU-enhederne |
e) | godkende CERT-EU's årlige arbejdsprogram på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef og overvåge gennemførelsen heraf |
f) | godkende CERT-EU's tjenestekatalog og eventuelle senere ajourføringer heraf på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef |
g) | på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef godkende den årlige finansielle planlægning af indtægter og udgifter, herunder personale, i forbindelse med CERT-EU's aktiviteter |
h) | godkende ordningerne for serviceleveranceaftaler på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef |
i) | behandle og godkende den årsrapport, som udarbejdes af CERT-EU's chef, og som omfatter CERT-EU's aktiviteter og forvaltning af midler |
j) | godkende og overvåge nøgleresultatindikatorer (KPI'er) for CERT-EU, der fastsættes på grundlag af et forslag fra CERT-EU's chef |
k) | godkende samarbejdsaftaler, serviceleveranceaftaler eller kontrakter mellem CERT-EU og andre enheder, der indgås i medfør af artikel 18 |
l) | vedtage retningslinjer og henstillinger på grundlag af et forslag fra CERT-EU i overensstemmelse med artikel 14 og pålægge CERT-EU at udstede, tilbagekalde eller ændre et forslag til retningslinjer eller henstillinger eller en opfordring til tiltag |
m) | nedsætte tekniske rådgivende grupper med specifikke opgaver til at bistå IICB i dets arbejde, godkende deres mandat og udpege deres respektive formænd |
n) | modtage og vurdere dokumenter og rapporter, der forelægges af EU-enhederne i henhold til denne forordning, såsom modenhedsvurderinger af cybersikkerheden |
o) | fremme nedsættelsen af en uformel gruppe bestående af EU-enhedernes lokale cybersikkerhedsansvarlige med støtte fra ENISA med henblik på udveksling af bedste praksis og oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning |
p) | under hensyntagen til oplysningerne om de udpegede cybersikkerhedsrisici og de indhøstede erfaringer, der kommer fra CERT-EU, overvåge, om sammenkoblingsordningerne mellem EU-enhedernes IKT-miljøer er tilstrækkelige, og rådgive om mulige forbedringer |
q) | fastlægge en plan for cyberkrisestyring for på operationelt plan at støtte den koordinerede håndtering af større hændelser, der påvirker EU-enheder, og bidrage til regelmæssig udveksling af relevante oplysninger, navnlig med hensyn til virkningerne og alvoren af større hændelser og de mulige metoder til at afbøde virkningerne heraf |
r) | koordinere vedtagelsen af de enkelte EU-enheders cyberkrisestyringsplaner, jf. artikel 9, stk. 2 |
s) | vedtage henstillinger vedrørende forsyningskædesikkerhed som omhandlet i artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra m), under hensyntagen til resultaterne af sikkerhedsrisikovurderinger koordineret på EU-niveau af kritiske forsyningskæder, jf. artikel 22 i direktiv (EU) 2022/2555, for at støtte EU-enhederne i at vedtage effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici. |
Artikel 23
Håndtering af større hændelser
1. For på operationelt plan at støtte den koordinerede håndtering af større hændelser, der påvirker EU-enheder, og bidrage til regelmæssig udveksling af relevante oplysninger mellem EU-enheder og med medlemsstaterne udarbejder IICB i henhold til artikel 11, litra q), en cyberkrisestyringsplan baseret på de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i tæt samarbejde med CERT-EU og ENISA. cyberkrisestyringsplanen skal mindst indeholde følgende elementer:
a) | ordninger for koordinering og informationsstrømme mellem EU-enhederne med henblik på håndtering af større hændelser på operationelt plan |
b) | fælles operative standardprocedurer (SOP) |
c) | en fælles taksonomi for alvorsgraden af større hændelser og kriseudløsende faktorer |
d) | regelmæssige øvelser |
e) | sikre kommunikationskanaler, der skal anvendes. |
2. Kommissionens repræsentant i IICB er med forbehold af den cyberkrisestyringsplan, der er udarbejdet i henhold til denne artikels stk. 1, og uden at det berører artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv (EU) 2022/2555, kontaktpunktet for udveksling af relevante oplysninger i relation til større hændelser med EU-CyCLONe.
3. CERT-EU koordinerer håndteringen af større hændelser mellem EU-enhederne. CERT-EU fører en fortegnelse over disponibel teknisk ekspertise, der vil være brug for i forbindelse med reaktionen på større hændelser, og bistår IICB med at koordinere EU-enhedernes cyberkrisehåndteringsplaner for større hændelser, jf. artikel 9, stk. 2.
4. EU-enhederne bidrager til denne fortegnelse over teknisk ekspertise i form af en årlig ajourført liste over eksperter, der er til rådighed i deres respektive enheder, inkl. detaljerede beskrivelser af deres specifikke tekniske færdigheder.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
whereas