search


keyboard_tab Digital Governance Act 2022/0868 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2022/0868 DA cercato: 'tilgængelige' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index tilgængelige:


whereas tilgængelige:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 343

 

Artikel 6

Gebyrer

1.   Offentlige myndigheder, der tillader videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, kan opkræve gebyrer for tilladelsen til at videreanvende disse data.

2.   Eventuelle gebyrer, der opkræves i henhold til stk. 1, skal være gennemsigtige, ikkediskriminerende, stå i et rimeligt forhold til formålet og være objektivt begrundede, og de må ikke begrænse konkurrencen.

3.   De offentlige myndigheder sikrer, at eventuelle gebyrer også kan betales online via bredt tilgængelige grænseoverskridende betalingstjenester uden forskelsbehandling på grundlag af, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, hvor betalingsinstrumentet er udstedt, eller hvor betalingskontoen er placeret i Unionen.

4.   Når offentlige myndigheder opkræver gebyrer, træffer de foranstaltninger til at tilskynde til videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, til ikkekommercielle formål som f.eks. videnskabelige forskningsformål og af SMV'er og nyetablerede virksomheder i overensstemmelse med statsstøttereglerne. I den forbindelse kan offentlige myndigheder også stille dataene til rådighed for et nedsat gebyr eller gratis, navnlig for SMV'er og nyetablerede virksomheder, civilsamfundsorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Offentlige myndigheder kan med henblik herpå udarbejde en liste over kategorier af videreanvendere, for hvilke data til videreanvendelse stilles til rådighed for et nedsat gebyr eller gratis. Denne liste offentliggøres sammen med de anvendte kriterier for udarbejdelsen heraf.

5.   Ethvert gebyr beregnes på grundlag af de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af proceduren for anmodninger om videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og begrænses til de nødvendige omkostninger i forbindelse med:

a)

reproduktion, levering og formidling af data

b)

clearing af rettigheder

c)

anonymisering eller andre former for forberedelse af personoplysninger og kommercielt fortrolige data, jf. artikel 5, stk. 3

d)

opretholdelse af et sikkert databehandlingsmiljø

e)

erhvervelse af retten til at tillade videreanvendelse i overensstemmelse med dette kapitel for tredjeparter uden for den offentlige sektor, og

f)

bistand til videreanvendere med at indhente samtykke fra de registrerede og tilladelse fra de dataindehavere, hvis rettigheder og interesser kan blive berørt af en sådan videreanvendelse.

6.   Kriterierne og metoden til beregning af gebyrer fastsættes af medlemsstaterne og offentliggøres. Den offentlige myndighed offentliggør en beskrivelse af de vigtigste omkostningskategorier og de regler, der anvendes til fordeling af omkostningerne.

Artikel 7

Kompetente organer

1.   Med henblik på de i denne artikel omhandlede opgaver udpeger hver medlemsstat et eller flere kompetente organer, som kan have kompetence for bestemte sektorer, til at bistå de offentlige myndigheder, der giver eller nægter adgang til de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse. Medlemsstaterne kan enten nedsætte et eller flere nye kompetente organer eller gøre brug af eksisterende offentlige myndigheder eller interne tjenester hos de offentlige myndigheder, som opfylder betingelserne i denne forordning.

2.   De kompetente organer kan tillægges beføjelse til at give adgang til de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med henblik på videreanvendelse i henhold til EU-ret eller national ret om en sådan adgang. Artikel 4, 5, 6 og 9 finder anvendelse på disse kompetente organer, når de giver eller nægter adgang til videreanvendelse.

3.   Det eller de kompetente organer skal have tilstrækkelige juridiske, finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre de opgaver, som de pålægges, herunder den nødvendige tekniske viden for at kunne overholde relevant EU-ret eller national ret vedrørende adgangsordninger for de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

4.   Den bistand, der er omhandlet i stk. 1, omfatter, hvor det er nødvendigt:

a)

teknisk støtte ved at tilvejebringe et sikkert databehandlingsmiljø for at give adgang til data med henblik på videreanvendelse

b)

vejledning og teknisk støtte til, hvordan man bedst strukturerer og lagrer data med henblik på at gøre disse data lettilgængelige

c)

teknisk støtte til pseudonymisering og sikring af, at databehandlingen foretages på en måde, der effektivt beskytter privatlivets fred og fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af de oplysninger, der er indeholdt i de data, som det er tilladt at videreanvende, herunder teknikker til anonymisering, generalisering, undertrykkelse og randomisering af personoplysninger eller andre avancerede metoder til beskyttelse af privatlivets fred samt sletning af kommercielt fortrolige oplysninger, herunder forretningshemmeligheder eller indhold, som er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder

d)

bistand til de offentlige myndigheder, hvor det er relevant, med henblik på at støtte videreanvendere med at anmode om samtykke til videreanvendelse fra de registrerede eller tilladelse fra dataindehavere i overensstemmelse med deres specifikke afgørelser, herunder vedrørende den jurisdiktion, hvor databehandlingen efter planen skal finde sted, og bistand til de offentlige myndigheder med henblik på at indføre tekniske mekanismer, der gør det muligt at videresende anmodninger om samtykke eller tilladelse fra videreanvendere, hvor dette er praktisk muligt

e)

bistand til offentlige myndigheder med henblik på at vurdere, om de kontraktlige forpligtelser, som en videreanvender har påtaget sig, er tilstrækkelige i henhold til artikel 5, stk. 10.

5.   Hver medlemsstat underretter senest den 24. september 2023 Kommissionen om identiteten af de kompetente organer, der er udpeget i henhold til stk. 1. Hver medlemsstat underretter også Kommissionen om eventuelle senere ændringer af disse kompetente organers identitet.

Artikel 8

Centrale informationssteder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger om anvendelsen af artikel 5 og 6 er tilgængelige og let kan tilgås via et centralt informationssted. Medlemsstaterne opretter enten et nyt organ eller udpeger et eksisterende organ eller en eksisterende struktur som det centrale informationssted. Det centrale informationssted kan være forbundet med sektorspecifikke, regionale eller lokale informationssteder. Det centrale informationssteds funktioner kan automatiseres, såfremt den offentlige myndighed sikrer tilstrækkelig støtte.

2.   Det centrale informationssted er kompetent til at modtage forespørgsler eller anmodninger om videreanvendelse af de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og videregiver dem automatisk, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt, til de kompetente offentlige myndigheder eller til de kompetente organer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, hvis det er relevant. Det centrale informationssted stiller en elektronisk søgbar liste med en oversigt over alle tilgængelige dataressourcer til rådighed, herunder, hvis det er relevant, de dataressourcer, der er tilgængelige på sektorspecifikke, regionale eller lokale informationssteder, med relevante oplysninger, der beskriver de tilgængelige data, herunder som minimum dataformatet og -størrelsen samt betingelserne for deres videreanvendelse.

3.   Det centrale informationssted kan oprette en særskilt, forenklet og veldokumenteret informationskanal for SMV'er og nyetablerede virksomheder, der tilgodeser deres behov og kapacitet med hensyn til at anmode om tilladelse til at videreanvende de kategorier af data, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

4.   Kommissionen opretter et centralt europæisk adgangspunkt med et søgbart elektronisk register over tilgængelige data på de nationale centrale informationssteder og yderligere oplysninger om, hvordan man anmoder om data via disse nationale centrale informationssteder.

Artikel 16

Nationale ordninger for dataaltruisme

Medlemsstaterne kan have organisatoriske eller tekniske ordninger, eller begge, til fremme af dataaltruisme. Til støtte herfor kan medlemsstaterne fastlægge nationale politikker for dataaltruisme. Disse nationale politikker kan navnlig bistå registrerede med at gøre personoplysninger vedrørende dem, som offentlige myndigheder er i besiddelse af, frivilligt tilgængelige til dataaltruisme og fastsætte de nødvendige oplysninger, der skal gives til registrerede om videreanvendelse af deres oplysninger i almenhedens interesse.

Hvis en medlemsstat udarbejder sådanne nationale politikker, underretter den Kommissionen herom.


whereas









keyboard_arrow_down