search


keyboard_tab Digital Governance Act 2022/0868 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2022/0868 DA cercato: 'kommunikation' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index kommunikation:


whereas kommunikation:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 589

 

Artikel 11

Anmeldelse indgivet af dataformidlingstjenesteudbydere

1.   Enhver dataformidlingstjenesteudbyder, der har til hensigt at udbyde de dataformidlingstjenester, der er omhandlet i artikel 10, skal indgive en anmeldelse til den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester.

2.   Med henblik på denne forordning anses en dataformidlingstjenesteudbyder, der er etableret i mere end én medlemsstat, for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den har sit hovedsæde, uden at det berører EU-retten vedrørende grænseoverskridende erstatningssager og sagsanlæg i forbindelse hermed.

3.   En dataformidlingstjenesteudbyder, der ikke er etableret i Unionen, men udbyder de dataformidlingstjenester, der er omhandlet i artikel 10, i Unionen, udpeger en retlig repræsentant i en af de medlemsstater, hvor disse tjenester udbydes.

Med henblik på at sikre overholdelsen af denne forordning bemyndiges den retlige repræsentant af dataformidlingstjenesteudbyderen til at modtage henvendelser ud over eller i stedet for denne fra kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester eller registrerede og dataindehavere, i alle spørgsmål vedrørende de udbudte dataformidlingstjenester. Den retlige repræsentant samarbejder med og dokumenterer udførligt efter anmodning over for de kompetente myndigheder for dataformidlingstjenester, hvilke foranstaltninger der er truffet, og hvilke foranstaltninger dataformidlingstjenesteudbyderen har truffet for at sikre, at denne forordning overholdes.

Dataformidlingstjenesteudbyderen anses for at høre under den medlemsstats jurisdiktion, hvor den retlige repræsentant befinder sig. Dataformidlingstjenesteudbyderens udpegelse af en retlig repræsentant berører ikke eventuelle retlige skridt, som måtte blive taget mod dataformidlingstjenesteudbyderen.

4.   Efter at have indgivet en anmeldelse i overensstemmelse med stk. 1 kan dataformidlingstjenesteudbyderen påbegynde aktiviteten på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

5.   Anmeldelsen omhandlet i stk. 1 giver dataformidlingstjenesteudbyderen ret til at udbyde dataformidlingstjenester i alle medlemsstater.

6.   Anmeldelsen omhandlet i stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

a)

navnet på dataformidlingstjenesteudbyderen

b)

dataformidlingstjenesteudbyderens retlige status, retlige form, ejerskabsstruktur, relevante datterselskaber og, hvis dataformidlingstjenesteudbyderen er optaget i et handelsregister eller et andet lignende offentligt nationalt register, registreringsnummer

c)

adressen på dataformidlingstjenesteudbyderens hovedsæde i Unionen, hvis et sådant findes, og, hvis det er relevant, på eventuelle filialer i en anden medlemsstat eller på den retlige repræsentant

d)

et offentligt websted med fuldstændige og ajourførte oplysninger om dataformidlingstjenesteudbyderen og aktiviteterne, herunder som minimum de oplysninger, der er omhandlet i litra a), b), c) og f)

e)

dataformidlingstjenesteudbyderens kontaktpersoner og kontaktoplysninger

f)

en beskrivelse af den dataformidlingstjeneste, som dataformidlingstjenesteudbyderen har til hensigt at udbyde, og en angivelse af, under hvilke af kategorierne anført i artikel 10 en sådan dataformidlingstjeneste hører

g)

den forventede dato for påbegyndelse af aktiviteten, hvis denne er forskellig fra datoen for anmeldelsen.

7.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester sikrer, at anmeldelsesproceduren er ikkediskriminerende og ikkekonkurrenceforvridende.

8.   Efter anmodning fra dataformidlingstjenesteudbyderen udsteder den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester inden for en uge efter en behørigt udfyldt anmeldelse en standardiseret erklæring, der bekræfter, at dataformidlingstjenesteudbyderen har indgivet den i stk. 1 omhandlede anmeldelse, og at anmeldelsen indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6.

9.   Efter anmodning fra dataformidlingstjenesteudbyderen bekræfter den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester, at dataformidlingstjenesteudbyderen overholder denne artikel og artikel 12. Efter modtagelse af en sådan bekræftelse kan den pågældende dataformidlingstjenesteudbyder i sin skriftlige og mundtlige kommunikation benytte betegnelsen »dataformidlingstjenesteudbyder, der er anerkendt i Unionen«, samt et fælles logo.

For at sikre, at dataformidlingstjenesteudbydere, der er anerkendt i Unionen, let kan identificeres i hele Unionen, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et design for det fælles logo. Dataformidlingstjenesteudbydere, der er anerkendt i Unionen, skal tydeligt vise det fælles logo på alle online- og offlinepublikationer, der vedrører deres dataformidlingsaktiviteter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

10.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester underretter uden ophold elektronisk Kommissionen om hver ny anmeldelse. Kommissionen fører og ajourfører regelmæssigt et offentligt register over alle dataformidlingstjenesteudbydere, der udbyder deres tjenester i Unionen. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 6, litra a), b), c), d), f) og g), offentliggøres i det offentlige register.

11.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester kan opkræve gebyrer for anmeldelsen i overensstemmelse med national ret. Sådanne gebyrer skal stå i et rimeligt forhold til formålet, være objektive og være baseret på de administrative omkostninger, der er forbundet med den kompetente myndighed for dataformidlingstjenesters overvågning af overholdelsen af reglerne og andre markedskontrolaktiviteter i forbindelse med anmeldelser af dataformidlingstjenesteudbydere. I tilfælde af SMV'er og nyetablerede virksomheder kan den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester opkræve et nedsat gebyr eller fritage for gebyret.

12.   Dataformidlingstjenesteudbydere underretter den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester om enhver ændring af de oplysninger, der er indgivet i henhold til stk. 6, senest 14 dage efter datoen for ændringen.

13.   Hvis en dataformidlingstjenesteudbyder indstiller sine aktiviteter, underretter den inden for 15 dage den relevante kompetente myndighed for dataformidlingstjenester, der er fastlagt i henhold til stk. 1, 2 og 3.

14.   Den kompetente myndighed for dataformidlingstjenester underretter uden ophold elektronisk Kommissionen om hver underretning omhandlet i stk. 12 og 13. Kommissionen ajourfører det offentlige register over dataformidlingstjenesteudbydere i Unionen i overensstemmelse hermed.

Artikel 17

Offentlige registre over anerkendte dataaltruistiske organisationer

1.   Hver kompetent myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, fører og ajourfører løbende et offentligt nationalt register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

2.   Kommissionen fører til orientering et offentligt EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer. Forudsat at en enhed er opført i det offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer i overensstemmelse med artikel 18, kan den i sin skriftlige og mundtlige kommunikation anvende betegnelsen »dataaltruistisk organisation, der er anerkendt i Unionen« samt et fælles logo.

For at sikre, at anerkendte dataaltruistiske organisationer er lette at identificere i hele Unionen, fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter et design for det fælles logo. Anerkendte dataaltruistiske organisationer skal tydeligt vise det fælles logo på alle online- og offlinepublikationer, der vedrører deres dataaltruistiske aktiviteter. Det fælles logo ledsages af en QR-kode med et link til det offentlige EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

Artikel 22

Regelsæt

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastlæggelse af et regelsæt, der fastsætter:

a)

passende oplysningskrav for at sikre, at registrerede og dataindehavere, inden der gives samtykke eller tilladelse til dataaltruisme, får tilstrækkeligt detaljerede, klare og gennemsigtige oplysninger om anvendelsen af data, værktøjerne til meddelelse og tilbagetrækning af samtykke eller tilladelse og de foranstaltninger, der er truffet for at undgå misbrug af de data, der deles med den dataaltruistiske organisation

b)

passende tekniske og sikkerhedsmæssige krav til at sikre et passende sikkerhedsniveau for lagring og behandling af data samt for værktøjerne til meddelelse og tilbagetrækning af samtykke eller tilladelse

c)

kommunikationskøreplaner med en tværfaglig tilgang for at øge bevidstheden om dataaltruisme, om udpegningen som en »dataaltruistisk organisation, der er anerkendt i Unionen«, og om regelsættet blandt relevante interessenter, navnlig dataindehavere og registrerede, som potentielt vil dele deres data

d)

anbefalinger vedrørende relevante interoperabilitetsstandarder.

2.   Det regelsæt, der er omhandlet i stk. 1, udarbejdes i tæt samarbejde med dataaltruistiske organisationer og relevante interessenter.

Artikel 24

Overvågning af overholdelse

1.   De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, overvåger og fører tilsyn med, at anerkendte dataaltruistiske organisationer opfylder kravene i dette kapitel. Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, kan også overvåge og føre tilsyn med, at sådanne anerkendte dataaltruistiske organisationer opfylder kravene, efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person.

2.   De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, har beføjelse til at anmode anerkendte dataaltruistiske organisationer om alle de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at kravene i dette kapitel opfyldes. Enhver anmodning om oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til, hvad opgaven kræver, og være begrundet.

3.   Hvis den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, konstaterer, at en anerkendt dataaltruistisk organisation ikke opfylder et eller flere af kravene i dette kapitel, underretter den enheden herom og giver den mulighed for at fremføre sine synspunkter inden for 30 dage efter modtagelsen af anmeldelsen.

4.   Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, har beføjelse til at kræve, at overtrædelsen, jf. stk. 3, ophører omgående eller inden for en rimelig frist, og træffer passende foranstaltninger, der står i et rimeligt forhold til formålet, for at sikre, at kravene opfyldes.

5.   Hvis en anerkendt dataaltruistisk organisation ikke opfylder et eller flere af kravene i dette kapitel, selv efter at den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, har underrettet den herom i overensstemmelse med stk. 3:

a)

mister den sin ret til at bruge betegnelsen »dataaltruistisk organisation, der er anerkendt i Unionen« i sin skriftlige og mundtlige kommunikation

b)

slettes den fra det relevante offentlige nationale register over anerkendte dataaltruistiske organisationer og det offentlige EU-register over anerkendte dataaltruistiske organisationer.

Enhver afgørelse om at tilbagekalde retten til at bruge betegnelsen »dataaltruistisk organisation, der er anerkendt i Unionen« efter første afsnit, litra a), offentliggøres af den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer.

6.   Hvis en anerkendt dataaltruistisk organisation har sit hovedsæde eller sin retlige repræsentant i en medlemsstat, men er aktiv i andre medlemsstater, samarbejder den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, i den medlemsstat, hvor hovedsædet eller den retlige repræsentant befinder sig, og de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer, i de andre medlemsstater og bistår hinanden, hvis det er nødvendigt. En sådan bistand og et sådant samarbejde kan omfatte udveksling af oplysninger mellem de berørte kompetente myndigheder, der er ansvarlige for registrering af dataaltruistiske organisationer i forbindelse med deres opgaver i henhold til denne forordning, og begrundede anmodninger om at gennemføre de foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikel.

Hvis en kompetent myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer i én medlemsstat, anmoder om bistand fra en kompetent myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer i en anden medlemsstat, indsender den en begrundet anmodning. Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for registrering af dataaltruistiske organisationer, afgiver svar på en sådan anmodning uden ophold og inden for en frist, der står i et rimeligt forhold til anmodningens hastende karakter.

Alle oplysninger, der udveksles i forbindelse med bistand, som der anmodes om og ydes i henhold til dette stykke, må kun anvendes i forbindelse med den sag, hvortil der blev anmodet om oplysningerne.

Artikel 38

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 24. september 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2022.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

B. LE MAIRE

Formand


(1)  EUT C 286 af 16.7.2021, s. 38.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 6.4.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.5.2022.

(3)  Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 af 20. juni 2019 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og om ophævelse af direktiv 2010/65/EU (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 64).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1807 af 14. november 2018 om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 59).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(25)  Kommissionens forordning (EU) nr. 557/2013 af 17. juni 2013 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker for så vidt angår adgang til fortrolige data til videnskabelige formål og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 831/2002 (EUT L 164 af 18.6.2013, s. 16).

(26)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(28)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1).

(30)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(31)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70).



whereas









keyboard_arrow_down