keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

1.   Uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den 8. september 2025 træffer hver EU-enhed under tilsyn af sin øverste ledelse passende og forholdsmæssige tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger for at styre de cybersikkerhedsrisici, der konstateres inden for rammen, og for at forebygge eller minimere virkningerne af hændelser. Under hensyntagen til det aktuelle teknologiske stade og i givet fald til relevante europæiske og internationale standarder skal disse foranstaltninger tilvejebringe et sikkerhedsniveau i net- og informationssystemer i hele IKT-miljøet, som står mål med de cybersikkerhedsrisici, der truer dem. Ved vurderingen af proportionaliteten af disse foranstaltninger tages der behørigt hensyn til graden af EU-enhedens eksponering for cybersikkerhedsrisici, dens størrelse og sandsynligheden for hændelser og deres alvor, herunder deres samfundsmæssige, økonomiske og interinstitutionelle indvirkning.

2.   EU-enheder tager som minimum fat på følgende områder i gennemførelsen af foranstaltningerne til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)	cybersikkerhedspolitikken, herunder foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål og prioriteter, der er omhandlet i artikel 6 og nærværende artikels stk. 3

b)	politikker for cybersikkerhedsrisikoanalyse og informationssystemsikkerhed

c)	politikmål for brugen af cloudcomputingtjenester

d)	cybersikkerhedsrevision, hvor det er relevant, som kan omfatte en cybersikkerhedsrisiko-, sårbarheds- og cybertrusselsvurdering og en penetrationstest, der udføres regelmæssigt af en betroet privat udbyder

e)	gennemførelse af henstillinger som følge af cybersikkerhedsrevisioner, jf. litra d), gennem cybersikkerheds- og politikopdateringer

f)	organisering af cybersikkerheden, herunder fastlæggelse af roller og ansvarsområder

g)	forvaltning af aktiver, herunder en liste over IKT-aktiver og en kortlægning af IKT-netværket

h)	personalesikkerhed og adgangskontrol

i)	driftssikkerhed

j)	kommunikationssikkerhed

k)	erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af systemer, herunder politikker for håndtering og offentliggørelse af sårbarheder

l)	hvor det er muligt, politikker for kildekodens gennemsigtighed

m)	forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem den enkelte EU-enhed og dens direkte leverandører eller tjenesteudbydere

n)	håndtering af hændelser og samarbejde med CERT-EU, såsom vedligeholdelse af sikkerhedsovervågning og -logning

o)	styring af driftskontinuitet, såsom backup-styring og reetablering efter en katastrofe, og krisestyring, og

p)	fremme og udvikling af uddannelse, færdigheder, bevidstgørelse, øvelses- og undervisningsprogrammer i forbindelse med cybersikkerhed.

Med henblik på første afsnit, litra m), tager EU-enheder hensyn til de sårbarheder, der er specifikke for hver direkte leverandør og tjenesteudbyder, og den samlede kvalitet af deres leverandørers og tjenesteudbyderes produkter og cybersikkerhedspraksis, herunder deres sikre udviklingsprocedurer.

3.   EU-enhederne træffer som minimum følgende foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici:

a)	tekniske konfigurationer med henblik på at muliggøre og opretholde telearbejde

b)	konkrete skridt til at bevæge sig i retning af »zero trust«-principper

c)	anvendelse af multifaktorgodkendelse som standard for alle net- og informationssystemer

d)	anvendelse af kryptografi og kryptering, navnlig end-to-end-kryptering, og sikker digital underskrift

e)	hvor det er relevant, anvendelse af sikker tale-, video- og tekstkommunikation og sikre nødkommunikationssystemer internt i EU-enheden

f)	proaktive foranstaltninger til opdagelse og fjernelse af malware og spyware

g)	etablering af forsyningskædesikkerhed for så vidt angår software ved hjælp af kriterier for sikker udvikling og evaluering af software

h)	fastlæggelse og indførelse af uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed, som svarer til de foreskrevne opgaver og den forventede kapacitet, for den øverste ledelse og medarbejdere i EU-enheden, der har til opgave at sikre den effektive gennemførelse af denne forordning

i)	regelmæssig uddannelse af medarbejdere i cybersikkerhed

j)	hvor det er relevant, deltagelse i risikoanalyser af sammenkoblingsordningerne mellem EU-enhederne

k)

forbedring af indkøbsprocedurerne med henblik på at fremme et højt fælles cybersikkerhedsniveau ved hjælp af: i) fjernelse af kontraktmæssige hindringer, der begrænser IKT-tjenesteudbydernes udveksling af oplysninger om cybertrusler, sårbarheder og hændelser med CERT-EU ii) kontraktmæssige forpligtelser til at indberette hændelser, sårbarheder og cybertrusler samt til at have passende mekanismer for reaktion på og overvågning af hændelser.

1.   CERT-EU's mission er at bidrage til det uklassificerede IKT-miljøs sikkerhed i alle EU-enheder ved at rådgive dem om cybersikkerhed, hjælpe dem med at forebygge, opdage, håndtere, afbøde, reagere på og reetablere sig efter hændelser og fungere som deres knudepunkt for udveksling af oplysninger vedrørende cybersikkerhed og for koordinering af reaktionen på hændelser.

2.   CERT-EU indsamler, forvalter, analyserer og deler oplysninger med EU-enhederne om cybertrusler, sårbarheder og hændelser i uklassificeret IKT-infrastruktur. Det koordinerer beredskabet i forbindelse med hændelser på interinstitutionelt niveau og på EU-enhedsniveau, herunder ved at yde eller koordinere ydelsen af specialiseret operationel bistand.

3.   CERT-EU udfører følgende opgaver for at bistå EU-enhederne:

a)	støtter dem i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning og bidrager til koordineringen af gennemførelsen af denne forordning ved hjælp af de foranstaltninger, der er opført i artikel 14, stk. 1, eller ved hjælp af ad hoc-rapporter, som IICB har anmodet om

b)	tilbyder standardiserede CSIRT-tjenester til EU-enheder i form af en pakke af cybersikkerhedstjenester beskrevet i dets tjenestekatalog (»basistjenester«)

c)	vedligeholder et netværk af ligestillede og partnere til støtte for tjenesterne, jf. artikel 17 og 18

d)	gør IICB opmærksom på problemer, der vedrører gennemførelsen af denne forordning samt gennemførelsen af retningslinjer, henstillinger og opfordringer til tiltag

e)	bidrager på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, til Unionens cybersituationsbevidsthed i tæt samarbejde med ENISA

f)	koordinerer håndteringen af større hændelser

g)	agerer på vegne af EU-enhederne som ækvivalent med den koordinator, der er udpeget med henblik på koordineret offentliggørelse af sårbarheder, jf. artikel 12, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2555

h)	sørger efter anmodning fra en EU-enhed for en proaktiv, ikkeindgribende scanning af den pågældende EU-enheds offentligt tilgængelige net- og informationssystemer.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra e), deles med IICB, CSIRT-netværket og Den Europæiske Unions Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN), hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, og under overholdelse af passende fortrolighedsbetingelser.

4.   CERT-EU kan i overensstemmelse med artikel 17 eller 18, alt efter hvad der er relevant, samarbejde med relevante cybersikkerhedsfællesskaber i Unionen og dens medlemsstater, herunder på følgende områder:

a)	beredskab, koordinering i forbindelse med hændelser, udveksling af oplysninger og reaktion på kriser på teknisk plan i forbindelse med sager, der har tilknytning til EU-enhederne

b)	operationelt samarbejde i forbindelse med CSIRT-netværket, herunder med hensyn til gensidig bistand

c)	efterretninger om cybertrusler, herunder situationsbevidsthed

d)	et hvilket som helst andet område, hvor CERT-EU's tekniske cybersikkerhedsekspertise er påkrævet.

5.   CERT-EU indgår inden for sin kompetence i et struktureret samarbejde med ENISA om kapacitetsopbygning, operationelt samarbejde og langsigtede strategiske analyser af cybertrusler i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/881. CERT-EU kan samarbejde og udveksle oplysninger med Europols Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet.

6.   CERT-EU kan levere følgende tjenester, der ikke er beskrevet i dets tjenestekatalog (betalingspligtige tjenester):

a)

tjenester til støtte for cybersikkerheden i relation til EU-enhedernes IKT-miljø ud over dem, der er omhandlet i stk. 3, i henhold til serviceleveranceaftaler og under forudsætning af, at der er ressourcer til rådighed, navnlig bredspektret overvågning af netværk, herunder 24/7-frontlinjeovervågning af meget alvorlige cybertrusler

b)	tjenester til støtte for EU-enhedernes cybersikkerhedsoperationer eller -projekter ud over dem, der beskytter deres IKT-miljø, i henhold til skriftlige aftaler og under forudsætning af forudgående godkendelse fra IICB

c)	efter anmodning en proaktiv scanning af den pågældende EU-enheds net- og informationssystemer for at opdage sårbarheder med en potentiel væsentlig virkning

d)

tjenester til støtte for IKT-miljøers sikkerhed i andre organisationer end EU-enhederne, som arbejder tæt sammen med EU-enhederne, f.eks. fordi de er tildelt opgaver eller ansvarsområder i henhold til EU-retten, i henhold til skriftlige aftaler og under forudsætning af forudgående godkendelse fra IICB.

For så vidt angår første afsnit, litra d), kan CERT-EU undtagelsesvis indgå serviceleveranceaftaler med andre enheder end EU-enheder med forudgående godkendelse fra IICB.

7.   CERT-EU arrangerer og kan deltage i cybersikkerhedsøvelser eller opfordre til deltagelse i eksisterende øvelser, hvor det er relevant i tæt samarbejde med ENISA, med henblik på at teste cybersikkerhedsniveauet i EU-enhederne.

8.   CERT-EU kan yde bistand til EU-enhederne vedrørende hændelser i net- og informationssystemer, der håndterer EUCI, hvis de pågældende EU-enheder udtrykkeligt anmoder herom i overensstemmelse med deres respektive procedurer. CERT-EU's ydelse af bistand i henhold til dette stykke berører ikke gældende regler om beskyttelse af klassificerede informationer.

9.   CERT-EU underretter EU-enhederne om sine procedurer og processer for håndtering af hændelser.

10.   CERT-EU bidrager med en høj grad af fortrolighed og pålidelighed via de behørige samarbejdsmekanismer og rapporteringsveje til relevante og anonymiserede oplysninger om større hændelser og måden, hvorpå de blev håndteret. Disse oplysninger medtages i den rapport, der er omhandlet i artikel 10, stk. 14.

11.   CERT-EU støtter i samarbejde med EDPS de pågældende EU-enheder, når de håndterer hændelser, der medfører brud på persondatasikkerheden, uden at dette berører EDPS' kompetencer og opgaver som tilsynsmyndighed i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

12.   CERT-EU kan, hvis EU-enhedernes politiske afdelinger udtrykkeligt anmoder herom, yde teknisk rådgivning eller input om relevante politiske spørgsmål.

1.   CERT-EU må samarbejde med andre modparter i Unionen end dem, der er omhandlet i artikel 17, som er underlagt EU-cybersikkerhedskrav, herunder branchespecifikke modparter, om værktøjer og metoder såsom teknikker, taktikker, procedurer og bedste praksis samt om cybertrusler og sårbarheder. CERT-EU indhenter med henblik på alt samarbejde med sådanne modparter forudgående godkendelse fra IICB i hvert enkelt tilfælde. Hvis CERT-EU etablerer et samarbejde med sådanne modparter, underretter den alle relevante medlemsstatsmodparter, jf. artikel 17, stk. 1, i den medlemsstat, hvor modparten befinder sig. Hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, fastlægges et sådant samarbejde og betingelserne herfor, herunder vedrørende cybersikkerhed, databeskyttelse og håndtering af oplysninger, i særlige aftaler om fortrolighed, såsom kontrakter eller administrative ordninger. Aftalerne om fortrolighed kræver ikke forudgående godkendelse fra IICB, men IICB's formand skal underrettes. I tilfælde af et presserende og nært forestående behov for at udveksle cybersikkerhedsoplysninger i EU-enhedernes eller en anden parts interesse kan CERT-EU gøre dette med en enhed, hvis specifikke kompetence, kapacitet og ekspertise med god grund er nødvendig for at bistå med et sådant presserende og nært forestående behov, selv om CERT-EU ikke har indgået en aftale om fortrolighed med den pågældende enhed. I sådanne tilfælde underretter CERT-EU straks IICB's formand og aflægger rapport til IICB gennem regelmæssige rapporter eller møder.

2.   CERT-EU må samarbejde med andre partnere såsom kommercielle enheder, herunder branche- og sektorspecifikke enheder, internationale organisationer, nationale ikke-EU-enheder eller individuelle eksperter med henblik på at indsamle oplysninger om generelle og specifikke cybertrusler, nærvedhændelser, sårbarheder og mulige modforanstaltninger. CERT-EU indhenter med henblik på at indlede et bredere samarbejde med sådanne partnere forudgående godkendelse fra IICB i hvert enkelt tilfælde.

3.   CERT-EU må med samtykke fra den EU-enhed, der er berørt af en hændelse, og forudsat at der er indgået en aftale eller kontrakt om fortrolighed med den relevante modpart eller partner, give oplysninger om den specifikke hændelse til modparter eller partnere, der er omhandlet i stk. 1 og 2, udelukkende med henblik på at bidrage til analysen heraf.

1.   EU-enhederne og CERT-EU overholder tavshedspligten i overensstemmelse med artikel 339 i TEUF eller tilsvarende gældende rammer.

2.   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (10) finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt i dokumenter, som CERT-EU er i besiddelse af, herunder forpligtelsen i nævnte forordning til at rådføre sig med andre EU-enheder eller, hvor det er relevant, medlemsstater, når en anmodning vedrører deres dokumenter.

3.   EU-enhedernes og CERT-EU's håndtering af oplysninger sker i overensstemmelse med de gældende regler om informationssikkerhed.

1.   En hændelse anses for at være væsentlig, hvis:

a)	den har forårsaget eller er i stand til at forårsage alvorlige driftsmæssige forstyrrelser i den pågældende EU-enheds funktionsdygtighed eller økonomiske tab for denne

b)	den har påvirket eller er i stand til at påvirke andre fysiske eller juridiske personer ved at forårsage betydelig materiel eller immateriel skade.

2.   EU-enhederne fremsender til CERT-EU:

a)

uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 24 timer efter at have fået kendskab til den væsentlige hændelse et tidligt varsel, som i givet fald skal angive, at den væsentlige hændelse mistænkes for at være forårsaget af ulovlige eller ondsindede handlinger eller kunne have en virkning på tværs af enheder eller en grænseoverskridende virkning

b)

uden unødigt ophold og under alle omstændigheder inden for 72 timer efter at have fået kendskab til den væsentlige hændelse, en hændelsesunderretning, som i givet fald skal ajourføre de i litra a) omhandlede oplysninger og give en indledende vurdering af den væsentlige hændelse, herunder dens alvor og virkning samt kompromitteringsindikatorerne, hvor sådanne foreligger

c)	på CERT-EU's anmodning en foreløbig rapport om relevante statusopdateringer

d)

en endelig rapport senest en måned efter forelæggelsen af den i litra b) omhandlede hændelsesunderretning, som skal omfatte følgende: i) en detaljeret beskrivelse af hændelsen, herunder dens alvor og virkning ii) den type trussel eller grundlæggende årsag, der sandsynligvis har udløst hændelsen iii) anvendte og igangværende afbødende foranstaltninger iv) hvor det er relevant, virkninger på tværs af enheder eller grænseoverskridende virkninger af hændelsen

e)	hvis en hændelse stadig pågår på tidspunktet for indgivelsen af den i litra d) omhandlede endelige rapport, en statusrapport på dette tidspunkt og en endelig rapport senest en måned efter deres håndtering af hændelsen.

3.   En EU-enhed underretter uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest 24 timer efter at have fået kendskab til en væsentlig hændelse alle relevante medlemsstatsmodparter, jf. artikel 17, stk. 1, i den medlemsstat, hvor den befinder sig, om, at der er indtruffet en væsentlig hændelse.

4.   EU-enhederne meddeler bl.a. alle oplysninger, der gør det muligt for CERT-EU at fastslå eventuelle virkninger på tværs af enheder, virkninger for værtsmedlemsstaten eller grænseoverskridende virkninger efter en væsentlig hændelse. Med forbehold af artikel 12 medfører underretningen i sig selv ikke øget ansvar for den underrettende EU-enhed.

5.   Hvor det er relevant, kommunikerer EU-enhederne uden unødigt ophold med brugerne af de påvirkede net- og informationssystemer eller af andre komponenter i IKT-miljøet, som potentielt kan blive påvirket af en væsentlig hændelse eller en væsentlig cybertrussel, og som, hvor det er relevant, er nødt til at træffe afbødende foranstaltninger, om alle foranstaltninger eller modforholdsregler, de kan træffe som reaktion på den pågældende hændelse eller trussel. Hvor det er relevant, informerer EU-enhederne disse brugere om selve den væsentlige cybertrussel.

6.   Hvis en væsentlig hændelse eller en væsentlig cybertrussel påvirker et net- og informationssystem eller en komponent i en EU-enheds IKT-miljø, som man ved er forbundet med en anden EU-enheds IKT-miljø, udsteder CERT-EU en relevant cybersikkerhedsadvarsel.

7.   EU-enhederne giver på CERT-EU's anmodning og uden unødigt ophold CERT-EU digitale oplysninger, der er skabt ved brug af elektroniske enheder, som har været involveret i deres respektive hændelser. CERT-EU kan præcisere yderligere, hvilken type digitale oplysninger det har brug for med henblik på situationsbevidsthed og reaktion på hændelser.

8.   CERT-EU forelægger hver tredje måned IICB, ENISA, EU INTCEN og CSIRT-netværket en sammenfattende rapport, herunder anonymiserede og aggregerede data om væsentlige hændelser, hændelser, cybertrusler, nærvedhændelser og sårbarheder i henhold til artikel 20 og væsentlige hændelser, der er indberettet i henhold til nærværende artikels stk. 2. Den sammenfattende rapport udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.

9.   IICB udsteder senest den 8. juli 2024 retningslinjer eller henstillinger med en nærmere præcisering af ordningen og formatet for samt indholdet af rapporteringen i henhold til denne artikel. Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer eller henstillinger tager IICB hensyn til eventuelle gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 11, i direktiv (EU) 2022/2555, der præciserer typen af oplysninger, formatet og proceduren for underretninger. CERT-EU formidler de relevante tekniske detaljer om cybertrusler for at gøre det muligt for EU-enhederne at foretage proaktiv opdagelse, reagere på hændelser eller træffe afhjælpende foranstaltninger.

10.   Rapporteringsforpligtelserne, der er fastsat i denne artikel, gælder ikke:

a)

EUCI

b)	oplysninger, hvis videre udbredelse er blevet udelukket ved en synlig mærkning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt at dele dem med CERT-EU.

1.   For på operationelt plan at støtte den koordinerede håndtering af større hændelser, der påvirker EU-enheder, og bidrage til regelmæssig udveksling af relevante oplysninger mellem EU-enheder og med medlemsstaterne udarbejder IICB i henhold til artikel 11, litra q), en cyberkrisestyringsplan baseret på de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i tæt samarbejde med CERT-EU og ENISA. Cyberkrisestyringsplanen skal mindst indeholde følgende elementer:

a)	ordninger for koordinering og informationsstrømme mellem EU-enhederne med henblik på håndtering af større hændelser på operationelt plan

b)	fælles operative standardprocedurer (SOP)

c)	en fælles taksonomi for alvorsgraden af større hændelser og kriseudløsende faktorer

d)	regelmæssige øvelser

e)	sikre kommunikationskanaler, der skal anvendes.

2.   Kommissionens repræsentant i IICB er med forbehold af den cyberkrisestyringsplan, der er udarbejdet i henhold til denne artikels stk. 1, og uden at det berører artikel 16, stk. 2, første afsnit, i direktiv (EU) 2022/2555, kontaktpunktet for udveksling af relevante oplysninger i relation til større hændelser med EU-CyCLONe.

3.   CERT-EU koordinerer håndteringen af større hændelser mellem EU-enhederne. CERT-EU fører en fortegnelse over disponibel teknisk ekspertise, der vil være brug for i forbindelse med reaktionen på større hændelser, og bistår IICB med at koordinere EU-enhedernes cyberkrisehåndteringsplaner for større hændelser, jf. artikel 9, stk. 2.

4.   EU-enhederne bidrager til denne fortegnelse over teknisk ekspertise i form af en årlig ajourført liste over eksperter, der er til rådighed i deres respektive enheder, inkl. detaljerede beskrivelser af deres specifikke tekniske færdigheder.