search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA cercato: 'afgørelse' . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index afgørelse:


whereas afgørelse:


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 658

 

Artikel 6

Ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici

1.   Senest den 8. april 2025 fastlægger hver EU-enhed efter at have foretaget en indledende cybersikkerhedsgennemgang, såsom en revision, en intern ramme for styring, forvaltning og kontrol af cybersikkerhedsrisici (»rammen«). Fastlæggelsen af rammen overvåges af og under ansvar af EU-enhedens øverste ledelse.

2.   Rammen skal dække hele den pågældende EU-enheds uklassificerede IKT-miljø, herunder lokale IKT-miljøer, lokale driftsteknologinet, udliciterede aktiver og tjenester i cloudcomputingmiljøer eller som hostes af tredjeparter, bærbare enheder, interne netværk, forretningsnetværk, der ikke er forbundet til internettet, og andre enheder, der er forbundet til disse miljøer (»IKT-miljøet«). Rammen skal være baseret på en tilgang, der omfatter alle farer.

3.   Rammen skal sikre et højt cybersikkerhedsniveau. Rammen fastlægger interne cybersikkerhedspolitikker, herunder mål og prioriteter for sikkerheden i net- og informationssystemer og rollerne og ansvarsområderne for EU-enhedens personale, der har til opgave at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning. Rammen omfatter også mekanismer til måling af effektiviteten af gennemførelsen.

4.   Rammen revideres regelmæssigt i lyset af cybersikkerhedsrisiciene, som hele tiden ændrer sig, og mindst hvert fjerde år. Hvor det er relevant, og efter anmodning fra Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, kan en EU-enheds ramme ajourføres på grundlag af vejledning fra CERT-EU om påviste hændelser eller mulige mangler i gennemførelsen af denne forordning, som er konstateret.

5.   Den øverste ledelse i hver EU-enhed er ansvarlig for gennemførelsen af denne forordning og fører tilsyn med sin organisations overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med rammen.

6.   Hvor det er relevant, og uden at det berører dens ansvar for gennemførelsen af denne forordning, kan den øverste ledelse i hver EU-enhed uddelegere specifikke forpligtelser i henhold til denne forordning til seniormanagere som omhandlet i artikel 29, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd eller andre tjenestemænd på tilsvarende niveau i den pågældende EU-enhed. Uanset en sådan delegering kan den øverste ledelse holdes ansvarlig for den pågældende EU-enheds overtrædelser af denne forordning.

7.   Hver EU-enhed indfører effektive mekanismer til sikring af, at en passende procentdel af IKT-budgettet bruges på cybersikkerhed. Der skal tages behørigt hensyn til rammen ved fastlæggelsen af denne procentdel.

8.   Hver EU-enhed udpeger en lokal cybersikkerhedsansvarlig eller en ækvivalent funktion, der fungerer som det centrale kontaktpunkt vedrørende alle aspekter af cybersikkerhed. Den lokale cybersikkerhedsansvarlige fremmer gennemførelsen af denne forordning og aflægger regelmæssigt rapport direkte til den øverste ledelse om status for gennemførelsen. Uden at det berører den omstændighed, at den lokale cybersikkerhedsansvarlige er det centrale kontaktpunkt i hver EU-enhed, kan en EU-enhed uddelegere visse af den lokale cybersikkerhedsansvarliges opgaver i relation til gennemførelsen af denne forordning til CERT-EU på grundlag af en serviceleveranceaftale, som indgås mellem den pågældende EU-enhed og CERT-EU, eller disse opgaver kan deles af flere EU-enheder. Hvis disse opgaver uddelegeres til CERT-EU, træffer Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, afgørelse om, hvorvidt leveringen af denne tjeneste skal være en del af CERT-EU's basistjenester, under hensyntagen til den pågældende EU-enheds menneskelige og finansielle ressourcer. Hver EU-enhed underretter uden unødigt ophold CERT-EU om de udpegede lokale cybersikkerhedsansvarlige og alle senere ændringer af disse.

CERT-EU opretter en liste over udpegede lokale cybersikkerhedsansvarlige og holder den ajour.

9.   Seniormanagere som omhandlet i artikel 29, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd eller andre tjenestemænd på tilsvarende niveau i hver EU-enhed samt alle relevante medarbejdere, der har til opgave at gennemføre foranstaltningerne for styring af cybersikkerhedsrisici og at opfylde forpligtelserne fastsat i denne forordning, følger regelmæssigt specifikke kurser for at tilegne sig tilstrækkelig viden og tilstrækkelige færdigheder til at forstå og vurdere cybersikkerhedsrisici- og cybersikkerhedsstyringspraksis samt virkningen heraf for EU-enhedens drift.

Artikel 10

Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed

1.   Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed (IICB) oprettes herved.

2.   IICB er ansvarligt for:

a)

at overvåge og støtte EU-enhedernes gennemførelse af denne forordning

b)

at føre tilsyn med CERT-EU's gennemførelse af de generelle prioriteter og mål og udstikke den strategiske retning for CERT-EU.

3.   IICB sammensættes af:

a)

én repræsentant udpeget af hver af følgende:

i)

Europa-Parlamentet

ii)

Det Europæiske Råd

iii)

Rådet for Den Europæiske Union

iv)

Kommissionen

v)

Den Europæiske Unions Domstol

vi)

Den Europæiske Centralbank

vii)

Revisionsretten

viii)

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

ix)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

x)

Regionsudvalget

xi)

Den Europæiske Investeringsbank

xii)

Det Europæiske Industri-, Teknologi- og Forskningskompetencecenter for Cybersikkerhed

xiii)

ENISA

xiv)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS)

xv)

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet.

b)

tre repræsentanter udpeget af EU-agenturernes netværk (EUAN) på grundlag af et forslag fra netværkets rådgivende IKT-udvalg til at repræsentere interesserne for Unionens organer, kontorer og agenturer, der har deres eget IKT-miljø, bortset fra dem, der er omhandlet i litra a).

De EU-enheder, der er repræsenteret i IICB, tilstræber at opnå en ligelig kønsfordeling blandt de udpegede repræsentanter.

4.   Medlemmerne af IICB kan bistås af en suppleant. Formanden kan invitere andre repræsentanter for de i stk. 3 omhandlede EU-enheder eller for andre EU-enheder til at deltage i IICB's møder uden stemmeret.

5.   Chefen for CERT-EU samt formændene for samarbejdsgruppen, CSIRT-netværket og EU-CyCLONe, der er oprettet i henhold til henholdsvis artikel 14, 15 og 16 i direktiv (EU) 2022/2555, eller deres suppleanter kan deltage i IICB's møder som observatører. I undtagelsestilfælde kan IICB i overensstemmelse med dets forretningsorden træffe en anden afgørelse.

6.   IICB vedtager sin egen forretningsorden.

7.   IICB udpeger en formand blandt medlemmerne i overensstemmelse med sin forretningsorden og for en periode på tre år. Formandens suppleant bliver fuldgyldigt medlem af IICB for samme periode.

8.   IICB mødes mindst tre gange årligt på formandens initiativ, efter anmodning fra CERT-EU, eller efter anmodning fra et af medlemmerne.

9.   Hvert medlem af IICB har én stemme. IICB's afgørelser træffes med simpelt flertal, såfremt intet andet er fastsat i denne forordning. Formanden for IICB har ikke stemmeret, undtagen i tilfælde af stemmelighed, hvor formanden kan afgive den afgørende stemme.

10.   IICB kan handle ved hjælp af en forenklet skriftlig procedure, som indledes i overensstemmelse med dets forretningsorden. I henhold til denne procedure anses den relevante afgørelse for at være godkendt inden for den tidsfrist, som formanden har fastsat, medmindre et medlem gør indsigelse.

11.   IICB's sekretariat stilles til rådighed af Kommissionen og refererer til IICB's formand.

12.   De repræsentanter, der er udpeget af EUAN, formidler IICB's afgørelser til EUAN's medlemmer. Ethvert medlem af EUAN har ret til over for disse repræsentanter eller IICB's formand at rejse ethvert spørgsmål, som medlemmet mener, IICB bør gøres opmærksom på.

13.   IICB kan nedsætte et forretningsudvalg til at bistå IICB i dets arbejde og delegere nogle af sine opgaver og beføjelser til samme. IICB fastsætter forretningsudvalgets forretningsorden, herunder dets opgaver og beføjelser, og dets medlemmers mandatperiode.

14.   Senest den 8. januar 2025 og derefter hvert år forelægger IICB en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder en detaljeret beskrivelse af de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne forordning, og som navnlig præciserer omfanget af CERT-EU's samarbejde med medlemsstatsmodparter i hver af medlemsstaterne. Rapporten udgør et input til den rapport, der kommer hvert andet år, om cybersikkerhedssituationen i Unionen, som vedtages i henhold til artikel 18 i direktiv (EU) 2022/2555.

Artikel 17

CERT-EU's samarbejde med medlemsstatsmodparter

1.   CERT-EU samarbejder og udveksler oplysninger uden unødigt ophold med modparter i medlemsstaterne, navnlig de CSIRT'er, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 10 i direktiv (EU) 2022/2555, eller, hvor det er relevant, de kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 8 i nævnte direktiv, om hændelser, cybertrusler, sårbarheder, nærvedhændelser, eventuelle modforanstaltninger samt bedste praksis og om alle spørgsmål, der er relevante for at forbedre beskyttelsen af EU-enhedernes IKT-miljøer, herunder ved hjælp af det CSIRT-netværk, der er oprettet i henhold til artikel 15 i direktiv (EU) 2022/2555. CERT-EU støtter Kommissionen i EU-CyCLONe, som er oprettet i henhold til artikel 16 i direktiv (EU) 2022/2555 om koordineret forvaltning af omfattende cybersikkerhedshændelser og kriser.

2.   Hvis CERT-EU bliver opmærksomt på en væsentlig hændelse, der indtræffer på en medlemsstats område, underretter det straks alle relevante medlemsstatsmodparter i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Forudsat at personoplysninger er beskyttet i overensstemmelse med gældende EU-databeskyttelsesret, udveksler CERT-EU uden unødigt ophold relevante hændelsesspecifikke oplysninger med medlemsstatsmodparter for at lette opdagelsen af lignende cybertrusler eller -hændelser eller for at bidrage til analysen af en hændelse uden tilladelse fra den berørte EU-enhed. CERT-EU udveksler kun hændelsesspecifikke oplysninger, der afslører identiteten på målet for hændelsen, i tilfælde af et af følgende:

a)

den berørte EU-enhed giver samtykke

b)

den berørte EU-enhed ikke giver samtykke som fastsat i litra a), men offentliggørelsen af den berørte EU-enheds identitet vil øge sandsynligheden for, at hændelser andre steder vil blive undgået eller afbødet

c)

den berørte EU-enhed allerede har offentliggjort, at den var berørt.

afgørelser om udveksling af hændelsesspecifikke oplysninger, der afslører identiteten af målet for hændelsen i henhold til første afsnit, litra b), skal godkendes af CERT-EU's chef. Inden offentliggørelsen af en sådan afgørelse, kontakter CERT-EU skriftligt den berørte EU-enhed og forklarer tydeligt, hvordan offentliggørelsen af dens identitet vil bidrage til at undgå eller afbøde hændelser andre steder. CERT-EU's chef giver denne forklaring og anmoder udtrykkeligt EU-enheden om at meddele, hvorvidt den giver samtykke, inden for en fastsat frist. CERT-EU's chef oplyser også EU-enheden om, at han eller hun i lyset af den fremlagte forklaring forbeholder sig ret til at videregive oplysningerne, selv om der ikke gives samtykke. Den berørte EU-enhed underrettes, inden oplysningerne videregives.

Artikel 20

Ordninger for udveksling af cybersikkerhedsoplysninger

1.   EU-enheder kan på frivillig basis underrette CERT-EU og give det oplysninger om hændelser, cybertrusler, nærvedhændelser og sårbarheder, der berører dem. CERT-EU sikrer, at der er adgang til effektive kommunikationsmidler med en høj grad af sporbarhed, fortrolighed og pålidelighed med henblik på at fremme udveksling af oplysninger med EU-enhederne. CERT-EU kan ved behandlingen af underretninger prioritere behandlingen af obligatoriske underretninger fremfor frivillige underretninger. Med forbehold af artikel 12 må frivillig underretning ikke medføre, at den rapporterende EU-enhed pålægges nogen yderligere forpligtelser, som den ikke ville være omfattet af, hvis den ikke havde indgivet underretningen.

2.   CERT-EU kan med henblik på at udføre sin mission og sine opgaver som omhandlet i artikel 13 anmode EU-enhederne om oplysninger fra deres respektive IKT-systemfortegnelser, herunder oplysninger vedrørende cybertrusler, nærvedhændelser, sårbarheder, kompromitteringsindikatorer, cybersikkerhedsadvarsler og henstillinger vedrørende konfiguration af cybersikkerhedsværktøjer til opdagelse af cyberhændelser. En EU-enhed, der modtager en sådan anmodning, overfører de oplysninger, der anmodes om, samt eventuelle efterfølgende ajourføringer heraf uden unødigt ophold.

3.   CERT-EU må udveksle hændelsesspecifikke oplysninger med EU-enheder, der afslører identiteten på den EU-enhed, der er berørt af hændelsen, forudsat at den berørte EU-enhed giver sit samtykke. Hvis en EU-enhed nægter at give samtykke, giver den CERT-EU en begrundelse, der underbygger denne afgørelse.

4.   EU-enheder udveksler på anmodning oplysninger med Europa-Parlamentet og Rådet om færdiggørelsen af cybersikkerhedsplanerne.

5.   IICB eller CERT-EU, alt efter hvad der er relevant, deler på anmodning retningslinjer, henstillinger og opfordringer til tiltag med Europa-Parlamentet og Rådet.

6.   De deleforpligtelser, der er fastsat i denne artikel, omfatter ikke:

a)

EUCI

b)

oplysninger, hvis videre udbredelse er blevet udelukket ved hjælp af en synlig mærkning, medmindre det udtrykkeligt er tilladt at dele dem med CERT-EU.

Artikel 26

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2023.

På Europa-Parlamentets vegne

R. METSOLA

Formand

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand


(1)  Europa-Parlamentets holdning af 21. november 2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8. december 2023.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

(4)  Aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Revisionsret, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg og Den Europæiske Investeringsbank om organisation og drift af en IT-beredskabsenhed for Unionens institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) (EUT C 12 af 13.1.2018, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(6)  Kommissionens henstilling (EU) 2017/1584 af 13. september 2017 om en koordineret reaktion på væsentlige cybersikkerhedshændelser og -kriser (EUT L 239 af 19.9.2017, s. 36).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(8)   EUT C 258 af 5.7.2022, s. 10.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)



whereas









keyboard_arrow_down