search


keyboard_tab Cyber Resilience Act 2023/2841 DA

BG CS DA DE EL EN ES ET FI FR GA HR HU IT LV LT MT NL PL PT RO SK SL SV print pdf

2023/2841 DA Art. 4 . Output generated live by software developed by IusOnDemand srl


expand index :


whereas :


definitions:


cloud tag: and the number of total unique words without stopwords is: 84

 

Artikel 4

Behandling af personoplysninger

1.   CERT-EU, Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, og EU-enhederne behandler personoplysninger i henhold til denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

2.   Når de udfører opgaver eller opfylder forpligtelser i henhold til denne forordning, behandler og udveksler CERT-EU, Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed, der er oprettet i henhold til artikel 10, og EU-enhederne kun personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt og udelukkende med henblik på at udføre disse opgaver eller opfylde disse forpligtelser.

3.   Behandling af særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 skal anses for at være nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser i henhold til artikel 10, stk. 2, litra g), i nævnte forordning. Sådanne oplysninger må kun behandles i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af de foranstaltninger til styring af cybersikkerhedsrisici, som er omhandlet i artikel 6 og 8, for CERT-EU's levering af tjenester i henhold til artikel 13, for udveksling af hændelsesspecifikke oplysninger i henhold til artikel 17, stk. 3, og artikel 18, stk. 3, for udveksling af oplysninger i henhold til artikel 20, for rapporteringsforpligtelserne i henhold til artikel 21, for koordinering af og samarbejde om reaktionhændelser i henhold til artikel 22 og for håndtering af større hændelser i henhold til artikel 23 i nærværende forordning. Når EU-enhederne og CERT-EU fungerer som dataansvarlige, anvender de tekniske foranstaltninger for at forhindre behandling af særlige kategorier af personoplysninger til andre formål og sørger for egnede og særlige foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

KAPITEL II

FORANSTALTNINGER TIL SIKRING AF ET HØJT FÆLLES CYBERSIKKERHEDSNIVEAU


whereas









keyboard_arrow_down